26-11-2001
Temadag
Sted: København
Mødeleder: Ib Andersen
|
For at kunne se video fra dette møde skal du have installeret Windows Media Player 6.4 eller højere samt
Flash Plug-in, version 4.0 eller højere.
|
Sted: AMI
Mødeleder: Ib Andersen
Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte(NAK).
Der er spurgt om 40 arbejdsmiljøpåvirkninger af fysisk-termisk-kemisk,
ergonomisk og psykosocial art i 57 jobgrupper.
Det dårligste arbejdsmiljø findes i en række håndværk- og
industrijob - primært ufaglærte, men også faglærte. Det bedste arbejdsmiljø
findes i en række kontorjob, herunder chefjob.
Arbejdsmiljøet har ændret sig de sidste 10 år.
Noget er blevet dårligere. Flere udsættes for
arbejdsulykker, høj støj og mere let ensidigt arbejde knyttet til
computerbrug.
Noget er blevet bedre. Færre udsættes for
rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe. Færre udsættes
for tungt ensidigt gentaget arbejde og anstrengende fysisk arbejde. Det
psykosociale arbejdsmiljø er blevet bedre. Selvom kravene i arbejdet er
steget, er der flere, der er bedre informeret, flere oplever større
indflydelse på arbejdet, mulighed for at tale med kolleger og sikkerhed i
arbejdet.
Der er store forskelle fra fag til fag, hvorfor det
samlede billede er broget. Samlet må det betragtes som en positiv udvikling
af det danske arbejdsmiljø.
Der er dog stadig stort behov for
arbejdsmiljøforbedringer. Undersøgelsen klarlægger, hvor de
største problemer opleves. Ved gentagelse af undersøgelsen om nogle år, vil
man også kunne se, om iværksatte forebyggende og sundhedsfremmende
indsatser har haft en effekt.
 | Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte, 1990-2000
Forskningschef Elsa Bach, Arbejdsmiljøinstituttet
[ klik her for
at se video]
|
Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK) er
telefoninterview af en tilfældig stikprøve af danskere i alderen 18-59 år,
udtrukket i 1990, og kontaktet igen i 1995 og 2000. Hermed kan belyses
arbejdsmiljøets konsekvenser for efterfølgende ændringer i helbred.
NAK er også et overvågningsredskab, der kan belyse
arbejdsmiljøet og helbredet i dag for 18-59 årige, samt udviklingen i
arbejdsmiljø og helbred fra 1990 til 2000. For at opfylde dette er
stikprøven i 1995 og yderligere i 2000 suppleret med unge, så NAK ved hvert
interview er sammensat således, at den køns- og aldersmæssigt svarer til
sammensætningen i den danske befolkning - NAK er et mini Danmark.
Foredraget handler om psykosociale faktorer som bidrager til forringelse af
helbredet: Forhold som krav til opmærksomhed og koncentration, indflydelse,
samt informationsniveau på arbejdspladsen bliver berørt.
Der bliver svaret på spørgsmål om kønsforskelle og socialklasseforskelle i
resultaterne.
Foredraget handler om det fysisk-termisk-kemiske
arbejdsmiljø (fx støj, kulde og passiv rygning) og det ergonomiske
arbejdsmiljø (fx ensidigt gentaget arbejde og tunge løft). Jeg kommer ind
på kønsforskelle og udviklingen siden 1990 og sammenhænge mellem
arbejdsmiljøet og dårlig hørelse samt besvær i hænder, skuldre, lænd/ryg og
knæ.
Der bliver svaret på spørgsmål om årsag/virkning,
stillesiddende arbejde, definitioner på EGA og tunge løft, samt udvælgelse
af psykosociale faktorer.
 | Fremtidig forskning i overvågning af
arbejdsmiljøet
Forskningschef Elsa Bach, Arbejdsmiljøinstituttet
[klik her for at se video]
|
NAK indeholder oplysninger om mange forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger og
helbredsparametre, dvs. vi kan både belyse betydningen af enkelte
påvirkninger og hvordan de forskellige påvirkninger betyder noget for
helbredet i samme gruppe (job, branche).
NAK har sine begrænsninger især pga. stikprøvens størrelse. NAK indgår i en
vifte af forskningsbaserede overvågningssystemer, der også dækker job og
brancher med få ansatte. Et af dem er AMI's Erhvervsindlæggelsesregister. Vi planlægger at udbygge
AMI's eksisterende overvågningssystemer, samt udarbejde overvejelser om
andre systemer, der inddrager målinger.
Der bliver svaret på spørgsmål om telefoninterviews, resultater for BAR og
faggrupper, samt offentliggørelse af NAK-data på nettet.
