FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Seksuelle krænkelser i omsorgsarbejdet er tabu

22-02-2018
Ansatte, som oplever seksuel opmærksomhed eller seksuelle krænkelser fra patienter og borgere, mangler både ord for de daglige dilemmaer og klare retningslinjer for at håndtere og forebygge problemerne. Det viser et nyt studie på ti arbejdspladser indenfor social og sundhed.

Video: Seniorkonsulent Maj Britt Dahl Nielsen, COWI A/S, fortæller om, hvordan omsorgsmedarbejdere oplever seksuel opmærksomhed eller seksuelle krænkelser i hverdagen. Videoproduktion: Anne-Mette Holm

Af Hanna Sigga Madslund

Ansatte med omsorgsarbejde på fx hospitaler, plejehjem og bosteder er hyppigt udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller seksuelle krænkelser fra borgere og patienter med fysiske eller mentale udfordringer. Det kan have negative konsekvenser for deres trivsel, mentale helbred, jobtilfredshed og produktivitet, viser tidligere forskning.

Et helt nyt interviewstudie viser nu, at seksuel opmærksomhed eller seksuelle krænkelser fra borgerne i omsorgsarbejdet er et tabu, der betyder, at de ansatte både mangler ord for borgernes seksuelle adfærd og klare retningslinjer at arbejde ud fra:

-Man taler typisk kun om borgernes seksuelle adfærd i akutopstående situationer med uønsket seksuel opmærksomhed, og man taler ofte ikke lige ud af posen, men bruger i stedet et slags kodesprog. Det skyldes måske, at seksualitet i forvejen er et tabu for mange mennesker, og derfor er det også svært at blive konfronteret med andres seksualitet på arbejdspladsen, selvom det er en del af omsorgsarbejdet, siger seniorkonsulent Maj Britt Dahl Nielsen fra COWI, som er en af forskerne bag det nye studie.

De ansatte vil ikke stemple borgerne

I studiet har forskerne interviewet 39 ansatte, ledere og arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter fra ti arbejdspladser. De har fortalt om deres egne oplevelser og muligheder for at håndtere seksuel adfærd fra borgerne i det daglige omsorgsarbejde.

Interviewene viser ifølge Maj Britt Dahl Nielsen, at de ansatte ofte holder deres oplevelser for sig selv af frygt for, at kollegaerne stempler borgeren. Det betyder, at de ansatte ofte glemmer at tage hensyn til sig selv eller den næste kollega, som møder borgeren. Samtidig er de ansatte bange for selv at blive stemplet som uprofessionelle, hvis de føler, at de ikke har kunnet håndtere situationen. Interviewene viser nemlig, at seksuel opmærksomhed fra borgere er omfattet af store dilemmaer og udfordringer.

Bevidst eller ubevidst?

Et gennemgående tema i udtalelserne er, at det ofte er svært for den ansatte at vurdere, om den seksuelle adfærd foregår bevidst eller ubevidst:

-Nogle borgere med demens eller hjerneskader ved ikke, at deres adfærd kan virke krænkende. Hvis en borger fx sidder og onanerer på værelset, behøver det ikke være rettet mod den medarbejder, som lige dukker op. Der hersker derfor en holdning om, at man som professionel bør være upåvirket, fordi det ikke er personligt ment. Dilemmaet opstår, hvis den ansatte alligevel oplever, at episoden er krænkende eller på anden måde grænseoverskridende. Tvivlen om borgerens hensigt kan fx opstå, hvis en dement beboer kun går efter en bestemt af de kvindelige ansatte og ingen andre, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Et andet stort dilemma er, at den ældre eller syge borger har ret til at udøve sin seksualitet, og at arbejdet med seksualitet er en del af omsorgsarbejdet. Det kan derfor være svært at sige fra, hvis borgeren går over ens grænser, især hvis arbejdspladsen ikke går systematisk til værks og udarbejder retningslinjer for, hvordan man skal håndtere forskellige hændelser. Så bliver det op til den enkelte at vurdere i situationen fra gang til gang, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Ledere og tillidsfolk ved ikke nok

