FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Danskerne arbejder stadig med farlig kemi

31-05-2018
Medarbejdere på danske arbejdspladser bliver stadig udsat for kemi, som kan gøre dem syge. Og selvom der lovgivnings- og forskningsmæssigt er sket meget siden fortidens kemiske spøgelser som asbest, PCB og opløsningsmidler havde frit spil, er der stadig behov for viden og opmærksomhed.

Hør Keld Alstrup Jensen, professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, fortælle om, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på kemi i arbejdsmiljøet. Video: Anne-Mette Holm, NFA.

Af Ida Marie Winge

De sidste 50 år er der sket store fremskridt med det kemiske arbejdsmiljø: Flere farlige stoffer er blevet forbudt eller reguleret med grænseværdier, og nye løsninger er kommet til, fx er maling baseret på hjerne- og nerveskadende organiske opløsningsmidler blevet erstattet af vandbaseret maling.

Men selvom der på vigtige punkter er kommet bedre styr på kemien, bliver danske medarbejdere stadig udsat for helbredsskadelige stoffer. Det sker eksempelvis, når man i nedrivningsbranchen skal håndtere materialer fra ældre byggerier, hvor der stadig er asbest og PCB. Eller når medarbejdere producerer eller blander kemiske stoffer eller arbejder i nærheden af svejsning eller udstødning fra transportmidler.

Der kommer også løbende nye stoffer og materialer til, som kræver forskere og myndigheders bevågenhed, fx teknisk fremstillede nanomaterialer (se faktaboks), som for alvor begyndte at vinde frem som et nyt materiale i løbet af 00’erne, men hvor forskerne hurtigt fandt ud af, at flere typer nanomaterialer er helbredsskadelige.

- Farlig kemi er ikke kun noget, der hører fortiden til, og arbejdspladserne skal stadig være opmærksomme på, hvordan de håndterer de kemiske stoffer. Vi ser stadig mange, der bliver registreret og får anerkendt erhvervsmæssige sygdomme på grund af kemi i arbejdsmiljøet, siger Keld Alstrup Jensen, professor i kemisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Fokus på beskyttelse

Virksomheder og medarbejdere kan gøre meget for at beskytte sig, men de kan blive udfordrede af manglende viden, eksempelvis hvis der mangler oplysninger på sikkerhedsdatabladene. Brug af ny teknologi og ændrede rutiner er også noget, virksomhederne skal være særligt opmærksomme på, da det pludselig kan forandre risikobilledet på den enkelte arbejdsplads.

- Man kan sagtens beskytte sig mod farlig kemi, og virksomhederne gør generelt rigtig meget. Men det kan være vanskeligt for virksomhederne at vide, om de har gjort det godt nok. Vi skal huske, at alle kemikalier er sundhedsfarlige. Det er bare et spørgsmål om, hvor meget man bliver udsat for, siger Keld Alstrup Jensen.

Behov for mere viden

Hvordan kemien påvirker os mennesker er noget, som forskerne hele tiden bliver klogere på. Ny forskning viser, at hvis man ikke beskytter sig over for støv og partikler, øger det risikoen for hjertekarsygdomme, og andre undersøgelser har vist, at nogle typer sprayimprægnering kan skade lungerne. Der er ligeledes blevet taget markante forskningsmæssige skridt med at karakterisere, hvilke typer nanopartikler som kan gøre os syge.

- Vi forsker løbende i, hvordan kemi påvirker helbredet, og indimellem kommer der ny viden, som gør, at vi bliver nødt til at se på om grænseværdierne skal reguleres. Men vi har stadig brug for at lære mere: Der kommer konstant nye kemikalier på markedet, og samtidig ved vi generelt for lidt om stoffernes samspil med hinanden. Nogle stoffer kan også være 30-40 år om at gøre os syge, som man eksempelvis ser det med asbest, siger Keld Alstrup Jensen.

NFA’s arbejde med kemi

Forskerne på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøger en række kemiske stoffer og materialer, bl.a. kigger de på helbredseffekter samt på hvilke egenskaber og karakteristika de forskellige kemiske stoffer og materialer kan have. Forskerne udvikler metoder til målinger og test samt gennemfører målinger på arbejdspladserne i forbindelse med forskningsprojekter. Ofte foregår forskningen i et tæt samarbejde med de arbejdsmedicinske klinikker, universiteterne og hospitalerne.

Forskerne bidrager ligeledes til myndighedernes arbejde med at regulere og fastsætte grænseværdier, fx med toksikologisk dokumentation til Arbejdstilsynet og EU. Derudover udvikler og kvalitetssikrer de redskader, som kan benyttes direkte på arbejdspladserne, eksempelvis caLIBRAte og Nanosafer.

Kontrolhieraki
For at beskytte sig mod kemiske påvirkninger, bør man overveje følgende beskyttelsesmuligheder i prioriteret rækkefølge. Ofte vil det være en god idé at benytte flere af tiltagene på samme tid.
  1. Eliminere: Undlade at benytte et farligt eller generende stof.
  2. Substituere: Erstatte et farligt stof med et mindre farligt eller generende.
  3. Tekniske foranstaltninger: Eksempelvis afskærme arbejdsprocesser, der frigiver kemiske stoffer i arbejdsmiljøet eller benytte udsug og ventilation.
  4. Administrative foranstaltninger: Eksempelvis gennemføre APV ved ændrede arbejdsgange eller fastsætte procedurer for registrering, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af farlige kemiske stoffer.
  5. Personlige værnemidler: Eksempelvis bruge handsker eller åndedrætsværn og/eller beskyttelselsesdragt.
Fremstillede og procesgenerede nanomaterialer
Man skelner grundlæggende mellem to former for nanomaterialer:
  • teknisk fremstillede nanomaterialer, som bliver produceret for deres egenskaber, eksempelvis til antibakteriel og smudsafvisende overfladebehandling, byggematerialer, plastmaterialer m.m.
  • procesgenerede nanomaterialer, der opstår under en arbejdsproces, hvor man fx sliber på en overflade eller udsætter et materiale for meget høje temperaturer.

Læs temanyhedsbrev om kemisk arbejdsmiljø

Denne nyhed indgår i NFA's temanyhedsbrev om kemisk arbejdsmiljø, som blev offentliggjort den 31. maj 2018.

Yderligere oplysninger

Professor Keld Alstrup Jensen, NFA

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf. 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@nfa.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her