FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Computerarbejde - langtidseffekter og arbejdsbelas

24-10-2003
08-09-2000  Formidlingsmøde

Sted:  AMI
Mødeleder:  Bente Rona Jensen

Referat fra formidlingsmødet d. 8. september 2000 på AMI: Computerarbejde -langtidseffekter og arbejdsbelastninger

IT-tendenser: Arbejdsmæssigt, socialt og psykologisk
Anker Helms Jørgensen, IT-højskolen

Det digitale liv er godt på vej gennem indførelsen af computere, internettet og mobiltelefoner. Det har medført store forandringer i arbejdslivet og i dagliglivet. Erfaringen viser, at nye tekniske landvindinger ofte medfører nye skadevirkninger - fysiske og mentale. På trods af dette er arbejdsmiljøhensyn ikke prioriteret særlig højt i IT-virksomheder ved udvikling af nye IT-produkter og IT-tjenester. Selv indenfor forskningsfeltet brugerflader (Human-Computer Interaction) begrænser undersøgelser af forskellige input-redskabers egenskaber sig til kortvarige, sammenlignende laboratoriestudier af brugernes tidsforbrug og fejlrater ved arbejde med forskellige input-redskaber - ikke af den langvarige påvirkning, der er grundlaget for udvikling af skader.

I forebyggelse af skader er variation et nøgleord, hvorfor valg mellem forskellige input-redskaber er en fordel (fx tastatur, mus, tale, gestik, øjenstyring) - uden vi dog ved tilstrækkeligt om hvilken form for variation, der er mest hensigtsmæssig. I udviklingslaboratorierne er der gennem de sidste 30 år faktisk udviklet mange anvendelige input-former og input-redskaber - men gennemtrængningen til markedet er meget langsom, hvorfor langt de fleste brugere stadig er henvist til at bruge tastatur og mus.


Fysisk og mental arbejdsbelastning ved brug af henholdsvis tastatur og computermus.
Forsker, Ph.D., Bjarne Laursen, AMI


Samspillet mellem menneske og computer foregår oftest ved brug af tastatur og computermus. Brug af såvel tastatur som computermus kan medføre ensidigt gentaget arbejde for musklerne. Computerarbejde medfører desuden ofte mentale krav i form af f.eks. kognitive krav eller tidspres. For at undersøge muskelbelastningen ved mentale krav i kombination med anvendelsen af henholdsvis computermus og tastatur, blev der gennemført et laboratoriestudie. 12 kvinder udførte en koncentrationskrævende opgave under tidspres (Colour Word Test) ved brug henholdsvis computermus og tastatur. Desuden udførte de en opgave, hvor de samme inddateringer skulle foretages med henholdsvis computermus og tastatur, men uden koncentrationskrav.

Den aktuelle opgave blev løst 36% hurtigere, medens fejlhyppigheden steg fra 2% til 7%, ved brug af tastatur sammenlignet med mus.

Der blev for såvel computermus som for tastatur fundet en statisk muskelbelastning uden pauser (EMG gaps) i underarmens muskulatur samt i nakkens muskler. Mangel på pauser er tidligere fundet som risikofaktor for udvikling af besvær i trapezius, og der må derfor også formodes at være risiko for udvikling af besvær i underarm og nakke.

For underarmen var belastningen højest i ekstensormuskulaturen (oversiden) ved brug af såvel computermus som tastatur. For computermusens vedkommende svarer det til resultater fundet i tidligere undersøgelser gennemført på AMI.

Muskelbelastningen ved den koncentrationskrævende opgave var ens ved brug af mus og tastatur, for såvel underarm som skulder. Derimod var muskelbelastningen i nakken ca. 20 % højere ved brug af mus i forhold til tastatur. Den oplevede anstrengelse i musklerne var den samme for mus og tastatur, dog var anstrenglesen i hånd og håndled - som er tættest på musen og tastaturet - lidt større ved brug af tastatur. Den mentale belastning blev til gengæld oplevet højest ved brug af mus.

Den koncentrationskrævende opgave medførte sammenlignet med den simple opgave en øget belastning i alle de undersøgte muskler, gennemsnitligt ca. 25% højere. Tidligere norske studier har vist at mentale krav medfører øget belastning på skuldermuskulaturen (trapezius) og visse underarmsmuskler (extensor carpi radialis).

Tastatur og computermus repræsenterer to forskellige interaktionsprincipper. Da en række nye interaktionsformer er under udvikling, vil en del af den fremtidige forskning på AMI undersøge disse nye interaktionsformer mellem mennesker og computer, og deres betydning for arbejdsbelastningen.

Projektet er gennemført i af Bjarne Laursen, Bente R. Jensen og Anne Helene Garde, Arbejdsmiljøinstituttet i samarbejde med Anker Helms Jørgensen, IT-Højskolen.


Motorisk og sensorisk funktion hos personer med og uden gener i hånd og arm som følge af computerarbejde.

v/ Seniorforsker, Ph.D. Bente R. Jensen


Projektets formål var at undersøge den sensoriske følsomhed og den mekaniske muskelfunktion i underarm og hånd blandt computerbrugere med og uden gener, sammenlignet med en kontrolgruppe.

