Grafisk branche

Resumé af oplæg til AMI formidlingsmøder den 6. og 27. april om "Grafisk branche"

Der forekommer ikke længere særligt mange kræftfremkaldende stoffer i grafiske virksomheder. Og de der er, er hurtig på vej ud. Desuden er der udviklet sikkerhedsbevidsthed i branchen. Grafisk Branchearbejdsmiljøråd arbejder aktivt med at overvåge kemikalieforbruget i sektoren. Det dominerende sorte trykfavepigment carbon black blev for nylig klassificeret som kræftfremkaldende, men brug af trykfarver, som er tilladt, anses ikke for at være forbundet med risiko for kræft. Medarbejdere ved Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), Produktregistret og Arbejdstilsynet afholdt I april måned formidlingsmøder om projektet "Forebyggelse af kræft i den grafiske branche" i København og Aarhus.

Trykketekniker
Erik Olsen, AMI, indledte formidlingsmøderne med at fortælle om de forskellige trykketeknikker. I hovedtræk kan trykning opdeles i højtryk, plantryk, dybtryk og stenciltryk. Højtryk omfatter bogtryk (fx Gutenbergs metode med løse typer), træsnit inklusive xylografi og linoleumsnit, samt akvatinte. De mest anvendte plantryksmetoder er kendt under navnene litografi (tryk fra sten (lito)), offsettryk (fordi der trykkes på papir via en gummidug (offset=afsæt)) af aviser, blade og reklamer, flexotryk af fx plastposer og anden emballage, samt hvad vi i daglig tale kalder fotokopiering. Dybtryk er teknikker kendt under navne som radering, ætsning, kobberstik og stålstik, samt rotationsdybtryk af plastposer, ugeblade og reklamer. Stenciltryk omfatter bl.a. tampontryk og serigrafi. (En række eksempler er vist i vedlagte PowerPoint-fil: Grafisk1.ppt)

Undersøgelse af indholdsstoffer i grafiske produkter
Ulla Lucht Møller, Produktregisteret, Arbejdstilsynet (AT), fortalte om en undersøgelse fra 1996 og 1999, som er baseret på 18 serigrafiske- og 6 heatsettrykkerier. Ved undersøgelsens første fase, virksomhedsundersøgelsen, blev der registreret 800 produkter. Dækningsgraden er 50%, hvilket vil sige, at Produktregisteret (der primært registrerer farlige produkter) allerede før undersøgelsen havde oplysninger om 50 % af de produkter, der blev registreret på virksomhederne.

Da der ikke var ressourcer til at indhente oplysninger om sammensætning for de 800 produkter, der blev fundet, blev næste fase af undersøgelsen, leverandørhenvendelsen, indskrænket til 13 serigrafiske virksomheder og 6 heatset virksomheder. Yderligere udgik arbejdsprocessen "reproarbejde", da der er forholdsvis nye undersøgelser på dette felt. Derved blev undersøgelsen indskrænket til 593 produkter, som AT efterfølgende ved kontakt til leverandørerne har indhentet sammensætnings- og mængdeoplysninger for.

Som en indledende undersøgelse blev der foretaget en screening af produkternes indholdsstoffer for tilstedeværelse af de såkaldte KRAN- stoffer (kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergifremkaldende og neurotoksiske stoffer).

På indeværende tidspunkt er K-stofferne (de kræftfremkaldende stofferne) analyseret. I 1999 er der kun få produkter med kræftfremkaldende stoffer. De øvrige KRAN-stoffer forekommer i langt større antal, så det er åbenbart her, substitutionen fremover skal sættes ind.

Ser vi på antallet af kræftfremkaldende stoffer i serigrafiske produkter ved opfølgningen i 1999, var der blandt 503 produkter 7 forskellige kræftfremkaldende stoffer, og de blev fundet i 20 produkter. Ser man på tallene for 1996, blev der fundet 37 produkter med 11 forskellige K-stoffer.

De 7 henholdsvis 11 kræftfremkaldende stoffer er incl. carbon black, der er nævnt i kræftbekendtgørelsen feb. 97. I kræftbekendtgørelsen fra 99 er der sket lempelser for carbon black, så det nu kun er respirabelt stof, der er restriktioner for.

Inden for heatset blev der i 1999 ikke fundet nogle produkter med K-stoffer.

Carbon black giver lungekræft hos mus og rotter
Carbon black, der er det mest brugte sorte pigment i trykfarver og i maling, er klassificeret som kræftfremkaldende i 1997. Dets brug i trykfarver er tilladt, idet carbon black er indkapslet i en matrice, som anses for at forhindre inhalation. Carbon black kan siges at være det samme som sod. Foruden brug som farvepigment benyttes carbon black i store mængder inden for gummiindustrien. Eksponering for carbon black har vist sig at forårsage lungekræft hos mus og rotter. Disse effekter kan kun ses ved langtidseksponering for meget høje koncentrationer, som giver inflammation og akkumulering af stoffet i lungerne. Carbon black er et stof som er svært at substituere med noget mindre farligt. Dette er også et eksempel på at der løbende kommer nye stoffer ind på den danske kræftliste, fortalte Håkan Wallin, AMI.

