Elisabeth Naima Mikkelsens kommentar til og resumé af artiklen.
En engelsk undersøgelse viser, at bliver man udsat for mobning på jobbet, er det skadeligt for helbredet, hvad enten oplevelserne bliver betegnet som mobning eller ej. Undersøgelsen viser også, at nogle typer mobningsadfærd er mere skadelige end andre.
Artiklen præsenterer resultaterne af en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor forskerne har undersøgt, hvilke konsekvenser mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen har for medarbejdernes helbred og trivsel.
I mobningslitteraturen har man jævnligt diskuteret om det især er, når oplevelsen af negativ og systematisk chikane bliver påhæftet betegnelsen mobning, at den får alvorlige og skadelige konsekvenser for den udsattes helbred og trivsel.
Undersøgelsen i denne artikel tilfører ny viden til denne diskussion, idet undersøgelsen viser, at det ikke har afgørende betydning om oplevelserne med mobning betegnes som mobning, når man ser på, hvordan oplevelserne påvirker den udsatte persons helbred og trivsel. Det er snarere oplevelsen af smerte, skam, og forvirring som følge af mobningens systematisk krænkende dynamik, der fører til de negative helbredsmæssige konsekvenser.
Artiklen er også interessant, fordi den forholder sig til kompleksiteten i fænomenet mobning. Det gør den ved mere specifikt at undersøge hvilke mobbehandlinger, der opleves som de værste og som dermed mest skadelige for helbredet.
Fokus på mobning er relativt nyt i Danmark. Begge hovedpointer i denne artikel er derfor interessante for arbejdsmiljøprofessionelle, der har betænkeligheder ved at sætte fokus på mobning af frygt for at opmærksomheden på emnet vil få omfanget af mobningssager til at eksplodere. Som artiklen dokumenterer, bliver folk syge af mobning, hvad enten vi kalder det mobning eller ej. I den forbindelse giver artiklen ligeledes nogle bud på hvilke konkrete mobbehandlinger, der bør få alarmklokkerne til at ringe, hvis de forekommer i dagligdagen på folks arbejdspladser.
Kilde
Hoel H, Faragher B, Cooper GL. Bullying is detrimental to health, but all bullying behaviours are not necessarily equally damaging. British Journal of Guidance and Counselling 2004;32(3):367-387.
Resumé
Baggrund
En del studier har påvist, at mobning har en række negative konsekvenser for ofrene, i form af stærkt forringet helbred og sundhedstilstand. Ofte er mobning den direkte årsag til de helbredsproblemer, som de personer,der føler sig mobbet, pådrager sig.
De helbredsmæssige konsekvenser af at blive mobbet kan være både psykiske og fysiske. Symptomerne kan være alt fra f.eks. depression, angst og nervøsitet til reduceret selvværd, ligesom der kan være tale om en række fysiske reaktioner som f.eks. søvnløshed og impotens. Dertil kommer, at mange ofre for grov og langvarig mobning udvikler symptomer, der ligner symptomerne beskrevet i diagnosen om posttraumatisk stress reaktioner (PTSD). PTSD-diagnosen dækker over en række psykologiske og fysiologiske stressreaktioner opstået efter traumatiske hændelser som voldelige overfald, trafikulykker, krig og tortur.
Problemstilling
Undersøgelsen havde til formål at besvare følgende spørgsmål:
- Hvad er sammenhængen mellem selvrapporteret mobning og forringet helbredstilstand?
- Hvad er sammenhængen mellem oplevelsen af negative handlinger og forringet helbredstilstand?
For både spørgsmål 1) og 2) var det desuden et formål at afdække eventuelle kønsforskelle og forskelle mellem forskellige beskæftigelses- og erhvervssektorer.
- I hvilken udstrækning påvirker oplevelsen af mobning vidner eller tredjepart?
- Er der nogle negative handlinger, som er mere skadelige for det psykiske helbred end andre? I denne del af undersøgelsen blev der også set på mulige kønsforskelle.
