Isocyanater

København 11. oktober og Århus 25. oktober

Arbejdstilsynets regler om isocyanater blev gennemgået af Peter Herskind (AT). Arbejdsmiljøreglerne om isocyanater findes først og fremmest i bekendtgørelserne om stoffer og materialer (bilag III i bkg. 292 om arbejde med stoffer og materialer) og  ”leverandør-bkg.” 559 af 4. juli 2002.  Dertil findes At-vejledninger C.0.7 og C.0.2 om henholdsvis produkter (primær udsættelse) og procesforureninger ( sekundær udsættelse).  Endvidere giver kodenr.-reglerne ( bkg. 301 og 302) anvisninger om sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde med isocyanater.

Særlige bestemmelser for isocyanater er fortsat sprøjteforbud, uddannelseskrav (nu også for arbejde med bandager), forbud hvis man lider af astma o. lign. etc.

Der er ikke tale om nye regler, men tilpasninger af gamle. Herunder er bestemmelser skærpede, så oplysningerne i leverandørbrugsanvisninger også skal anføre de farlige stoffer, som dannes ved nedbrydning, fx opvarmning, (risiko for sekundær udsættelse).

Charlotte Pratt fra Dansk Toksikologi Center (DTC) gennemgik rapporten: ”Sekundær Eksponering for Isocyanater. Dansk Toksikologi Center, Hørsholm, 2001”. Rapporten er udarbejdet for Industriens Branchearbejdsmiljøråd (BAR Industri). Rapporten tager udgangspunkt i produkter anmeldt til det danske Produktregister, som indeholder isocyanater og urea-harpikser.  Begge produkttyper blev opdelt efter, hvad produkterne anvendes til - fx til fremstilling af skumplast, maling, lak coating til overflader, limer, udfyldningsprodukter, plastprodukter og til reparationsarbejde. Da Produktregistret indeholder oplysninger om anvendte mængder, giver rapporten mulighed for at identificere, hvor de største forbrug af isocyanater og (til dels) urea-harpikser finder sted. Den giver derfor et billede af, hvor der er potentielt stor mulighed for en primær såvel som en sekundær eksponering, hvis der ikke foretages nødvendig forebyggelse.

Hovedformålet med rapporten er at identificere, hvor der kan foregå en potentiel sekundær udsættelse for isocyanater. Det har nemlig vist sig, at opvarmning af PUR produkter til mere end 150°C medfører, at PUR produkterne depolymeriserer til de oprindelige isocyanater, men også til nye typer af isocyanater og aminer. Tilsvarende kan urea-harpikser ved opvarmning danne isocyanater, herunder den nyopdagede isocyansyre. Den sekundære eksponering har tiltrukket sig megen opmærksomhed, idet mange personer kan være udsatte uden at være opmærksomme på risikoen. Rapporten peger på brancher og arbejdsprocesser, hvor der bør advares mod risikoen.

Overlæge Niels Kjærgaard Jørgensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Nykøbing Falster gav på mødet i København et overblik over isocyanatbetingede reaktioner og deres betydning i forhold til andre risici. Niels havde diskuteret problemet med kollegaerne fra andre arbejdsmedicinske klinikker. Erfaringerne fra hans egen og fra andre klinikker var, at der er meget få tilfælde af arbejdsbetinget astma der kan tilskrives isocyanateksponering. Forklaringen kunne være, at Danmark allerede for omkring 20 år siden havde reguleret isocyanatområdet. Niels' erfaring fra en stor virksomhed var, at hudproblemer formodentlig var undervurderet i den videnskabelige litteratur. Isocyanater er stærkt irriterende og kan derfor let medføre hudirritation, men også i enkelte tilfælde kontaktallergi. I det sidste tilfælde kan allergenet være den amin (MDA), der dannedes ud fra isocyanaten MDI. Det er yderligere et problem, at MDA er en cancerogen forbindelse. Selv om de arbejdsmedicinske klinikker kun ser få arbejdsbetingede astmatilfælde er det nødvendigt, at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau over for isocyanater. Arbejdsbetingede reaktioner kan meget vel være underrapporterede, idet mange reaktioner må forventes at blive behandlet af andre dele af sundhedsvæsnet. 

