NFA's kommentar til og resumé af artiklen.
Denne undersøgelse er udført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med en forsker fra Lunds Universitetshospital. Undersøgelsen er den første, der har undersøgt den fysiologiske stressreaktion i forbindelse med mobning. Undersøgelsen viser, at personer, der er udsat for mobning har et lavere niveau af kortisol (stresshormon) i kroppen og oplever flere negative fysiske og psykiske konsekvenser sammenlignet med personer, der ikke mobbes. Undersøgelsen viser også, at det ikke kun er personer, der har været udsat for mobning, men også vidner til mobning, der kan opleve psykiske konsekvenser i form af angstsymptomer.
Undersøgelsen viser, at personer, der er udsat for mobning, oplever flere negative fysiske og psykiske konsekvenser og har et lavere niveau af kortisol i kroppen om morgenen sammenlignet med personer, der ikke mobbes. Kortisol er et naturligt forekommende hormon, som kan bruges som indikator på fysiologiske stressreaktioner som supplement til spørgeskemaundersøgelser. Resultaterne af undersøgelsen er bemærkelsesværdige, da der er tale om en normal undersøgelsesgruppe, hvor alle er i arbejde. Det kan derfor tænkes, at der kan være endnu flere negative konsekvenser, samt at kortisolniveauet kan være endnu lavere hos personer, der er sygemeldte pga. mobning.
Undersøgelsen viser også, at det ikke kun er personer, der har været udsat for mobning, der oplever negative konsekvenser. Vidner til mobning oplever også negative konsekvenser fx i form af flere angst symptomer. Mobning på arbejdspladsen kan således have indflydelse på det generelle arbejdsklima, hvilket viser vigtigheden af at sætte ind over for mobning på arbejdspladsen.
Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse og kan derfor ikke sige noget om årsagssammenhænge. Det kan kun fastslås i et forløbsdesign.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er netop i gang med en forløbsundersøgelse i forbindelse med et projekt om, hvordan man kan forebygge mobning på arbejdspladsen. Det sker i en virksomhedsundersøgelse, der bl.a. kortlægger forekomsten af mobning på danske arbejdspladser. Undersøgelsen har et prospektivt design og inkluderer også kortisolmålinger. Designet af undersøgelsen betyder, at vi har mulighed for at følge undersøgelsesgruppen i en længerevarende periode og mere pålideligt kan måle de ændringer og hændelser, der sker for undersøgelsespersonerne i denne periode. Det vil derfor være muligt at gå nærmere ind i årsagssammenhænge i denne undersøgelse. Du kan læse mere om NFA’s undersøgelse ’Mobning og chikane på arbejdspladsen’.
Kilde
Hansen ÅM, Hogh A, Persson R, Karlson B, Garde AH & Ørbæk P. Bullying at work, health outcomes, and physiological stress response. Journal of Psychosomatic Research, jan. 2006; 60: p. 63-72.
Resumé
Baggrund
Tidligere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem det at blive udsat for mobning og negative konsekvenser for helbredet. Der er også fundet en sammenhæng mellem mobning og mangel på social støtte, og der argumenteres i litteraturen for, at ens personlighed kan have indvirkning på, hvordan man reagerer på mobning, og dermed på hvilke psykologiske og fysiske reaktioner, man oplever. Der er i tidligere undersøgelser fundet øget stressniveau hos vidner til mobning, og i litteraturen argumenteres der for, at vidner til mobning kan opleve nogle af de samme helbredskonsekvenser, som personer, der er udsat for mobning, kan opleve.
Formålet med projektet er at undersøge forekomsten af selvrapporteret helbred og fysiologiske stressreaktioner samt sammenhængen til social støtte hos personer, der har været udsat for mobning, og personer, der har været vidner til mobning på arbejdspladsen.
Problemstilling
Undersøgelsen tester følgende fem hypoteser:
- Ansatte, der a) er udsat for mobning, og/eller b) er vidne til mobning på arbejdspladsen har generelt et dårligere helbred og flere negative følelser end de øvrige ansatte.
- Ansatte, der a) er udsat for mobning, og/eller b) ansatte, der er vidne til mobning, modtager mindre social støtte fra kolleger og ledere.
- Social støtte fra kolleger eller ledere har indflydelse på sammenhængen mellem generelt helbred og det at blive mobbet eller være vidne til mobning.
- Negative følelser har delvis indflydelse på sammenhængen mellem generelt helbred, og det at blive mobbet eller være vidne til mobning.
- Kortisolniveauet i spyt er lavere hos ansatte, som er udsat for mobning, sammenlignet med øvrige ansatte.
Metode
Undersøgelsen blev foretaget på syv svenske arbejdspladser, hvor i alt 437 ansatte (294 kvinder og 143 mænd) mellem 18 og 65 år deltog. Svarprocenten var 65.
Mobning blev målt med ’The General Nordic Questionnaire for Psychological and Social Factors at Work’ (QPS Nordic). Generelt helbred blev målt med ’The Symptom Checklist’ (SCL-35), som måler fysiske symptomer, depression og angst, samt ’The General Health Questionnaire-12’ (GHQ-12), der måler psykiske reaktioner. Negative følelser blev målt med ’The State-Trait Anxiety Inventory’ (STAI-T). Social støtte blev målt med ’Job Content Questionnaire’ (JCQ). Kortisol blev målt ved spytprøver indsamlet fire gange: ved opvågning, 45 minutter efter opvågning, kl. 14 og igen kl. 20.
Resultater
Mobning forekom på alle de undersøgte arbejdspladser. I alt 5 % af undersøgelsesgruppen blev mobbet på arbejdspladsen, hvilket svarer til 22 personer. 40 personer havde været vidne til mobning.
De personer, der havde været udsat for mobning, oplevede flere fysiske symptomer samt flere symptomer på depression, angst og negative følelser end de, der ikke blev mobbet. De personer, der havde været udsat for mobning, oplevede også mindre social støtte fra både kolleger og ledere, sammenlignet med personer, der ikke blev mobbet. Oplevet lav social støtte fra kolleger og ledere havde delvis indflydelse på sammenhængen mellem det at blive mobbet og generelt helbred.
Koncentrationen af kortisol i spyt var 30 % lavere ved opvågning og 7 % lavere om eftermiddagen hos de personer, der havde været udsat for mobning, sammenlignet med de personer, der ikke var blevet mobbet. Det var en stor dagvariation af kortisolniveauet i hele undersøgelsesgruppen.
Vidner til mobning adskilte sig kun fra de ikke mobbede ved, at de oplevede flere symptomer på angst og ved, at de oplevede mindre socialt støtte fra ledere end de ikke mobbede personer. Oplevet lav støtte fra ledere havde indflydelse på sammenhængen mellem det at være vidne til mobning og symptomer på angst.
Konklusioner
Undersøgelsen viser således, at personer, der er udsat for mobning oplever mindre social støtte fra kolleger og ledere. De oplever endvidere flere fysiske symptomer, symptomer på depression, angst og negative følelser end personer, der ikke er udsat for mobning. Vidner til mobning oplever flere angstsymptomer og mindre støtte fra ledere end ikke mobbede personer. Koncentrationen af kortisol er lavere ved opvågning hos personer udsat for mobning end hos personer, der ikke er udsat for mobning. Kortisolniveauet hos personer udsat for mobning minder om resultater som tidligere er fundet blandt mennesker med PTSD (post traumatisk stress reaktion) (Yehuda et al. 1995).
