FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Fleksible arbejdstider øger sundhed og trivsel

11-08-2010

Anne Helene Gardes og Louise Hougaard Jakobsens kommentar til og resumé af artiklen.

Kommentar

Medarbejdere med skiftende arbejdstider får bedre sundhed og trivsel, når de får mere kontrol og større valgfrihed i forhold til at planlægge egne vagter. Det konkluderer et review over 10 studier, der undersøger virkningen af fleksible arbejdsvilkår på medarbejderes sundhed og trivsel.

Dette review foretager en grundig og systematisk undersøgelse af effekten af fleksibelt arbejde på medarbejderes sundhed og trivsel.

Forskerne finder, at interventioner, der giver mere fleksible arbejdstider kan forventes at have en positiv effekt på medarbejderens helbred. Resultaterne bør dog fortolkes med forsigtighed, da materialet i reviewet ikke er stort, og da de anvendte metoder giver visse begrænsninger.

Der er et klart behov for interventionsstudier, der kan afgrænse virkningerne af fleksible arbejdsvilkår på helbred og trivsel.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø arbejder også med problemstillingen i forskningsprojekter som fx ’Nye tider i ældreplejen’ og ’Prioriteret arbejdstid’, som begge undersøger effekten af større indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid i job med skiftearbejde. Se evt. også mere på NFA’s side om arbejdstid.  

Kilde

Joyce K, Pabayo R, Critchley JA, Bambra C. Flexible working conditions and their effects on employee health and wellbeing. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2010; (2):CD008009.

DOI: 10.1002/14651858.CD008009

Resumé

Baggrund

Arbejde og arbejdsplads er vigtige sociale determinanter for helbred. Fleksible arbejdsvilkår bliver stadig mere populært i de udviklede lande, men effekten på medarbejdernes sundhed og trivsel er stort set ukendt.

Problemstilling

Det primære formål med dette review er at evaluere effekten (fordele og ulemper) af interventioner med fleksibelt arbejde på den fysiske, psykiske og generelle sundhed og trivsel blandt medarbejdere og deres familier.

De sekundære formål er at:

  • Undersøge om der er forskellig effekt på det fysiske og psykiske helbred afhængig af type af arbejde, alder, køn, etnicitet eller socioøkonomisk status
  • Undersøge hvordan fleksibelt arbejde påvirker den sociale trivsel og balance i arbejdslivet blandt medarbejderne og deres familier.

Metode

Der blev gennemført litteratursøgninger, som dækkede 12 databaser. De gav 14.384 resultater. Der blev også søgt på relevante internetsider, håndsøgt i centrale tidsskrifter, søgt i bibliografier og taget kontakt til eksperter og forfattere af studier. Studier, der gjorde brug af randomiserede, kontrollerede undersøgelser, afbrudte tidsserier og kontrollerede før- og efter-studier for at undersøge effekten af interventioner overfor fleksibelt arbejde på medarbejdernes sundhed og trivsel, blev inkluderet i dette review. Studier, der målte udfaldet efter mindre end 6 måneder blev ekskluderet.

Resultater

10 studier opfyldte inklusionskriterierne og blev inkluderet i dette review. Kontrollerede før- og efter-studier rapporterede om interventioner relateret til tidsmæssig fleksibilitet: individuel planlægning af skifteholdsarbejde (n = 4), flekstid (n = 1) og overarbejde (n = 1). De resterende fire studier rapporterede om en form for kontraktuel fleksibilitet: delvis/gradvis pensionering (n = 2), ufrivillig deltidsarbejde (n = 1) og tidsbegrænsede kontrakter (n = 1). De inkluderede studier havde forskellige metodiske begrænsninger inklusiv kort follow-up, risiko for selektionsbias og brug af selvrapporteret data.

De fire studier med interventioner i form af selvstændig planlægning af skifteholdsarbejde og studiet med interventioner i form af delvis/gradvis pensionering, rapporterede statistisk signifikante forbedringer i enten systolisk blodtryk, hjertefrekvens, træthed, psykisk helbred, varigheden af søvn, søvnkvalitet, årvågenhed og selvrapporteret helbred eller social støtte fra medarbejderne og følelse af fællesskab. Ingen dårlige helbredseffekter blev rapporteret.

Flekstid (et studie) og overarbejde (et studie) havde ikke signifikante effekter på selvrapporteret fysisk og psykisk helbred. Effekten af kontraktuel fleksibilitet på selvrapporteret helbred (tre studier) var enten tvetydig eller negativ, med undtagelse af delvis/gradvis pensionering (et studie), hvilket forbedrede helbredet når det blev kontrolleret af de ansatte.

Ingen studier differentierede resultaterne efter socioøkonomisk status. Et enkelt studie sammenlignede resultaterne efter køn, men fandt ingen forskelle i effekten af selvrapporteret helbred.

Konklusioner

Artiklens forfattere konkluderer, at resultaterne af dette review tyder på, at interventioner om fleksible arbejdstider, der øger medarbejderens kontrol og valgfrihed (såsom tidsmæssig fleksibilitet og delvis/gradvis pensionering) kan forventes at have en positiv effekt på medarbejderens helbred. Modsat var der tvetydige eller negative helbredseffekter ved interventioner, der var motiveret eller dikteret af organisatoriske interesser. Givet det delvise og metodisk begrænsede evidensgrundlag bør disse resultater fortolkes med forsigtighed. Yderligere er der et klart behov for veldesignede interventionsstudier for at afgrænse virkningerne af fleksible arbejdsvilkår på helbred og trivsel.

17-08-2010
 03.09.2014
Kontakt: Anne Helene Garde
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version