Karin Sørig Hougaards kommentar til og resumé af artiklen.
Kommentar
Kvinder, der arbejder i plastindustrien, søger hyppigere behandling for ufrivillig barnløshed (infertilitet) sammenlignet med kvinder i fag indenfor samme typer af job. Det viser resultaterne fra en undersøgelse om de mulige sammenhænge mellem beskæftigelse i plastindustrien og fertilitet. Infertilitet hos kvinder i denne branche er ikke undersøgt tidligere. Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Århus Universitetshospital og Bispebjerg Hospital. Resultaterne er offentliggjort elektronisk i det internationale tidsskrift Reproductive Toxicology i januar 2009.
Kvindelige plastarbejdere søger behandling for ufrivillig barnløshed i højere grad end kvinder i andre jobgrupper indenfor samme socialgruppe. Undersøgelsen er foretaget på grundlag af branche og jobfunktion, hvorfor det ikke er muligt at undersøge resultaterne mere detaljeret. Det har altså ikke været muligt at se, om kvinderne i plastindustrien fx ryger mere end kvinder i sammenlignelige brancher. Problemstillingen har ikke tidligere været undersøgt, så det er ikke muligt at sammenligne med tidligere studier. Arbejde i plastindustrien medfører potentiel udsættelse for reproduktionsskadende stoffer og relativt mange kvinder arbejder i branchen. Det er derfor ønskværdigt at undersøge reproduktion nøjere i denne industri.
Kilde
Hougaard KS, Hannerz H, Feveile H, Bonde JP. Incerased incidence of infertility treatment among women working in the plastics industry. Reproductive Toxicology 2009.
Resumé
Baggrund
Et ud af syv ægtepar er ufrivilligt barnløse. Mange kemiske stoffer er mistænkt for at påvirke kvindens evne til at blive gravid. I plastindustrien benyttes 1000vis af kemiske stoffer. Nogle af disse stoffer er mistænkt for at påvirke evnen til at få sunde børn, fx organiske opløsningsmidler, visse phtahlater, bilphenol A og nogle flammehæmmere. Evnen til at blive gravid hos kvindelige arbejdere i plastindustrien er ikke tidligere undersøgt. Vi ønskede derfor at undersøge, om danske kvinder og mænd i plastindustrien benytter behandling for ufrivillig barnløshed oftere end andre grupper på arbejdsmarkedet.
Metode
Først identificerede vi alle danske kvinder mellem 20 og 39 år, der arbejdede indenfor plastindustrien i løbet af perioden 1995-2005. Vi fandt ud af, hvor mange af dem der kontaktede hospitalsvæsenet på grund af infertilitet i løbet af hvert år som fulgte efter et år med hovedbeskæftigelse indenfor plastindustrien. Dette antal sammenlignede vi med antallet af kvinder i hele arbejdsstyrken, der havde kontakt til hospital på grund af ufrivillig barnløshed.
Vi identificerede ligeledes alle mænd mellem 20 og 59 år, der arbejdede i plastindustrien indenfor samme periode og udførte en tilsvarende analyse.
Vi valgte 10-årsperioden 1995-2005, fordi vi ønskede at bruge de nyeste data. Evnen til at blive gravid falder med alderen, og hospitalskontakt varierer ofte mellem forskellige egne af Danmark. Den statistiske analyse af tallene tog hensyn til både geografi og alder. Endelig er der taget højde for en eventuel forskel imellem socialklasser i tilbøjeligheden til at forsøge at få børn og evt. at søge behandling.
Vi foretog undersøgelsen i Erhverv og Hospitalsbehandlingsregistret (EHR). Registret kobler branche eller jobgruppe med sygdomme og lidelser, der fører til kontakt med hospitalsvæsenet. Derved ser man om forskellige job eller brancher er bedre eller værre end fx gennemsnittet for mænd og kvinder i arbejde.
Vi kiggede både på diagnosekoden for kvindelig infertilitet (N97, dog uden tilfælde hvor kvinden søgte hospital pga. mandlig infertilitet) og for mandlig infertilitet (N46). Diagnosekoderne var fra den internationale sygdomsklassifikation, version 10 (ICD-10).
Resultater
Vi fandt 107 tilfælde af hospitalskontakt for ufrivillig barnløshed hos de kvindelige plastarbejdere. Til sammenligning forventede vi godt 87 tilfælde hos fag indenfor samme socialgruppe. Kvindelige plastarbejdere søgte altså hospitalskontakt statistisk signifikant hyppigere end arbejdende kvinder i samme socialgruppe. Mandlige plastarbejdere søgte hospitalskontakt for ufrivillig barnløshed i fuldstændig samme grad som arbejdende mænd i samme socialgruppe.
Konklusioner
Kvindelige plastarbejdere søger behandling for ufrivillig barnløshed i højere grad end kvinder i andre erhverv, når der tages højde for uddannelse m.v. Vores resultater indikerer altså, at risikoen for infertilitet er forhøjet hos kvindelige danske plastarbejdere - mens det ikke synes tilfældet for mænd. Relativt mange danske kvinder arbejder i denne branche. Det er derfor ønskværdigt at undersøge reproduktion nøjere i denne industri.
