FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Millioner af mennesker med ondt i ryggen behandles forkert

22-03-2018
Ny international forskning dokumenterer, at millioner af mennesker verden over behandles med smertestillende medicin, selvom man ved, at den bedste behandling for ondt i ryggen er at holde folk aktive og i arbejde.

Rygsmerter

Netop fordi ondt i ryggen især rammer folk i den erhvervsaktive alder, spiller arbejdspladsen en vigtig rolle, når det gælder forebyggelse og behandling af denne folkesygdom. Foto: Colourbox.

Af Hanna Sigga Madslund

Ondt i ryggen eller smerter i lænderyggen er ifølge Sundhedsstyrelsen et stort sundhedsproblem, ikke mindst blandt folk i den erhvervsaktive alder, og det koster samfundet dyrt i form af sygemeldinger og tabt arbejdsfortjeneste. Hovedparten af tilfældene af ondt i ryggen kan dog behandles med simpel fysisk og mental træning, der holder folk aktive og gør dem i stand til at gå på arbejde og passe deres job. Det viser den internationale forskning – herunder også forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Men selvom man i stor udstrækning ved, hvad der skal til for at forebygge og afhjælpe smerterne i ryggen, bliver folk alligevel oftest behandlet forkert, ikke alene i Danmark, men i hele verden. Mange får udskrevet smertestillende medicin, fx i form af de såkaldte opioider, som blandt andet omfatter morfin og kodeinpræparater.

De smertestillende midler har dog begrænset positiv effekt på rygsmerterne, men har til gengæld en betydelig risiko for afhængighed, overdosering og endda tidlig død.

Det konkluderer 30 eksperter fra hele verden i forbindelsen med udgivelsen af flere videnskabelige artikler om emnet i det ansete tidsskrift the Lancet, som blev udgivet den 21. marts 2018.

Ineffektive og skadelige metoder bruges stadig

Ifølge artiklerne konkluderer forskerne – heriblandt den danske professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet – at mange landes sundhedssystemer spilder værdifulde ressourcer på disse forældede medicinske behandlingsformer.

Alene i USA får 60 procent af de mennesker, som kommer til skadestuerne med ondt i ryggen, udskrevet opioider. På den måde ignorerer man, ifølge the Lancet, den forskningsbaserede viden om den bedste praksis på området.

Forskningen er blandt andet foregået på NFA fortæller seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen fra NFA. Hun anser de nye artikler som afgørende for, at der nu kommer mere fokus på den viden, der viser, at fysisk og mental træning kan afhjælpe en stor del af problemet med ondt i ryggen.

Arbejdspladsen spiller en hovedrolle i forebyggelse og behandling

Netop fordi ondt i ryggen især rammer folk i den erhvervsaktive alder, spiller arbejdspladsen en vigtig rolle, når det gælder forebyggelse og behandling af denne folkesygdom:

-Først og fremmest er det vigtigt at forebygge, at folk får smerter, fx ved at sikre en god organisering af arbejdet og ved at stille de korrekte hjælpemidler til rådighed, så man undgår belastninger i kroppen, der potentielt kan give smerter. Men arbejdspladsen har også en rolle med at sikre, at folk med smerter kan blive på arbejdspladsen. Det kræver dog, at arbejdspladsen har fokus på problemet, og at hele organisationen bakker op, ligesom det er vigtigt med et tættere samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

I forskningen har Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen og hendes kolleger netop vist, at en indsats med både fysisk og mental tilgang effektivt kunne reducere niveauet af smerter på en hel arbejdsplads med 15 procent:

-Forskningen viser, at arbejdspladsen ved at støtte op om medarbejderne på et overordnet organisatorisk niveau, og ikke kun på individplan, er med til at forebygge smerter og konsekvenserne af smerte, siger Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen.

Hvad er gået galt? 
  • I Danmark lever 880.000 personer med lænderygsmerter, når opgørelserne baseres på Den Nationale Sundhedsprofil 2010.
  • Der registreres årligt 11.000 indlæggelser med lænderygsmerter som aktionsdiagnose. Det svarer til 1 % af alle somatiske indlæggelser.
  • Der registreres årligt 73.000 ambulante hospitalsbesøg med lænderygsmerter som aktionsdiagnose.
  • Der registreres årligt 4.200 skadestuebesøg med lænderygsmerter som aktionsdiagnose.
  • Personer med lænderygsmerter har årligt 3,3 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge og 2,3mio. flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden lænderygsmerter. Det svarer til 10 % af alle besøg hos alment praktiserende læge og 30 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut.
  • Lænderygsmerter er årligt årsag til 880 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 6 % af alle nytilkendelser.
  • Erhvervsaktive personer med lænderygsmerter har årligt 5,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden lænderygsmerter. Det svarer til 20 % af alle sygedage.
  • Hvert år koster lænderygsmerter 1.820 mio. kr. i behandling.
  • Hvert år koster lænderygsmerter 4.840 mio. kr. på grund af tabt produktion.

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen, oktober 2015, side 327.

Hvad skal der gøres?
 
  • Der bør være et tættere samarbejde mellem sundhedssektoren og arbejdspladsen med henblik på at støtte medarbejdere med ondt i ryggen og hjælpe dem med at komme hurtigt tilbage til arbejdet via fastsættelse af arbejdsforhold, som passer til den enkelte medarbejders kapacitet.
  • Ukorrekte tanker og forestillinger om ondt i ryggen bør udfordres, og patienter uddannes til selv at håndtere smerterne i det omfang, det er muligt.
  • Der bør investeres i mere forskning, som tager fat på den manglende forståelse af, hvad lænderygsmerter er, og som kan være med til at fastslå, hvordan man bedst muligt får taget den forskningsbaserede viden i brug i praksis.

Læs mere om resultaterne på the Lancets hjemmeside

http://www.thelancet.com/series/low-back-pain

Læs mere om forskningen på NFA

Kommunikation og organisering af arbejdet kan bidraget til at forebygge ondt i ryggen

Flerstrenget indsats i ældreplejen gav medarbejderne mindre ondt i ryggen

Gode råd til at forebygge smerter

Læs mere om den forskningsbaserede viden om smerter i muskler og led og se, hvordan man håndterer smerterne på arbejdspladsen

Job & Krop på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, NFA.

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her