Forsvarlig at bruge kræftfremkaldende stoffer
Nogle af stofferne er meget svagt eller slet ikke kræftfremkaldende, hvis eksponeringen er under et tærskelværdi. Dette indebærer, mener Håkan Wallin, AMI, at vi ikke altid kan eller skal fjerne kræftfremkaldende stoffer. I nogle tilfælde er det forsvarligt at tillade brugen af kræftfremkaldende stoffer, hvis det sker under kontrollerede eksponerings- og anvendelsesforhold. Hvad angår carbon black, er der ingen grund til at tro, at de relativt lave eksponeringer, der er aktuelle i trykkerier, vil indebære nogen betydelig sundhedsfare.

Af de kræftfremkaldende stoffer, der tidligere blev benyttet, men hvor anvendelsen er mindsket, kan nævnes cobaltforbindelser. Organiske cobaltforbindelser anvendes som tørremidler i trykfarver. Undersøgelsen viser et kraftigt fald af produkter med cobalt fra 15 produkter 1996 til 2 i 1999.

Blychromater kan give lungekræft
Indenfor serigrafi fandt vi 18 produkter i 1996 og 10 i 1999, der indeholdt blychromatforbindelser (pigment gul 34 og pigment rød 104). Trykfarver med blychromater var tilladt frem til 1997. (Der bruges stadig 1200 ton blychromat i Danmark i år 2000, fremgår det af AT's Visionsrapport 2000, Kræft og hjerneskader.) Der findes et antal epidemiologiske studier, som viser at arbejdere, der har været beskæftigede med fremstilling af blychromatpigmenter, har en øget forekomst af lungekræft.

Leverandørerne rapporterede også et antal andre kræftfremkaldende stoffer, der fandtes i koncentrationer af mindre end 0,1% i produktet, hvilket kan betyde, at der slet ikke findes noget af stoffet. Her var frem for alt benzen rapporteret i 5 produkter til serigrafitrykning. Dette skyldes opløsningsmidler, der indeholder små koncentrationer af benzen. Vi fandt også nogle stoffer rapporteret, der sandsynligvis findes som rester af fremstilling af polymerprodukter.

Måling af gult farvestøv
Martin Nyeland, AMI, fortalte om udsættelse for gult farvestøv i heatset trykkerier og fremlagde resultaterne fra en undersøgelse af eksponering for gult farvestøv (Pigment gul 12 og 13) på to virksomheder. Det gule farvestøv er ikke kræftfremkaldende men giver en indikation på farvestøveksponering ved heatsettrykning.

De maskiner man benytter i dag ved heatset trykning, trykker med høj hastighed, hvorunder der afsnøres små dråber af trykfarve også kaldet ink fly, som hvis de er luftbårne, kan indåndes.

Totalstøv blev opsamlet over et døgn på glasfiberfiltre ved brug af en stationær High Volume Sampler (Gravicon VC 25; med indsugningshastighed på 22.5 m3/time) og analyseret for gult pigment ved brug af HPLC/absorptionsspektroskopi ved brug af en metode udviklet af AMI. Den gennemsnitlige eksponering pr. person blev bestemt ved brug af logbogsmetoden, hvor tidsintervaller for ophold i de forskellige rum (Maskin- og Kontrolrum samt Andetsteds), blev registreret af de ansatte ved brug af logbøger over en tre ugers periode (15 dage).

Resultaterne fra analysen af filtrene fra begge virksomheder viser, at koncentrationen af gult farvestøv i Kontrolrum og Andetsteds var under kvantifikationsgrænsen (<0.33 mg/m3) og koncentrationen målt i maskinrum er for alle målinger mindre end 5mg/m3. På baggrund af de indsamlede data kan der ikke observeres nogen signifikant forskel på koncentrationen af gult farvestøv i luften ved maskinerne på de to virksomheder. Det procentvise indhold af gult farvestøv i luften i forhold til totalstøv blev målt til 5%.

Eksponeringen for gult farvestøv er meget lille
De beregnede eksponeringskoncentrationer pr. person i logbogsperioden er tilnærmelsesvis logaritmisk normalfordelte. Den gennemsnitlige eksponeringskoncentration pr. person ligger i intervallet 0.1 - 0.85 mg/m3, hvilket giver en gennemsnitlig årlig eksponering pr. person på 0.65 ± 0.37 mg/år. Sat i forhold til grænseværdien (GV) for organisk støv (3 mg/m3), giver C/GV en værdi på ca. 0.0001 ± 0.00005.

Der kan på baggrund af de foreliggende data på nuværende tidspunkt ikke observeres nogen signifikant forskel på eksponering mellem de to virksomheder, mellem de to maskiner benyttet på virksomhed 1, mellem skiftehold eller mellem jobstatus (1.-, 2.-, 3.-trykker eller hjælper). De målte eksponeringsniveauer for udsættelse af gult farvestøv er for begge virksomheder meget lavt.

Om projektet
Projektet "Forebyggelse af kræft i den grafiske branche" startede i 1996 og er et samarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet, Produktregistret, Arbejdsmedicinsk klinik, Bispebjerg Hospital, Institut folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Grafisk Højskole og Kræftens Bekæmpelse. I planlægningen af projektet har medlemmer af det Grafiske branchesikkerhedsråd, BST og andre sagkyndige deltaget.