Hvem får kræft

Resume af temadagen: Hvem får kræft
På temamødet gav forskerne et overblik over risikofaktorer for kræft med fokus på områderne kost, arbejdsmiljø, og genetisk variation. Derudover diskuterede forskerne vigtigheden af årsagsfaktorerne i forhold til hinanden og forsøgte at give et bud på, hvor stor den forebyggelige fraktion er.

Kræftforekomsten skyldes også vores livsfom
Elsebeth Lynge fortalte i sin indledning, at kræft og hjertesygdomme er det 20. århundredes sygdomme. Kræftforekomsten er et resultat af den måde, vi lever på. Sociale forskelle i livsomstændigheder afspejler sig i sociale forskelle i kræftmønsteret. Vi kan regulere os ud af den del af kræftfaren, men den store udfordring i dag er måske de handlinger, der håndteres og opleves som egne valg.

Sammenhænge mellem kostvaner og risiko for kræft
Anja Olsens oplæg handlede om kostens betydning for kræft. Forekomsten af kræft er meget forskellig i forskellige dele af verden. Årsagerne til disse forskelle kan skyldes forskelle i vores gener eller i det miljø, vi lever i. Den mad, vi spiser, er en af de miljømæssige faktorer, der er fokus på. Det er vanskeligt at undersøge sammenhænge mellem kostvaner og risiko for kræft, fordi: Hvornår i livet påvirker kosten vores risiko for at udvikle kræft? Påvirker kosten os alle ens? Og hvordan måler man i det hele taget, hvad vi spiser? På mødet gav Anja Olsen en status på, hvad vi ved i dag - og hvad vi er i tvivl om - med fokus på brystkræft og tyktarmskræft.

Forskel på kræftrisiko i forskellige brancher
Johnni Hansens oplæg handlede om kræft og arbejdsmiljø. En ny registerundersøgelse af kræft og erhverv, der er baseret på næsten 400.000 danske lønmodtagere med kræft fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper, genfinder dels klassiske årsagssammenhænge (f.eks. næsekræft i træ- og møbelindusrien (træstøv) og lungehindekræft på skibsværfter (asbest)), og en række sammenhænge, der ikke tidligere er beskrevet (f.eks. bindvævskræft indenfor kontor og administration og brystkræft hos begge køn inden for jern og metalindustri). Samlet viser undersøgelsen, at der for de fleste kræftformer er betydelig forskel på risikoen i forskellige brancher, og at de største risici er inden for industri og transportområdet.

Produktregistret kan monitere kemikalieforbruget
Nanna P. Brandorff's oplæg handlede om kræft og kemi. Med ca. 90.000 produkter og råvarer giver produktregistret en unik mulighed for at monitorere kemikalieforbrug i Danmark. På temadagen viste Nanna P. Brandorff eksempler på overvågning af kræftfremkaldende stoffer, belastede brancher/job og produkttyper. Desuden vurderede hun udviklingen siden 1990.

Individuel følsomhed er undervurderet i kræftforekomsten
Bjørn Nexø's oplæg handlede om kræft og genetik. Kræft-determinanter kan simplificeret inddeles i 3 grupper: Eksponering, Individuel Følsomhed og Tilfældet. Hidtil har megen forskning fokuseret på eksponering, mens relativt lidt forskning har fokuseret på følsomhed. Bjørn Nexø fortalte, at det er deres opfattelse, at tilfældigheden er overvurderet i kræftforekomsten, mens individuel følsomhed er undervurderet.

Bjørn Nexø berettede, at de således har søgt efter genetiske determinanter, som betinger en risiko for kræft, der overstiger gennemsnitbefolkningens. Og deres hidtil mest succesfulde fund er en sammenhæng mellem et område af kromosom 19 og risikoen for tidlig forekomst af flere kræftformer, herunder hud- og brystkræft . Deres data tyder på en relativ risiko på ca. 10. Det svarer til, at ca. 80 % af alle, der udvikler disse kræftformer før 55 års alderen, har en bestemt konstitution på kromosom 19.

Et sådant fund giver grund til at overveje, om der behøves særlige tiltag for at beskytte særligt følsomme, om grænseværdier bør sænkes, for at de reelt kan beskytte alle, og/eller om man skal intensivere overvågningsprogrammer for at opspore tidlig kræft hos de særligt følsomme. Det bedst kendte eksempel på et sådant overvågningsprogram er mammografi-screeningerne, der imidlertid i øjeblikket først normalt startes ved 50 års alderen.

Flere informationer
Du kan få flere informationer ved at kontakte Ulla B. Vogel på telefon 39 16 54 69 eller ubv@ami.dk