FreeTextSearch
 
View English language version of this page
 
 
 

Dårlig ledelse forbindes med hjertesygdom

16-11-2009
Svenske forskere har vist en sammenhæng mellem dårlig ledelse og udvikling af iskæmisk hjertesygdom (forkalkning af hjertets kranspulsåre) hos ansatte. Sammenhængen var stærkere, jo længere tid den ansatte havde været på samme arbejdsplads. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Occupational and Environmental Medicine.

Ida Elisabeth Huitfeldt Madsens kommentar til og resumé af artiklen

Kommentar

I studiet undersøgte forskerne effekten af en række konkrete typer af lederadfærd på udviklingen af iskæmisk hjertesygdom.

Det er en styrke ved studiet, at det er en række konkrete typer af lederadfærd, der undersøges, da dette betyder, at nogle af disse måske kan benyttes ved forebyggelse af hjertekarsygdom på arbejdspladsen. I studiet har det desuden været muligt at justere for effekten af en lang række kendte risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom (fx uddannelse, livsstilsfaktorer, BMI, blodtryk og kolesterol), hvilket underbygger pålideligheden af resultatet.

Det kan anses som en svaghed ved studiet, at lederadfærd måles som de ansattes oplevelse af lederens adfærd. Dette betyder, at det er de ansattes subjektive oplevelse af lederen som forbindes med udviklingen af hjertekarsygdom, og ikke lederens ”objektive” adfærd. På den anden side er det dog også muligt, at den ansattes oplevelse er af større betydning end den ”objektive” adfærd. blank

Kilde

Nyberg A, Alfredsson L, Theorell T, Westerlund H, Vahtera J, Kivimäki M. Managerial leadership and ischaemic heart disease among employees: the Swedish WOLF study. Occupational and Environmental Medicine 2009; vol. 66; no. 1; s. 51-55.

Resumé

Baggrund

En række tidligere studier har vist, at dårligt arbejdsmiljø kan være forbundet med en forøget risiko for hjertekarsygdom. En gennemgang af studierne på området i 2006 viste, at risikoen for at få en hjertekarsygdom er op mod 50% forøget for personer, som har et dårligt psykisk arbejdsmiljø (*) (Kivimäki et al, 2006).

Problemstilling

For at kunne fastslå om det psykiske arbejdsmiljø forårsager den forøgede risiko for hjertekarsygdom, er det vigtigt at undersøge, om forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø omvendt medfører en reduktion af risikoen for hjertekarsygdom. For at kunne iværksætte sådanne forbedringer, er det nødvendigt at kortlægge, hvilke konkrete tiltag der kan være nyttige. Derfor undersøgte de svenske forskere sammenhængen mellem konkret ledelsesadfærd (fx om lederen sætter klare mål for arbejdet) og udviklingen af iskæmisk hjertesygdom.

Metode

De svenske forskere koblede ansattes oplysninger om deres leders adfærd fra det svenske WOLF (Work, Lipids, and Fibrinogen)-studie i Stockholm, til registre over hhv. hospitalsindlæggelse med iskæmisk hjertekarsygdom og død på grund af iskæmisk hjertekarsygdom. Af tekniske årsager blev analyserne kun udført for mandlige deltagere, i alt 3.122 personer.

Lederadfærd blev målt ved at spørge deltagerne, hvor ofte de oplevede følgende lederadfærd:

  1. Min leder giver mig den information, jeg har behov for.

  2. Min leder er god til at trænge igennem og gennemføre forandringer.

  3. Min leder forklarer mål og delmål for vores arbejde, så jeg forstår, hvad de betyder for min del af opgaven.

  4. Jeg har et klart billede af, hvad min leder forventer af mig.

  5. Min leder viser at han/hun går op i, hvordan jeg har det og tingene er for mig.

  6. Jeg har tilstrækkelig kontrol i forhold til mine ansvarsområder.

  7. Min leder tager sig tid til at involvere sig i sine ansattes faglige udvikling.

  8. Min leder opfordrer mig til at deltage i planlægningen af mit arbejde.

  9. Jeg bliver rost af min leder, hvis jeg har gjort noget godt.

  10. Jeg bliver kritiseret af min leder, hvis jeg har gjort noget der ikke er godt.

Resultater

Hvis den ansatte havde været på samme arbejdsplads i mindst fire år, var der en statistisk signifikant sammenhæng mellem syv ud af de ti af de ovennævnte former for lederadfærd og udviklingen af iskæmisk hjertesygdom (hazard-ratioer: 0.55-0.71). Der sås ingen statistisk signifikant effekt af spørgsmål 4, 8 og 10.

Hvis spørgsmålene blev kombineret til en overordnet skala for ledelseskvalitet, så forskerne en tendens til, at sammenhængen mellem ledelse og udviklingen af hjertesygdom var stærkere, jo længere den ansatte havde været på samme arbejdsplads.

Hvis ansættelsestiden var:

  • mindst et år, var hazard-ratioen 0.76 ved en forøgelse i ledelseskvaliteten på en standardafvigelse (konfidensinterval: 0.61-0.96).

  • mindst to år, var hazard-ratioen 0.77 (0.61-0.97),

  • mindst tre år, var hazard-ratioen 0.69 (0.54-0.88)

  • mindst fire år, var hazard-rationen 0.61 (0.47-0.80).

Jo fjernere hazard-ratioen er fra 1, jo større er effekten af den pågældende faktor, dvs. de faldende hazard-ratioer i forhold til ansættelseslængde, indikerer at effekten af ledelseskvalitet er stærkere jo længere tid medarbejderen har været ansat på arbejdspladsen.

En justering af resultatet for de kendte risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom (fx alder, uddannelse, rygning, fysisk aktivitet, BMI, blodtryk og kolesterol niveau) påvirkede ikke resultaterne væsentligt.

Konklusioner

Studiet viser en sammenhæng mellem konkret lederadfærd, som oplevet af den ansatte, og de ansattes udvikling af iskæmisk hjertesygdom. Tendensen til at sammenhængen er stærkere ved længere varighed af ansættelse på samme arbejdsplads (dosis-respons-sammenhæng), underbygger gyldigheden af fundene.

Hvis sammenhængen er kausal (dvs. at lederadfærd forårsager en forøget risiko for iskæmisk hjertesygdom), peger studiet på, at mulige arbejdsmiljømæssige tiltag til forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom fx kan være at give de ansatte klare mål for arbejdet samt tilstrækkelig information og kontrol i forhold til deres ansvar.

(*)Reference

Kivimäki M, Virtanen M, Elovainio M, et al. Work stress in the etiology of coronary heart disease: a meta-analysis. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2006; 32:431-42.

16-11-2009
 20.04.2014
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518