FreeTextSearch
 
View English language version of this page
 
 
 

Sikkerhedskampagne forebygger alvorlige arbejdsulykker på finske byggepladser

18-08-2011
Tre dødsulykker og 4.000 andre arbejdsulykker årligt. Så meget er det gennemsnitlige antal arbejdsulykker faldet på byggepladser i en finsk region siden 1997. Årsagen er en sikkerhedskampagne, hvor det finske arbejdstilsyn løbende måler byggepladsernes sikkerhedsindeks og offentliggør dem ved en årlig konference. Det viser resultater publiceret i tidsskriftet Safety Science, som omtales i et dansk resumé.

Seniorforsker Johnny Dyreborg har skrevet kommentar til og resumé af artiklen.

 

Kommentar til studiet

Arbejdsulykker er et af de prioriterede områder i den danske regerings strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. I den sammenhæng er resultaterne af det studie, der resumeres her, interessante. I studiet har forskere undersøgt resultaterne af en sikkerhedskampagne i den finske region Uusimaa. Sikkerhedskampagnen er blevet gennemført i tiårsperioden 1997-2006, hvor den har fungeret uafbrudt, kun med en kort pause i 2001. Kampagnen er udformet som en  konkurrence blandt byggepladser om at få det bedste sikkerhedsindeks. Det er frivilligt at deltage, og 70 % af regionens virksomheder deltager. Som seniorforsker indenfor området sikkerhedskultur og forebyggelse af arbejdsulykker, vurderer jeg, at en sådan kampagne kan overføres til danske forhold og i så fald bidrage til den 25 procents reduktion i antallet af arbejdsulykker, som er målet i Regeringens handlingsplan for arbejdsmiljøet frem mod 2020.

I Finland er det byggeriets arbejdsgiverforening, fagforeninger, tilsynsførende og andre institutioner, der i fællesskab iværksatte sikkerhedskampagnen i 1997. Den er baseret på et standardiseret sikkerhedsindeks kaldet TR-metoden, som svarer til det danske Byggeriets Sikkerhedsmålinger. Metoden er valideret i en tidligere undersøgelse, som er omtalt i en videnskabelig artikel, der indeholder data fra perioden 1993-1997. Læs mit danske resumé af artiklen: ”En enkel og pålidelig metode til at vurdere sikkerheden på byggepladser”. Tilsynsførende fra det finske arbejdstilsyn, besøger uden forudgående varsel byggepladserne og gennemfører en måling af sikkerhedsindekset, og den bedste entreprenør og byggeplads, bliver hædret på en årligt afholdt konference. Resultatet af kampagnen har været, at

  • observerede mangler i faldsikring på byggepladserne er reduceret med 63 %
  • mangler i orden og ryddelighed er reduceret med 69 %
  • risikobetonet adfærd er reduceret med 51 %
  • antallet af arbejdsulykker er faldet med 50 % set i forhold til regioner uden kampagne.

Effekten er registreret i regionens statistik over arbejdsulykker. Det anslås, at man med kampagnen har forhindret ca. 4.000 arbejdsulykker og tre dødsulykker i gennemsnit hvert år. I samme periode har der til sammenligning ikke kunnet registreres nogen forbedring af sikkerheden i Finlands øvrige regioner, som ikke var omfattet af denne sikkerhedskampagne. Hvis udviklingen i Uusimaa-regionen var fortsat som i de øvrige finske regioner – altså uden kampagnen – ville der samlet set være sket 100.600 ulykker i Uusimaa-regionen, men det faktiske antal var 52.300 ulykker. Det betyder, at kampagnen samlet set, har medført, at man har undgået 48.300 arbejdsulykker i 10-årsperioden. Der er altså næsten tale om en halvering af antallet af arbejdsulykker set i forhold til de andre regioner. Ydermere vurderer man, at kampagnen har sparet 35 bygningsarbejderes liv. Dette skal sammenlignes med den danske regerings strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, hvor der er sat et mål på 25 % reduktion af arbejdsulykkerne. Så hermed er opskriften på, hvordan man kan nå målet i byggebranchen givet.

Kritisk vurdering af studiet

Den undersøgte Uusimaa-region, som geografisk er placeret i det sydlige Finland rundt om hovedstaden Helsinki, havde som udgangspunkt 2,5 gange flere arbejdsulykker end de andre finske regioner. Dette tal er med kampagnen blevet reduceret til at være 1,5 gange højere ved afslutningen af projektet – alt i alt en forbedring. Når man starter på et så højt ulykkesniveau, kan resultaterne give et falsk indtryk af, hvor effektiv metoden er for virksomheder, som har et lavere sikkerhedsniveau (i statistiske termer ”a regression to the mean effect”). Dette er umiddelbart et kritikpunkt. Men resultater af FAIS-projektet, som er udført af undertegnede på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, tyder dog på, at selv virksomheder, der i forvejen ligger højt i deres sikkerhedsindeks, kan opnå betydelige forbedringer ved brug af TR-metoden (i Danmark: Byggeriets Sikkerhedsmålinger).

