FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Betydningen af fortællinger for overlevering af viden om arbejde samt oplevelsen af fællesskab

24-06-2004
Dette er en antropologisk undersøgelse af, hvordan arbejde bliver udført. Den handler også om, hvordan serviceteknikere taler om deres arbejde, og hvordan talen om arbejdet bliver et instrument til at udføre arbejdet med succes.

Billede af omskifterCharlotte Baarts kommentar til og resumé af artiklen

Kommentar

Undersøgelsen viser, at teknisk viden er en socialt distribueret ressource, der primært opbevares og videregives i form af sprog og dermed i kommunikationen mellem serviceteknikerne. På dette springende punkt adskiller denne undersøgelse sig fra de fleste andre studier af arbejdspraksis, der pointerer, hvor vanskeligt det er at sætte ord på arbejdets udførelse, fordi arbejde generelt udføres på baggrund af en kropslig indlejret viden. Men netop serviceteknikernes fortællinger til hinanden om, hvordan de har løst vanskelige problemer i reparationen af kopimaskiner viser, at der kan sættes ord på den praktiske kunnen, og at dette holder dem opdateret på reparation af selv de nyeste modeller af kopimaskiner. Dette forhold er ikke mindst interessant i et erhverv, hvor problemer løses af den enkelte tekniker alene. Det tyder nemlig på, at en organiseret brug af fortællinger om arbejde kan anvendes til at overlevere viden om for eksempel problemløsninger og sikkerhed. Desuden peger undersøgelsen på, at skønt medarbejdere ikke udfører arbejdet i fællesskab eller inden for et afgrænset geografisk område, fx et kontor eller en byggeplads, har de alligevel oplevelsen af at tilhøre et fællesskab; for eksempel en form for netværks socialitet.blank

Kilde

Orr JE. Talking about machines: An ethnography of a modern job. London: ILR Press; 1996.

Resumé

Baggrund

Forskningsspørgsmål/fokus:

Dette etnografiske studie af arbejde udforsker arbejdspraksis blandt erfarne kopimaskine teknikere, der arbejder for en stor amerikansk virksomhed. Undersøgelsen viser, at arbejdspraksis aldrig er ens, og at faglighed blandt reparatørerne fortløbende bliver til i det triangulære forhold mellem tekniker, kunde og maskine.

Metode

Studiet er baseret på et etnografisk feltarbejde, hvor Orr først følger serviceteknikerne på en reparationsskole og siden gennem feltbesøg følger dem på besøg i forskellige virksomheder. Orr har selv under sit antropologiske studium arbejdet som tekniker, dog ikke i samme situation som dem, han har studeret her. Han arbejdede derimod på maskiner, der endnu ikke var blevet leveret eller maskiner, der var i selve den virksomhed, han var ansat.  

Teori og diskussion

Teknisk servicearbejde tænkes ofte som løsning af tilbagevendende tekniske problemer i kopimaskinernes funktioner, og der er da også rutinearbejde forbundet med det tekniske arbejde. Men de enkelte kopimaskiner beskrives med en særegenhed, der betyder, at de tekniske løsninger oftest varierer fra hinanden. Der er med andre ord ikke to problemer, der er ens eller løses ens.

I løsningen af de tekniske problemer bliver fortællinger et primært element i denne praksis. Diagnosticeringsprocessen involverer nemlig skabelsen af en sammenhængende beskrivelse af en maskines problemer ud fra brudstykker af usammenhængende information som teknikeren bliver bekendt med i samspil med både kunde og maskine. En sammenhængende narrativ diagnose er således konstituerende for teknikerens håndtering af den problematiske situation. Diagnoserne bliver bevaret ved, at de enkelte teknikere fortæller deres erfaringer med diagnosticeringsprocesserne videre til andre teknikere. Disse fortællinger – som ofte repræsenterer svære udfordringer – betegner Orr under metaforen ’krigshistorier’.

Fortællingerne bliver grundlaget for teknikernes diskurser om deres erfaringer og udgør derved et middel til den sociale distribution af erfaret viden gennem deltagelse i arbejdsfællesskabet. Fortællingerne bliver det primære middel til at forblive informeret om udvikling i maskinernes spidsfindige adfærd.

Konklusion

Fortællingerne kan forstås som en demonstration af teknikernes kunnen, ligesom det også er en måde at blive fælles om og dele praktiske kundskaber. På den måde både skaber og deler teknikerne en fælles faglig identitet som bygger på at kunne mestre den svære kunst at løse problemer med maskiner og håndtere mere eller mindre vanskelige kunder.

Teknikerne forekommer at være stolte af deres virke som problemløsere, og der synes at være stor tilfredshed forbundet med at løse et vanskeligt problem. Det er med andre ord udfordringen og løsningen af arbejdsopgaverne sammen med det faglige fællesskab, hvori fortællingerne bliver distribueret, der forekommer at holde dem glade i arbejdet.

 

07-07-2005
 18.12.2014
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version