26-09-2003 Formidlingsmøde
Sted: AMI
Mødeleder: Anne Helene Garde
Der findes ikke meget viden om de særlige belastninger ved arbejde på store byggerier som fx. Metrobyggeriet, og heller ikke om konsekvenser for bygningsarbejdernes helbred m.v. ved denne type arbejde. Ved de store byggerier er det ofte nødvendigt at have mange specialiserede ansatte. Byggeriernes størrelse betyder desuden, at der er et stort behov for arbejdskraft. Det medfører, at der tiltrækkes arbejdskraft langvejs fra. Mange bygningsarbejdere indkvarteres derfor ved arbejdspladsen fx. i såkaldte “byggecamps” eller lejligheder. De, der er indkvarterede, har et ønske om at koncentrere arbejdet med lange arbejdsdage og -uger for at få flere sammenhængende fridage mellem arbejdsperioderne. Lange arbejdsdage og perioder er også en fordel, når byggeriet skal være hurtigt færdigt. Derfor indgås typisk arbejdstidsaftaler med lange arbejdsdage og -perioder vekslende med længere fri-perioder.
Ved dette formidlingsmøde blev effekter af lange arbejdsdage belyst med udgangspunkt i jord- og betonarbejderes arbejdsmiljø på store anlægsbyggerier som Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Københavns Metro. Thora Brendstrup, speciallæge i arbejdsmedicin, CASA, indledte med den nuværende viden på området. Derefter blev der præsenteret resultater fra et svensk projekt på Øresundsforbindelsen og et dansk projekt med titlen ”Arbejdsmiljø, helbred og camps”.
Palle Ørbæk, direktør, AMI, præsenterede resultater fra undersøgelsen på Øresundsforbindelsen. De viste bl.a., at pylonarbejdere med 84 timers arbejdsuge ikke oplever større træthed i løbet af en arbejdsuge end bygningsarbejdere med 40 timers arbejdsuge. Dog var der tegn på en ændret søvnrytme, så de kun fik dækket 75-85% af deres søvnbehov. Det betød, at pylonarbejdere med 84 timers arbejdsuge følte sig mere trætte og udmattede i de første tre-fire dage af fri-perioden end bygningsarbejdere med 40 timers arbejdsuge.
De sidste tre indlæg handlede om resultater fra projektet ”Arbejdsmiljø, helbred og camps”, som bl.a. havde til formål at undersøge mulige helbredskonsekvenser af arbejdsmiljøbelastninger ved større anlægsbyggerier i kombination med bolig i byggecamps. Karin Mathisen, seniorkonsulent, CASA, gav et billede af hverdagslivet for bygningsarbejdere ved byggeriet af Københavns Metro (metrobyggere). Undersøgelsen tyder på, at camplivet var blevet en livsform for mange, der boede i byggecamps. Lønnen, byggeriets dimensioner, arbejdsforholdene og fri-perioderne var vigtige grunde for at vælge at arbejde på store anlægsbyggerier. Sammenlignet med andre indenfor bygge- og anlægsbranchen var en større andel af metrobyggerne udsat for belastende arbejdsstillinger, samt høj støj, træk og vibrationer, der rammer hele kroppen. Generelt vurderede metrobyggerne dog, at deres helbred var godt, men som gruppe har de dårligere selvrapporteret psykisk velbefindende og lavere energi end sammenlignelige grupper af mandlige lønmodtagere.
Anne Faber, fysiolog, AMI, fortalte om, hvordan fysiske belastninger ved jord- og betonarbejde under byggeriet af Københavns Metro påvirkede kroppen på kort sigt hos de, der havde lange arbejdsdage og boede i byggecamps. I undersøgelsen fandt man ikke fysiologiske tegn på udtrætning i løbet af de lange arbejdsdage eller i løbet af en to-ugers arbejdsperiode.
I en registerundersøgelse, der blev præsenteret af Finn Tüchsen, seniorforsker, AMI, blev der derimod fundet tegn på, at kroppen påvirkes på længere sigt. Ansatte på byggeriet af Storebæltsforbindelsen havde forhøjet dødelighed og er oftere blevet behandlet i hospitalssystemet for bl.a. hjertekarsygdomme og sygdomme i mave-tarmkanal sammenlignet med andre erhvervsaktive. Til gengæld er risikoen for at blive indlagt på hospitalet på grund af legemsbeskadigelse af ydre årsager (ulykker) faldet markant i den sidste del af perioden med store anlægsbyggerier, så den nærmer sig den risiko, der ses for andre bygge- og anlægsarbejdere.
Til de, der ønsker at vide mere, er det svenske projekt på Øresundsforbindelsen beskrevet i en rapport, der kan downloades fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Lund.
Desuden er der skrevet 7 delrapporter og en slutrapport til projektet ”Arbejdsmiljø, helbred og camps”. Delrapporterne kan rekvireres hos CASA eller downloades fra CASA’s hjemmeside, mens slutrapporten findes på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Der er også publiceret nogle nyere artikler om emnet bl.a.:
Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P, Dyreborg J, Baarts C. The construction of the Øresund link between Denmark and Sweden: the effect of a multifaceted safety campain. Safety Science 2002;40:457-465.
Persson R, Ørbæk P, Ursin H, Kecklund G, Österberg K, Åkerstedt T. Effects of the implementation of an 84-hour workweek on neurobehavioral test performance and cortisol responsiveness during testing. Scand J Work Environ Health 2003;29:261-269.