En anden vigtig pointe fra interviewene er, at der mangler viden. Ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er ofte ikke er klar over, hvor tit de seksuelle krænkelser sker, eller hvilke konsekvenser de kan have for den enkelte medarbejder:

-Ledelsen kan let komme til at undervurdere forekomsten. Et sted fik jeg at vide af ledelsen, at der var et problem for ti år siden, men da vi kort efter talte med nogle unge medarbejdere, så havde de den samme morgen oplevet, at en borger havde ”taget dem i skridtet”. Selvom borgerens seksuelle adfærd ikke altid opleves som krænkende, så står medarbejderne ofte helt alene med at håndtere situationen, og fordi man ikke taler åbent, er ledelsens viden begrænset, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Hun peger på, at det kan være et problem, uanset om man taler om seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed i omsorgsarbejdet.

-Medarbejderne mener, at seksuel chikane er et upassende begreb, fordi mange af de borgere, som udviser seksuel adfærd, er kognitivt begrænsede, – fx demente eller hjerneskadede – og derfor ikke er bevidste om deres adfærd. Det samme gælder begrebet uønsket seksuel opmærksomhed, fordi al seksuel opmærksomhed fra borgere er uønsket, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Seksuel chikane på arbejdspladsen 
  • Arbejdstilsynet angiver, at:

    ”Arbejdstilsynet har mulighed for at reagere på seksuel chikane internt på arbejdspladsen i situationer, hvor en person regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en anden person for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende.

    Arbejdstilsynet definerer seksuel chikane og krænkelser fra eksterne som psykisk vold. Arbejdstilsynet har således mulighed for at reagere ved fx mundtlige trusler, chikane, ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse og diskriminerende udsagn af seksuel karakter fra eksterne.”

  • I dette studie viser det sig, at begrebet seksuel chikane er et upassende udtryk i forbindelse med omsorgsarbejde, fordi mange borgere, som udviser seksuel adfærd, kan være kognitivt udfordrede og derfor ikke ved, at deres adfærd er krænkende.

Fakta om studiet

Forskerne gennemførte 19 gruppeinterview i små grupper med maksimalt tre personer. I alt deltog 39 sygeplejersker og andre omsorgsmedarbejdere, ledere, tillidsrepræsentanter og/eller arbejdsmiljørepræsentanter. Alle var frivillige og anonyme.

  • Interviewene foregik på ti arbejdspladser, dvs. hospitaler, plejehjem, kommunale forebyggelsescentre, rehabiliteringscentre og psykiatriske bosteder.
  • Studiet er en del af et større forskningsprojekt om seksuel chikane i omsorgsarbejdet, som omfatter epidemiologiske analyser, en intervention og en økonomisk evaluering. Disse resultater vil også blive offentliggjort i videnskabelige artikler og en guide til arbejdspladserne.

Studiet er foregået i et samarbejde mellem:

  • NIRAS A/S
  • COWI A/S
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet

Studiet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Læs den videnskabelige artikel

Nielsen MBD, Kjær S, Aldrich PT, Madsen IEH,. Friborg MK, Rugulies R, Folker AP. Sexual harassment in  care work – Dilemmas and consequences: A qualitative investigation. International Journal of Nursing Studies 70 (2017) 122–130. doi: 10.1016/j.ijnurstu.2017.02.018. Epub 2017 Feb 24.

Yderligere oplysninger

Seniorkonsulent Maj Britt D. Nielsen, COWI A/S, mbdn@cowi.com eller 41761783.

Projektchef Per Tybjerg Aldrich, NIRAS A/S (projektleder) pta@niras.dk eller 23 72 89 91.

Seniorforsker Ida EH Madsen, NFA.

Læs NFA's temanyhedsbrev om seksuel chikane på arbejdspladsen

Læs hele NFA's temanyhedsbrev om seksuel chikane på arbejdspladsen, udsendt den 22. februar 2018.

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her