FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Stor brancheforskel på oplæring i sikkerhed

07-12-2017
Der er stor brancheforskel på, hvordan unge bliver introduceret til sikkerhed i arbejdet. Men unge kopierer først og fremmest deres erfarne kollegers sikkerhedsadfærd, viser ny forskning.

Unge ser i højere grad på, hvad deres ældre kolleger gør, end hvad de har lært på skolebænken. Foto: Michael Sunne Esbensen
Unge ser i højere grad på, hvad deres ældre kolleger gør, end hvad de har lært på skolebænken. Foto: Michael Sunne Esbensen.

Af Charlotte Aagaard Knudsen

Når en ung kommer ud på arbejdsmarkedet for første gang, har det langt større betydning, hvilke vaner og adfærd de erfarne kolleger har, end hvad han eller hun har lært i skolen eller på et introduktionsforløb. Det viser forskningsprojektet ’Sikkert arbejde for unge gennem oplæring og instruktion’ (SAFU Læring), hvor man har undersøgt, hvad der sker de første tre måneder, en ung er på en arbejdsplads, ved at lave observationer på 17 arbejdspladser og 95 interviews med unge og deres nærmeste leder.

– De unge er lynhurtige til at fange lugten i bageriet og rette ind efter det, som de fornemmer giver status hos de ældre medarbejdere. Det betyder langt mere for dem, end hvad de har lært på skolebænken, siger seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der har været med i projektet.

Vaner overføres ordløst og ubemærket

På mange arbejdspladser eksisterer der en form for kanoniseret viden om, hvordan man udfører de forskellige arbejdsopgaver på en sikker måde. Den omfatter alt det, arbejdspladsen siger, at den gør for at videregive viden om sikkert arbejde gennem formaliseret information, uddannelse og træning af nye medarbejdere.

Ved siden af det eksisterer der en ikke-kanoniseret viden, som bliver videregivet til nyansatte ved, at de deltager i det praktiske arbejde. På den måde bliver en stor del af de erfarne medarbejderes vaner og måder at gøre tingene på overført ordløst og ubemærket til den nye, unge medarbejder.

Ifølge Johnny Dyreborg er der et stort potentiale for forebyggelse ved at erkende, at rigtig meget viden bliver overført uformelt.

– Udfordringen handler i høj grad om at se på, hvilke praksisser, der er på hele arbejdspladsen, og ikke kun fokusere på de unge. En arbejdsplads kan sagtens give en god introduktion om sikkert arbejde til en nyansat, uden at det automatisk bliver til god praksis i hverdagen, siger Johnny Dyreborg.

5 typer oplæring

I projektet har man undersøgt, hvordan indføringen i sikkert arbejde foregår på plejehjem, i detailhandlen og i metalindustrien. Det har vist sig, at oplæringen varierer meget fra arbejdsplads til arbejdsplads og kan inddeles i følgende 5 former:

  • Ingen eller begrænset indføring til sikkert arbejde: Arbejdspladsen har typisk ikke planlagt nogen indføring til dens arbejds- og sikkerhedspraksis.
  • 'Ad hoc'-indføring: Arbejdspladsen har ikke i detaljer forberedt introduktionen af den nye medarbejder. De unge introduceres løbende i forhold til de konkrete udfordringer.
  • 'Fast track'-indføring: Indføringen er en 'forkortet udgave af 'Forberedt og planlagt indføring' til arbejdspladsens arbejds- og sikkerhedspraksis.
  • Forberedt og planlagt indføring: Arbejdspladsen har planlagt og forberedt en introduktion af den unge nyansatte, når vedkommende starter. Her vil personen blive informeret om arbejdspladsens arbejds- og sikkerhedspraksis.
  • Refleksiv indføring: Arbejdspladsen ved præcis, hvad den unge skal have af arbejdsopgaver, hvad den unge skal lære, og der er en plan for det. Der er reflekteret over praksis.

Blandt de tre brancher, der er med i undersøgelsen er det primært discountkæder i detailbranchen, der giver de unge en meget begrænset indføring til en sikker arbejdspraksis. Fast track-indføring ses typisk blandt faglærte og vikarer i metalindustrien og på plejecentre, mens det især er plejecentre, der giver en refleksiv indføring af unge elever primært i relation til forflytning af beboere.

5 generelle anbefalinger til bedre sikkerhed for unge

Som en del af projektet er der i samarbejde med brancherne lavet anbefalinger til, hvordan fremtidens instruktion og oplæring af unge i sikkerhed bør se ud.

  1. Sikkerhed og arbejdsmiljø skal kobles til kerneopgaven
  2. Tænk på at de erfarne medarbejdere er rollemodeller
  3. Skab åbenhed og lad de nyansatte få lov at stille spørgsmål
  4. Følg op og så I er sikre på, at den unge har forstået instruktionen
  5. Hent læring eksempelvis fra nærvedulykker til løbende at forbedre oplæringen og arbejdsmiljøet generelt.

Samarbejdspartnere

  • Aarhus Universitet
  • Region Midtjylland
  • Center for Ungdomsforskning - Aalborg Universitet og Dansk Ramazzini Center
  • Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest – Universitetsklinik, Herning.

Læs rapporten

Nielsen ML, Jørgensen A, Grytnes R, Dyreborg J og Nielsen KJ. Sikkert arbejde for unge gennem læring og instruktion (SAFU-læring). Lektørbedømt afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, juni 2017. 119 sider.

Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Johnny Dyreborg, NFA

 

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her