Metode
Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der blev sendt ud til alle medarbejdere i 70 forskellige organisationer i England. Organisationerne var både fra den private, offentlige og frivillige sektor. I alt besvarede 5.388 medarbejdere spørgeskemaet, hvilket gav en svarprocent på 42,8 procent. Af det samlede antal deltagere var 52,4 procent mænd og 47,6 procent kvinder. Gennemsnitsalderen blandt deltagerne var 40,2 år.
Spørgeskemaet handlede primært om deltagernes oplevelse af mobning, samt deres fysiske og psykiske helbred. Deltagerne blev først spurgt om de havde været udsat for en række ’negative handlinger’, der er associeret med mobning. Til dette blev benyttede man ’the Negative Acts Questionnaire’ (NAQ), der består af 29 specifikke negative handlinger, som tilsammen giver en negativ adfærd score, når det besvares ud fra svarkategorierne aldrig, nu og da, månedligt, ugenligt eller dagligt.
Senere i spørgeskemaet blev deltagerne præsenteret for en definition på mobning, hvorefter de blev spurgt om de havde været udsat for mobning indenfor de sidste seks måneder. Dette kaldes også for selvrapporteret mobning.
Til måling af deltagernes fysiske helbred blev der anvendt en 12-punktskala fra ’the Occupational Stress Indicator’ (OSI), mens der til måling af deltagernes psykiske sundhedstilstand blev anvendt en 12-punktversion af ’the General Health Questionaire’ (GHQ12).
Resultater
For det første fandt forskerne, som forventet, at de personer, som hæftede betegnelsen mobning på deres oplevelser, (selv-rapporteret mobning), havde et væsentligt dårligere fysisk og psykisk helbred end dem, som ikke mente at have oplevet mobning. Sammenhængen mellem selv-rapporteret mobning og forrringet helbred var en anelse stærkere for mænd end for kvinder.
For det andet fandt forskerne modsat forventningerne, en meget stærkere sammenhæng mellem negative handlinger og stærkt forringet både fysisk og psykisk helbred, end mellem selvrapporteret mobning og dårligt helbred. I forhold til deltagernes organisatoriske placering i organisation blev de stærkeste sammenhænge mellem negative handlinger og forringet fysisk og psykisk helbred fundet hos arbejdere, mens de svageste sammenhænge blev fundet hos seniorledere. I modsætning til selv-rapporteret mobning, var sammenhængen mellem negative handlinger og forringet og helbred en anelse stærkere for kvinder end for mænd.
Dertil blev de hyppigste forekomster af både mobning og negative handlinger fundet i fængselsvæsnet, i telekommunikationsbranchen og blandt skolelærere.
For det tredje rapporterede folk, der tidligere havde været udsat for mobning, samt vidner til mobning, også at have et dårligere helbred end folk, der hverken havde været udsat for - eller været vidne til - mobning.
For det fjerde var de særligt slemme ’negative handlinger’ følgende: ”Hentydninger eller opfordringer fra andre om at sige jobbet op”, efterfulgt af ”vedvarende kritik af ens arbejde og indsats” samt det ”at blive ignoreret, udelukket fra eller frosset ude af det sociale fællesskab” Resultaterne viser, at netop disse udsagn giver den højeste risiko for at føre til forringet psykisk helbred hos dem handlingerne var rettet imod.
Endvidere viser undersøgelsens resultater følgende kønsforskelle: For mænd var de værste negative handlinger ”vedvarende kritik af ens arbejde og indsats” efterfulgt af ”at blive ignoreret, udelukket fra eller frosset ude af det sociale fællesskab” og ”forsøg på at finde fejl i ens arbejde”.
For kvinder var de værste negative handlinger ”hentydninger eller opfordringer fra andre om, at sige op” efterfulgt af ”at blive presset til ikke at gøre krav på noget, som du har ret til” og ”at blive udsat for beskyldninger”.
Konklusioner
Undersøgelsen konkluderer således, at bliver man udsat for mobning eller negative handlinger på jobbet – hvad enten man betegner oplevelsen som mobning eller ej – så er der særdeles stor risiko for, at oplevelsen har alvorlige konsekvenser for ens fysiske helbred og psykiske sundhedstilstand.
Læs mere om mobning og om mobnings-projektgruppen: Samarbejde og Arbejdsklima - Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen.
