FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Få inspiration til et bedre psykisk arbejdsmiljø i regionerne

Regionale arbejdspladser kan nu få gratis ekspertrådgivning og inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Blandt andet tilbyder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø arbejdspladserne støtte fra et inspirations og dialogteam bestående af en forsker og en facilitator.

Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet blev ved overenskomstforhandlingerne i 2015 enige om at sætte mere fokus på psykisk arbejdsmiljø.

Frem til marts 2018 kan regionale arbejdspladser derfor få ekspertrådgivning og inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø inden for temaerne: Organisatoriske forandringer, faglige forandringer samt vold og trusler.

Hovedudvalgene i de enkelte regioner bestemmer, om de vil lave en overordnet strategisk indsats med fokus på et eller flere temaer, eller om arbejdspladserne i regionen frit kan få inspiration inden for alle tre temaer. Det kan altså være forskelligt, hvilken indsats man kan få alt efter, hvilken region man tilhører.

Ekspertrådgivning og inspiration kan fås fire steder fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NIRAS, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet.

NFA tilbyder forskningsformidling med inspiration og dialog

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner for at bidrage til udviklingen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark.

Det psykiske arbejdsmiljø er et kerneområde på NFA, og forskningscenteret har mange års erfaring med at formidle forskning til offentlige arbejdspladser. Fra 2009 til 2015 afholdt rejseholdet i Videncenter for Arbejdsmiljø – som er en del af NFA - 278 temamøder for mere end 13.000 deltagere på regionale arbejdspladser. Ligeledes holder forskerne fra NFA ofte oplæg til gå-hjem-møder og andre formidlingsmøder.

 19.06.2017
Kontakt: NFA's webredaktion
 
Kontakt

Hvis I har spørgsmål til forløbet så kontakt:

Dialog- og netværkskonsulent
Stig Ingemann Sørensen
Tlf. 50 93 67 16

 

Chefkonsulent
Rikki Hørsted
Tlf. 20 80 53 30

 

Skriv email til NFA's Inspiration og dialog-team

Bestilling

Bestil inspiration og dialog

Udfyld formularen for at få besøg af NFA’s inspiration- og dialogteam. Forløbet er en del af Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioners tilbud om ekspertrådgivning og inspiration.

Bestillingen af forløbet sker efter først-til-mølle-princippet.

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her