26-11-2001 Temadag
Sted: København
Mødeleder: Ib Andersen
| For at kunne se video fra dette møde skal du have installeret Windows Media Player 6.4 eller højere samt Flash Plug-in, version 4.0 eller højere. |
Sted: AMI
Mødeleder: Ib Andersen
Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte(NAK). Der er spurgt om 40 arbejdsmiljøpåvirkninger af fysisk-termisk-kemisk, ergonomisk og psykosocial art i 57 jobgrupper.
Det dårligste arbejdsmiljø findes i en række håndværk- og industrijob - primært ufaglærte, men også faglærte. Det bedste arbejdsmiljø findes i en række kontorjob, herunder chefjob.
Arbejdsmiljøet har ændret sig de sidste 10 år.
Noget er blevet dårligere. Flere udsættes for arbejdsulykker, høj støj og mere let ensidigt arbejde knyttet til computerbrug.
Noget er blevet bedre. Færre udsættes for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe. Færre udsættes for tungt ensidigt gentaget arbejde og anstrengende fysisk arbejde. Det psykosociale arbejdsmiljø er blevet bedre. Selvom kravene i arbejdet er steget, er der flere, der er bedre informeret, flere oplever større indflydelse på arbejdet, mulighed for at tale med kolleger og sikkerhed i arbejdet.
Der er store forskelle fra fag til fag, hvorfor det samlede billede er broget. Samlet må det betragtes som en positiv udvikling af det danske arbejdsmiljø.
Der er dog stadig stort behov for arbejdsmiljøforbedringer. Undersøgelsen klarlægger, hvor de største problemer opleves. Ved gentagelse af undersøgelsen om nogle år, vil man også kunne se, om iværksatte forebyggende og sundhedsfremmende indsatser har haft en effekt.
 |
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte, 1990-2000
Forskningschef Elsa Bach, Arbejdsmiljøinstituttet [ klik her for at se video] |
Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK) er telefoninterview af en tilfældig stikprøve af danskere i alderen 18-59 år, udtrukket i 1990, og kontaktet igen i 1995 og 2000. Hermed kan belyses arbejdsmiljøets konsekvenser for efterfølgende ændringer i helbred.
NAK er også et overvågningsredskab, der kan belyse arbejdsmiljøet og helbredet i dag for 18-59 årige, samt udviklingen i arbejdsmiljø og helbred fra 1990 til 2000. For at opfylde dette er stikprøven i 1995 og yderligere i 2000 suppleret med unge, så NAK ved hvert interview er sammensat således, at den køns- og aldersmæssigt svarer til sammensætningen i den danske befolkning - NAK er et mini Danmark.
Foredraget handler om psykosociale faktorer som bidrager til forringelse af helbredet: Forhold som krav til opmærksomhed og koncentration, indflydelse, samt informationsniveau på arbejdspladsen bliver berørt.
Der bliver svaret på spørgsmål om kønsforskelle og socialklasseforskelle i resultaterne.
Foredraget handler om det fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø (fx støj, kulde og passiv rygning) og det ergonomiske arbejdsmiljø (fx ensidigt gentaget arbejde og tunge løft). Jeg kommer ind på kønsforskelle og udviklingen siden 1990 og sammenhænge mellem arbejdsmiljøet og dårlig hørelse samt besvær i hænder, skuldre, lænd/ryg og knæ.
Der bliver svaret på spørgsmål om årsag/virkning, stillesiddende arbejde, definitioner på EGA og tunge løft, samt udvælgelse af psykosociale faktorer.
 |
Fremtidig forskning i overvågning af arbejdsmiljøet
Forskningschef Elsa Bach, Arbejdsmiljøinstituttet [klik her for at se video] |
NAK indeholder oplysninger om mange forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsparametre, dvs. vi kan både belyse betydningen af enkelte påvirkninger og hvordan de forskellige påvirkninger betyder noget for helbredet i samme gruppe (job, branche).
NAK har sine begrænsninger især pga. stikprøvens størrelse. NAK indgår i en vifte af forskningsbaserede overvågningssystemer, der også dækker job og brancher med få ansatte. Et af dem er AMI's Erhvervsindlæggelsesregister. Vi planlægger at udbygge AMI's eksisterende overvågningssystemer, samt udarbejde overvejelser om andre systemer, der inddrager målinger.
Der bliver svaret på spørgsmål om telefoninterviews, resultater for BAR og faggrupper, samt offentliggørelse af NAK-data på nettet.