I undersøgelsen deltog 40 kvinder fordelt på 3 grupper. Den gennemsnitlige alder var henholdsvis 44, 44 og 45 år i de 3 grupper. De 15 kvinder i gruppe 1 var erfarne computerbrugere, og kvinderne anvendte computer i mindst halvdelen af arbejdstiden. I gennemsnit anvendte de computer i 75% af arbejdstiden og computermus i 50 % af arbejdstiden. Alle kvinder i denne gruppe havde en betydelig grad af gener og besvær i hånd/håndleds regionen og/eller i underarm/albue regionen. I gennemsnit var symptomerne i hånd/håndleds regionen begyndt for 5 år siden og symptomerne i underarm/albue for 3 år siden. Gruppe 2 bestod ligeledes af 15 erfarne computerbrugere, som i gennemsnit anvendte computer i 80 % af arbejdsdagen og computermus i 58% af arbejdsdagen. Gruppen havde ingen eller minimale gener i hånd/håndleds og i underarm/albue regionerne. Gruppe 3 var en kontrolgruppe på 10 kvinder, som havde varieret arbejde og ingen i denne gruppe anvendte computer i mere end 2 timer dagligt. I gennemsnit anvendte kontrolgruppen computer i 22% af arbejdstiden og ingen af kvinderne havde haft gener og symptomer i hånd/håndleds regionen eller underarm/albue regionen indenfor det sidste år.

Muskelfunktionen blev vurderet udfra et bredt spekter af målinger, der dels repræsenterer den sensoriske følsomhed (vibrameter) og dels den mekaniske muskelfunktion (styrke, udholdenhed, hånd-øje koordination og ledbevægelighed). Halvdelen af hånd-øje kordinations målingerne blev gennemført ved hjælp af computer.


Hovedresultater og konklusioner


Målinger af fejlprocenter ved arbejde med computermus og pen viste, at gruppen med symptomer udførte arbejdet lige så godt som de to andre grupper på trods af deres gener.

Den sensoriske følsomhed blev vurderet udfra måling af vibrationstærskelværdien for 100 Hz vibrationer. Målingerne blev foretaget 5 forskellige steder på hånden. Disse steder repræsenterer 3 forskellige nerver i armen (n. medianus, n. ulnaris og n. radialis).
For gruppen med computerarbejde og symptomer fandtes forhøjede værdier af vibrationstærskelværdierne i regionerne, der repræsenterer n. medianus og n. ulnaris. En forhøjet vibrationstærskelværdi er et udtryk for en sensorisk funktionsforstyrrelse i form af en nedsat sensorisk følsomhed. Dette viser, at der er en neurogen komponent involveret hos gruppen med computerarbejde og besvær. Forhøjet vibrationstærskelværdi antages at være et tegn på nerve kompression. Årsagerne til kompressionen kan være tryk på nerverne, træk i nerverne eller en øget friktion mellem nerver og omkringliggende væv. Resultatet af længerevarende kompressioner af nerverne kan være en forringelse af disses funktion.
Tærskelværdierne for regionerne, der repræsenterer n. radialis er ikke forskellige i de tre grupper. Der er således ikke tale om generelt forhøjede tærskelværdier for gruppen med computerarbejde og symptomer, men snarere en specifik forandring for n. medianus og n. ulnaris.

Som et mål for muskeludholdenheden i underarmens muskler blev anvendt en vedvarende håndledsextension på et niveau, der svarede til ca 15% af den maximale muskelstyrke.
Alle kvinderne gennemførte muskeludholdenhedsmålingen, der varede 5 minutter. Den oplevede anstrengelsesgrad i henholdsvis hånd/håndled, underarm/albue og skulder regionen var imidlertid større for gruppen med computerarbejde og symptomer end for de to andre grupper. Dette kan tyde på en kortere muskeludholdenhed for denne gruppe end de to andre grupper. Tre minutters hvile efter udholdenhedsmålingen var tilstrækkeligt til at niveauet for den oplevede anstrengelsesgrad svarede til niveauet før udholdenhedsmålingen for de to symptomfri grupper, hvorimod dette ikke var tilfældet for gruppen med symptomer.

Muskelstyrken målt ved håndgreb, håndledsextension og lodret pincet greb var ikke forskellige for de tre grupper. Disse muskelstyrkemål blev målt med håndleddet hhv. underarmen i nær neutral position. I modsætning til dette fandtes, at muskelstyrken målt ved vandret pincet greb, dvs med underarmen næsten maksimalt indadroteret (proneret), var 14% mindre hos gruppen med computerarbejde og symptomer sammenlignet med de to andre grupper.

Hos gruppen med symptomer medførte maksimale kontraktioner og yderstillinger i håndleddet nogen smerte i de muskler, der primært var aktive. Dette var derimod ikke tilfældet for de symptomfri grupper. Smerteudviklingen var dog langt fra maksimal og synes således ikke at være begrænsende for maksimalkontraktionerne.

Målinger af ledbevægelighed i håndleddet blev målt i 6 forskellige retninger. Resultaterne viste ingen forskelle mellem grupperne.

Ved måling af hånd-øje koordination blev der fokuseret på måling af evnen til at udvikle en præcis kraft, evnen til at udføre en præcis bevægelse samt evnen til at udføre præsicionskrævende bevægelser hurtigt. Tre af de 6 hånd-øje koordinations målinger blev foretaget ved hjælp af computer og henholdsvis computermus og pen. Der fandtes ingen forskelle mellem grupperne.

Projektet er gennemført på Arbejdsmiljøinstituttet af Bente R. Jensen, Marianne Pilegaard og Anne-Mette Momsen.


14-07-2004
 20.10.2014
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version