Arbejdsmiljø og rygning

Mødet startede med en gennemgang af, hvordan rygning fordeler sig på forskellige aldersgrupper og i forskellige erhverv, og hvordan udviklingen siden 1990 har set ud med hensyn til rygning og storrygning. Der er blevet færre rygere siden 1990. Det er der både blandt mænd og kvinder generelt, men ikke blandt ufaglærte kvinder, ikke blandt de 40-49 årige kvinder og ikke blandt de 18-29 årige mænd . Ufaglærte kvinder er den gruppe med flest rygere og færrest eksrygere. Faldet i antallet af rygere har været specielt stort blandt akademikere og kvindelige lærere, som samtidig hører til blandt de erhverv med færrest rygere og flest eksrygere. Gennemgangen var baseret på data fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte og resultaterne vil tillige blive offentliggjort i pjecen ”Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000” , som udkommer inden årsskiftet. Desuden blev det gennemgået, hvordan rygning hænger sammen med andre arbejdsmiljørelevante områder som fx lænderygbesvær, hoftebrud, førtidspension og fravær.

Dernæst fulgte en gennemgang af udviklingen i social ulighed i rygning baseret på samme datamateriale. Udgangspunktet for analyserne var en forventning om, at den største reduktion i rygning var sket i de højeste sociale klasser, og at den sociale ulighed i rygning som følge deraf ville være steget fra 1990 til 2000. Disse antagelser viste sig dog ikke at holde stik. Reduktionen i andelen af rygere fordeler sig ret jævnt mellem socialklasserne. Desuden blev de store forskelle i andelen af eksrygere i forskellige erhverv illustreret.

Resultaterne fra et systematisk review af den internationale litteratur over sammenhængen mellem arbejdsmiljø og rygning blev gennemgået. Med hensyn til rygeomfanget blandt rygerne peger litteraturen på, at belastninger så som støj, lang arbejdstid, monotont arbejde og stress øger rygeomfanget. Sandsynligheden for rygeophør ser ud til at øges ved stor arbejdsbelastning, ved intenst, ansvarsfuldt arbejde, ved kontrol i arbejdet og ved stress. Sandsynligheden for tilbagefald efter ophør øges bl.a. ved høj arbejdsmængde, ved lange arbejdstider, rollemodsætninger, stort ansvar og lille social støtte. Paradokset, at stress og stor arbejdsmængde i forskellige undersøgelser har vist sig både kunne få rygerne til at ryge mere, øge sandsynligheden for ophør og sandsynligheden for tilbagefald, blev diskuteret og det blev fremført som en mulig forklaring, at arbejdsmængde, krav i arbejdet og stress kan dække over mange forskellige forhold, der kan virke på forskellige måder.

Endelig blev resultaterne af en analyse af prædiktorer for rygeophør over 5 år præsenteret. De pegede på, at hvis man har et arbejde med stort ansvar, eller stor arbejdsmængde og tankemæssig koncentration, så øger det sandsynligheden for, at man holder op med at ryge inden for 5 år. Hvis man derimod i sit arbejde er udsat for ergonomiske belastninger eller støj, er der mindre sandsynlighed for, at man inden for en 5 års periode er holdt op med at ryge. Alle disse sammenhænge virker uafhængigt af den sociale status.

Se overheads fra mødet og læs rapporten fra undersøgelsen.

Der var mødt 48 deltagere op til mødet og mange diskussioner blev taget op. Bl.a. blev konsekvenserne for det praktiske sundhedsfremmearbejde på virksomhederne diskuteret.