Man kan også være kritisk overfor, at der ikke har været etableret en sammenligningsgruppe af byggepladser i regionen, som ikke var udsat for kampagnen. Men på den anden side, så har forfatterne dels en grundig måling af sikkerhedsforholdene før sikkerhedskampagnen blev sat i gang, og dels har de foretaget en sammenligning med udviklingen i de øvrige regioner i Finland. De øvrige regioner viste i samme periode ikke en reduktion i antallet af arbejdsulykker. Vi kan altså med stor sikkerhed gå ud fra, at de forbedringer vi ser, skyldes sikkerhedskampagnen. Samlet set tager artiklens forfattere på udmærket vis højde for de svagheder, som er forbundet med et design, hvor der evalueres på forhold i virkelighedens verden. Netop dette, at undersøgelsen foregår under realistiske forhold, giver en god indikation af, at metoden virker i praksis, og der er gode muligheder for at overføre resultaterne til danske forhold.

Kilde

Heikki Laitinen and Keijo Päivärinta: A new-generation safety contest in the construction industry – A long-term evaluation of a real-life intervention, Safety Science 48 (2010) 680–686.

Resumé

Baggrund

Byggepladser har det højeste antal arbejdsulykker pr. år og de mest udfordrende fysiske arbejdsbetingelser set i forhold til andre brancher. I Finland udviklede forskere fra det finske arbejdsmiljøinstitut i 1990’erne TR-metoden, som er en standardiseret metode til at overvåge sikkerheden på byggepladser. Det viste sig, at der var en klar omvendt proportionalitet mellem sikkerhedsindekset og antallet af arbejdsulykker, dvs. at når indekset var højt, så var antallet af arbejdsulykker lavt og omvendt. Gruppen af byggepladser der havde et indeks på 68 %, havde årligt 135 ulykker pr. 1.000 beskæftigede, og gruppen af byggepladser med et indeks på 88 % havde årligt 70 ulykker pr. 1.000 beskæftigede. Øges sikkerhedsindekset i byggebranchen, så formindskes antallet af arbejdsulykker tilsvarende, hvilket var formålet med sikkerhedskampagnen.

Den traditionelle tilsynspraksis frembringer normalt kun negativ feedback til byggepladsen, fx hvad der er af mangler på byggepladsen og måske en påtale. TR-metoden tilbyder derimod meget præcise mål for sikkerheden og giver mulighed for positiv feedback om, hvordan byggepladsen lever op til sikkerhedskravene. Hovedidéen i projektet var at give ugentligt feedback til ledelse og medarbejdere i byggevirksomhederne og fremhæve de gode sikkerhedsforanstaltninger. Der blev også afholdt en årlig konference, hvor vinderen af konkurrencen og de gode præstationer blev fremhævet.

Metode og materiale

Parterne, der i fællesskab iværksatte sikkerhedskampagnen i Finland, anvendte følgende kriterier for at finde den vindende virksomhed:

1. Virksomhedens gennemsnitlige TR-indeks for året tæller 60 %.
2. Sikkerhedsplaner og aktiviteter på byggepladserne tæller 30 %.
3. Det indrapporterede antal ulykker pr. år for virksomheden tæller 10 %.

Som det fremgår, tæller antallet af indrapporterede arbejdsulykker pr. år ikke meget i den samlede evaluering. Det er tilsynsførende fra det finske arbejdstilsyn, som fungerer som evaluatorer. Ligesom i Danmark bliver alle byggepladser i Finland indberettet til Arbejdstilsynet, som således har en oversigt over alle byggepladser. De byggepladser, der deltager i konkurrencen udtrækkes fra dette register, hvor 50 % af byggepladserne tilhører store virksomheder og resten mindre. Tilsynsførende gennemfører ikke-anmeldte besøg på byggepladsen og evaluerer sikkerheden på byggepladsen.

TR-metoden observerer følgende forhold:

  1. Arbejdsvaner (brug af sikkerhedsudstyr og risikoadfærd).
  2. Stilladser og stiger.
  3. Maskiner og udstyr.
  4. Faldsikring.
  5. Belysning og elektricitet.
  6. Orden og ryddelighed.