Ved mødet i Århus gennemgik 1. reservelæge Jens Peder Haahr, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Centralsygehus, 12 patienter med isocyanatastma, der var hentet fra Klinikkens arkiv. Mange af patienterne havde pådraget sig astma på grund af direkte omgang med og anvendelse af isocyanter i forbindelse med produktion af plast og maling af biler. Tidligere foregik håndteringen af isocyanater under meget dårlige arbejdshygiejniske forhold. Isocyanateksponering kan føre til en meget alvorlige hyperreaktivitet. En medarbejder pådrog sig således en isocyanatbetinget astma ved arbejde på en virksomhed. Denne medarbejder blev senere ansat på nabovirksomheden. Afkastet fra den første virksomheds ventilationsluft kunne imidlertid udløse astmaanfald hos medarbejderen, der må have været eksponeret for ekstremt lave niveauer.

Henning Fokdal og Jørgen Moltzen fra BAR Industri omtalte, at BAR Industri havde satset tostrenget. Først etablerede de et overblik over de områder, hvor der kunne forventes sekundær emission af isocyanater. De havde således fået DTC til at udarbejde den ovennævnte kortlægning. Hertil kom, at de havde undersøgt den sekundære emission i forbindelse med reparation af biler. For at se, om der forelå et problem, havde BAR Industri valgt et almindeligt, men ”godt” autoværksted, hvor arbejdet foregik efter reglerne. Der var foretaget målinger i forbindelse med de forskellige arbejdsprocesser og målingerne viste, at der ikke var problemer.

Nanna P. Brandorff fra AT berettede om et konsensusarbejde fra de nordiske arbejdstilsyn: ”Isocyanater – risikovurdering og forebyggende tiltag. Møte mellom de nordiske tilsynsmyndigheter i København 27. april 2000. (Ed.) J.W. Bakke.

Gunnar D. Nielsen omtalte: ”International Consensus Report on: Isocyanates – Risk assessment and management. Eds. J.W. Bakke, J.O Norén, S. Thorud and TB Aasen. The Norwegian Labor Inspection 2002”. Rapporten giver state-of-the-art inden for isocyanatområdet.

Rapporten: ”Ann-Beth Anthonsson et al. Isocyanater och bilglasarbete. Vilka är problemen och hur skyddar man sig? IVL rapport B1440. Stockholm, 2002” blev refereret. Følgende hovedkonklusioner kan drages fra rapporten, hvis svenske forhold også er gældende i Danmark:

• Isætning af bilruder med PUR lim medfører i almindelighed ikke indåndingsrisiko ved temperaturer < 80°C

• Biologisk monitering påviste ikke metabolitter af MDI, NDI eller TDI i blod, hvorfor der ikke blev påvist absorption via huden.

• Det anbefaledes, at limer har et lavt monomerindhold (<1% MDI, <1% IPDI)

• Isocyanater kan dannes ved udtagning af ruder, hvor skæretemperaturen er >150°C

• Koncentrationen i indåndingsluften ved varmeudviklende udtagning var under detektionsgrænsen i 33 af 35 målinger. En måling viste et indhold på 0,06 ppb MDI, og en måling viste et indhold på 0,6 ppb IPDI. (GV=5 ppb, 8 timers arbejdsdag).

• Koncentrationen i røgfanen var under detektionsgrænsen i 24 af 35 prøver, mens totalindholdet af isocyanater var under 2 ppb i 7 tilfælde og fra 10-127 ppb i 4 tilfælde.

Der blev også omtalt en anden svensk rapport: ”Ann-Beth Anthonsson et al. Isocyanater från heta arbeten i skadereparationsverkstäder. IVL rapport B1389. Stockholm, 2000”. Rapporten kan hentes frit fra IVL’s hjemmeside: www.ivl.se   Hvis rapportens resultater kan overføres til danske forhold, kan der drages følgende hovedkonklusioner:

• Svejsning, skæring og slibning på polyurethanbelagte bildele kan medføre dannelse af deoprindelige isocyanater, nye typer af isocyanater, aminer m.v.

• Arbejde i ”indelukker”, fx bagagerum, kan medføre høje eksponeringsniveauer.

• Fjernelse af polyurethanmaling før svejsning eller skæring med ”vinkelsliber” nedsætter isocyanatdannelsen.

• Forud fjernelse af polyurethanmaling kombineret med anvendelse af lokalafsug kan nedbringe isocyanateksponeringerne til ubetydelige niveauer i forbindelse med opvarmning, fx svejsning og skæring.