FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

NFA’s viden om SOSU’ers arbejdsmiljø er samlet ét sted

16-03-2018
Gennem de seneste ca. 15 år har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, forsket i SOSU’ernes arbejdsmiljø. Det har resulteret i mængder af viden, forskningsresultater og redskaber, og det hele er nu samlet på én fælles projekthjemmeside.

Omsorg i sygeseng

De seneste år har SOSU-forskningen på NFA især fokuseret på den nære kontakt og dialog med praktikerne. Foto: iStock.

Af Charlotte Bo Qvist

Forskning i SOcial- og SUndhedshjælpere og -assistenters (SOSU’ers) arbejdsmiljø er ikke noget nyt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Men nu er indpakningen blevet støvet af, og det har resulteret i en ny platform med SOSU-viden til brugerne, arbejdspladserne og praktikerne.

Siden begyndelsen af 00’erne har SOSU’ernes arbejdsmiljø været på dagsordenen på NFA. Helbred, fastholdelse og forebyggelse af førtidig afgang fra arbejdsmarkedet har gennem årene været nogle af de fokuspunkter, NFA's forskere har beskæftiget sig med.

De seneste år har forskningen især fokuseret på den nære kontakt og dialog med praktikerne. Det vil sige, at samarbejdet med praksis er med til at definere forskningstemaerne, fortolke resultaterne og formidle budskaberne.

Få din viden et sted

Et øget fokus på praksis giver også en øget interesse for de resultater og redskaber, der kommer ud af forskningen. Derfor har formidlingen om SOSU-forskningen fået et løft og er blevet samlet ét sted, så det er nemt for alle at finde viden og forskning om SOSU’ernes arbejdsmiljø.

På den nye side kan du finde alle NFA’s SOSU-forskningsprojekter gennem tiden, der går på tværs af forskningsområderne på NFA. Derudover finder du nyheder om forskningen, statusnyheder (nyt fra projekterne) fra de forskellige projekter, alle typer af publikationer og en samling af redskaber til at forbedre arbejdsmiljøet.

Se den opdaterede projekthjemmeside

Projekthjemmesiden hedder SOSU-forskningen på NFA, og den findes på adressen nfa.dk/SOSU - del den gerne med dine kolleger eller i dit netværk.

De første statusnyheder ligger allerede klar

En af de seneste statusnyheder fra SOSU-verdenen handler om den nyeste viden om velfærdsteknologi i ældreplejen, fordi resultaterne er formidlet på en ny måde – nemlig i form af animationsvideoer: 

En anden statusnyhed handler om den digitale tjekliste MEDvirk, der nu har brugere i 90 kommuner: 

SOSU-redskaber

Der bliver også løbende udviklet redskaber, der er målrettet SOSU-branchen. Dem har vi også samlet, så de er nemme at finde.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker og koordinator for SOSU-forskningen, Marie Birk Jørgensen, NFA.

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her