For hver byggeplads indsamler de tilsynsførende mere end 100 observationer, og for hvert forhold vurderer de om det er korrekt eller ukorrekt, hvilket svarer til den måde de danske BS-målinger anvendes på. Pålideligheden af metoden er høj, idet de tilsynsførende havde samme vurdering i mere end 90 % af målingerne, hvilket er fint for sådanne evalueringer (inter-observer reliability).

Konkurrencen startede i 1997 og kørte årligt indtil 2006, kun med et mindre afbræk i 2001. Det var frivilligt og uden omkostninger for virksomhederne at deltage. Ca. 80 % af byggeaktiviteten i Uusimaa-regionen var omfattet af konkurrencen, og de regionale data for antallet af ulykker blev anvendt som effektmål for indsatsen. Udviklingen i antallet af ulykker (incidensen) blev vurderet på baggrund af den enkelte byggeplads’ volumen (målt i kubikmeter), idet dette mål blev vurderet som en mere sikker parameter end antal arbejdstimer.

Resultater

Før sikkerhedskampagnen gik i gang i 1996 var sikkerhedsindekset 68 %.

  • I 1997 steg indekset til 77 %, hvilket var signifikant højere end ved starten i 1996.
  • I 2006 var indekset på 88 %.

I de andre regioner i Finland steg antallet af ulykker, når volumen af byggemassen steg, men det var ikke tilfældet i Uusimaa-regionen. Forfatterne til artiklen estimerer, hvor mange ulykker der ville have været sket, hvis antallet af ulykker pr. kubikmeter byggeri havde været uændret siden 1990-1991. I så fald ville det totale antal ulykker have nået 106.600, men det faktiske antal rapporterede var 52.300 ulykker. Dette betød, at der forekom 48.300 færre arbejdsulykker i perioden 1997-2006. Samtidig vurderer forfatterne, at man undgik 35 dødsulykker samme 10-års periode.

Diskussion

Dette studie evaluerer resultaterne af en sikkerhedskampagne i den finske byggebranche i perioden 1997 – 2006. Det var større virksomheder, der var medlemmer af en arbejdsgiverforening, der deltog i kampagnen, hvorimod mindre virksomheder og offentlige bygherrer ikke var inkluderet. Dette er en svaghed ved undersøgelsen. Dog dækkede de deltagende virksomheder 80 % af byggeriet i regionen i tiårsperioden. En styrke ved studiet er, at det var muligt at sammenligne med andre regioner i Finland over en tiårsperiode, hvilket delvist kan kompensere for manglen på en sammenligningsgruppe.
Resultaterne dokumenterer, at der er tale om signifikante forbedringer af arbejdsmiljøet og arbejdsvanerne i byggeriet i løbet af de ti år, sikkerhedskampagnen foregik. Spørgsmål er dog, om disse forbedringer ville være sket uden denne indsats. Svaret er nej, da data modsiger denne mulighed. I perioden 1993-96, hvor der kun blev foretaget målinger, men hvor der hverken var feedback til virksomhederne eller en konkurrence at deltage i, skete der ingen forbedringer i sikkerhedsindeks og i arbejdsulykker. Da konkurrencen havde en kort pause i 2001, skete der heller ingen forbedringer. Ydermere forekom der ingen reduktion i antallet af ulykker i de øvrige regioner i Finland, som ikke deltog projektet.

Forfatterne argumenterer for, at den positive udvikling skyldes, at den øverste ledelse i de deltagende virksomheder øgede deres interesse og engagement for medarbejdernes sikkerhed og på den måde fik et større fokus på det løbende sikkerhedsarbejde. Forfatterne fremhæver også, at der var et tæt samarbejde mellem parterne i byggeindustrien og Arbejdstilsynet omkring udvikling og gennemførelse af sikkerhedskampagnen. Uden de tilsynsførendes ressourcer, kunne denne kampagne ikke have været gennemført. Selv om det var aktiviteter, der normalt ligger uden for de tilsynsførendes traditionelle rolle og opgaver, så viser det, at tilsynsførende kan bidrage til en vedvarende forbedring af sikkerheden på byggepladserne gennem en positiv feedback til virksomheden om byggepladsens samlede sikkerhed.

Sikkerhedskampagnen har i øvrigt modtaget hæder fra det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i 2004, da det blev kåret som et af de vindende projekter af ”the Good Practice Awards”. Prisen fik de for at have udviklet innovative løsninger til forbedringen af arbejdsmiljøet i den europæiske byggebranche. En pris, som projektet delte med sikkerhedsarbejdet på DR-byen på Amager. I Finland blev det besluttet at gøre den regionale sikkerhedskampagne til et nationalt projekt fra 2009 og frem. Det bliver interessant at følge, hvordan sikkerheden i byggeriet vil udvikle sig i Finland som helhed i den næste tiårsperiode.

 21.04.2014
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518