Den 6. internationale konfernce om mobning på arbejdspladsen den 4.-6. juni 2008

26-09-2008
Sted:  Montreal, Canada

Skrevet af seniorforsker Åse Marie Hansen, seniorforsker Annie Høgh og forsker Ardriana Ortega fra projektgrupperne ’Forebyg Mobning’ og ’Psykofysiologi’.

Den 6. Internationale konference om mobning på arbejdspladsen

I den 6. Internationale konference om mobning på arbejdspladsen deltog mere end 200 forskere fra både USA og Europa med 93 foredrag og 37 postere, heraf præsenterede NFA’s forskere fire foredrag og tre postere.

Tre NFA-deltagere i Montreal-konference

Deltagere fra NFA var seniorforsker Åse Marie Hansen, seniorforsker Annie Høgh og forsker Ardriana Ortega. Annie Høgh blev valgt ind i bestyrelsen for det nyetablerede selskab omkring mobning på arbejdspladsen, som repræsentant for det Nordiske Netværk om mobningsforskning.

Formål med deltagelse i konferencen

Målet med NFA’s deltagelse i konference var at få et overblik over den eksisterende viden og igangværende forskning omkring mobning på arbejdspladsen og selv fremlægge NFA’s forskning på området.

Ny forskning fremlagt om at blive ignoreret eller socialt udstødt

På den 6. internationale konference om mobning blev der blandt andet fremlagt ny forskning om en særlig type mobning på arbejdspladsen som opstår, når en person enten bliver ignoreret eller socialt udstødt. På engelsk kaldes dette for ’ostracism’. Resultaterne af en af de fremlagte undersøgelser viste, at personer, der i laboratorieforsøg bliver udstødt af en gruppe, både udviser mentale og fysiologiske reaktioner indenfor mindre end fem minutter. Forsøget blev etableret ved, at tre personer spiller bold. Efter 30 sekunder spiller to af forsøgspersonerne kun til hinanden og ignorerer den tredje person. Den ignorerede tredje person reagerer først med ’de driller’, dernæst med ’vrede’ og til sidst med ’passivitet’. Bliver det samme forsøg gentaget på en computer med fiktive personer, bliver resultatet det samme.

Fire foredrag af NFA’s forskere på konference

NFA’s forskere kunne på konferencen fortælle om den nyeste forskning i og forebyggelse af mobning på arbejdspladsen i Danmark. NFA bidrog med følgende fire foredrag: 

  1. Et interventionsstudie omkring mobning og konflikter på arbejdspladsen. Hovedbudskabet er at mobning og konflikter er relateret til dårligt psykisk arbejdsmiljø.
  2. Et studie af tidligere mobning som prædiktor for mobning. Et toårigt opfølgningsstudie. Tidligere mobning er en kraftig prædikterer for mobning på fremtidige arbejdspladser efter endt SOSU uddannelse.
  3. Sammenhæng mellem søvn problemer og mobning eller at være vidne til mobning på arbejdspladsen. Mobbede rapportere dobbelt så ofte og vidner 1½ gang så ofte søvn problemer end ansatte, der ikke er udsat for mobning.
  4. Mobning, fravær og tilstedeværelse på arbejdspladsen på trods af sygdom i ældresektoren. Et et-års opfølgningsstudie. Prævalensen af mobning er 11.9 % og der er ikke kønsforskelle. Derimod blev fundet en stor aldersforskel. 

Tre postere af NFA’s forskere konferencen

NFA’s forskere bidrog med følgende tre postere: 

  1. Prævalensen af negative handlinger på arbejdspladser opdelt på køn. Negative handlinger er ofte arbejdsrelaterede. En af de værste negative handlinger var at blive ignoreret, som 13.2 % kvinder og 11.6 % mænd havde oplevet.
  2. Nordisk Netværk omkring mobning på arbejdspladsen. Netværker består af 10 forskningsinstitutioner fra Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark.
  3. Identificering af interpersonelle konflikter på arbejdspladsen: et kvalitativt studie. Velfungerende arbejdspladser udviser et inkluderende arbejdsmiljø i modsætning til arbejdspladser med et konfliktfyldt arbejdsmiljø. 

Faglig kommentar til konferencen

Konferencen gav et godt overblik over den eksisterende forskning på området. NFA-projektet ’Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen’ blev rost for det gode design.  

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Åse Marie Hansen.

10-02-2010
 23.05.2012
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518