FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Luftvejsallergi og plastblødgørere

24-10-2003
10-11-2000 

Sted:  AMI
Mødeleder:  Gunnar D. Nielsen

Referat af formidlingsmøde d. 10.11.2000 på AMI om "Forklaring på allergieksplosionen?"

Baggrund
Antallet af personer med allergiske luftvejslidelser som astma og høfeber er steget voldsomt de seneste 20-30 år, og der er i dag dobbelt så mange allergiske børn som for 20 år siden. Det er bemærkelsesværdigt, at stigningen ses specielt i de industrialiserede lande med høj levestandard. Af samme grund må det formodes, at stigningen i allergier er forbundet med den livsstil eller det miljø, der er karakteristisk for lande med et højt udviklingsniveau. Dette kan have alvorlige følger for et kommende arbejdsmarked. Personer med astma er mere følsomme for helt almindelige påvirkninger som luftvejsirritanter, fysisk anstrengelse og kold luft.

De fem indlæg:
Det første indlæg (seniorforsker Gunnar Damgård Nielsen) tog udgangspunkt i de tre fra den videnskabelige litteratur kendte årsager til stigningen i allergi:

1. At vi på grund af vores levevis udsættes for højere koncentrationer af kendte allergener, for eksempel fra husstøvmider.
2. At vi på grund af den øgede hygiejne, anvendelse af vacciner og antibiotika har fremkaldt ændringer af vores immunsystems måde at reagere på.
3. At vi udsættes for stoffer i miljøet, for eksempel dieselpartikler, som fremmer udviklingen af allergi over for helt almindelige og uskadelige proteiner. Stoffer, der fremmer immunsystemets reaktion, benævnes under et for adjuvanter.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har taget udgangspunkt i det sidste forhold. Kravet til det AMI ville undersøge var, at stofferne anvendes vidt udbredt og i store mængder. Der var to stofgrupper, der opfyldte dette kriterium. Fra litteraturen var der formodning om, at overfladeaktive stoffer (surfactanter/tensider) i vaske- og rengøringsmidler kunne virke som adjuvanter. Det er for nyligt blevet vist i en af AMI's undersøgelser (Clausen et al. Study of adjuvant effects of model surfactants from the groups of alkyl sulfates, alkylbenzene sulfonates, alcohol ethoxylates and soaps. Food Chem. Toxicol. 2000, 38, 1065-1074). En anden gruppe stoffer, som opfyldte kriteriet var de såkaldte phthalatblødgørere, som formodet efter en ny norsk undersøgelse - Jaakkola et al. Interior surface materials in the home and the development of bronchial obstruction in young children in Oslo, Norway. Am. J. Public Health 1999, 89, 188-192 - skulle have denne virkning.

Det andet indlæg (seniorforsker Gunnar Damgård Nielsen) gennemgik styrken og svaghederne ved den norske undersøgelse, som dannede baggrund for en af AMI's undersøgelser inden for phthalatområdet. Selv om den norske undersøgelse er velgennemført, leverer den ikke et entydigt bevis på, at phthalatblødgørerne er skyld i stigningen i allergi. Den norske undersøgelse fremsatte den hovedhypotese, at det er nedbrydningsprodukterne i kroppen fra phthalatblødgørerne, de såkaldte monophthalater, der var ansvarlig for den observerede association mellem udsættelse for PVC-gulvbelægning og stigningen i allergihyppigheden.

Fra salen blev der rejst det spørgsmål, om børnene ikke var i institutioner størstedelen af tiden? En norsk deltager (professor Tore Syversen) nævnte, at børn i Norge normalt er hjemme det første leveår. Eksponeringen foregår derfor i det første leveår især i hjemmet. Samme deltager nævnte, at den største begrænsning han så i undersøgelsen var, at man i Norge ofte anvender elektrisk opvarmning. Dette leder til at støvet (inkl. de herpå afsatte phthalater) nedbrydes til fine partikler, som han mente kunne være af større betydning. Et andet forhold var den øgede fugt i hjem med astma-børn, som resulterede i et øget antal bakterier og svampe. Ove Nielsen (By- og Boligministeriet) spurgte om det kunne tænkes, at atopiske forældre valgte PVC-gulve, fordi de var nemme at rengøre og derfor medvirkede til at nedsætte eksponeringen for allergener. Forskningschef Otto Melchior Poulsen fremhævede, at der var foretaget confounderkontrol for atopi, så dette skulle der være taget højde for.

I det tredje indlæg (Lea Frimann Hansen, Ph.D., fra Kemikaliekontoret, Miljøstyrelsen) blev der fokuseret på Miljøstyrelsens kommende tiltag inden for phthalatområdet. I Danmark blev der i 1997 anvendt ca. 11.000 tons blødgører, hvoraf ca. 90% blev anvendt i blød PVC. De mest anvendte blødgørere er diethylhexylphthalat (DEHP), diisononylphthalat (DINP), og diisodecylphthalat (DIDP). I 1999 udarbejdede Miljøstyrelsen en handlingsplan for afvikling af phthalater begrundet i følgende forhold:

1. Nogle phthalater har uønskede effekter i vandmiljøet
2. Nogle phthalater har vist skader på forplantningsevnen
3. Phthalater spredes diffust i miljøet under anvendelse, specielt af PVC-produkter
4. Phthalater findes i slam fra rensningsanlæg. Det har derfor været nødvendigt at sætte en afskæringsgrænse for indhold af DEHP i slam, der anvendes på landbrugsjord.

Handlingsplanens mål er at reducere anvendelsen af phthalater med 50% over 10 år samt på lang sigt at afvikle alle problematiske anvendelser af phthalater i blød plast. For at nå dette mål har Miljøstyrelsen iværksat en række tiltag:

1. Forbud mod anvendelse af phthalater i legetøj og småbørnsartikler til børn under 3 år.
2. Indført en lov om afgifter på PVC og phthalater i visse produkter.
3. Styrket indsatsen for at de offentlige indkøb nedbringer phthalatforbruget. Der foreligger miljøvejledninger på dette punkt.
4. Arbejder for, at der indføres fælles EU-regler for nye biler (undervognsbehandlingen er et problem) og tekstiltryk (stor kilde til spildevandets indhold af phthalater).
5. Udarbejdet substitutionsvejledninger.
6. Har løbende informationsaktiviteter.
7. Yder tilskud til projekter, der fremmer udvikling af alternativer.

De væsentligste anvendelser af phthalater i indeklimaet er i vinylgulve, el-kabler og kunstskind til møbler. De væsentligste kilder til spredning af phthalater i miljøet er undervognsbelægning på biler, vask af tøj med PVC-tryk og vask af regntøj og anden beklædning af PVC.

Det er hypotesen om, at monophthalaterne virker som adjuvanter, som AMI har efterprøvet (Ph.D.-studerende Søren Thor Larsen og cand. scient. Jitka Stilund Hansen). Resultaterne blev omtalt i det fjerde indlæg. Undersøgelserne i forsøgsdyr omfatter de vigtigste monophthalater og det blev vist, at nogle af stofferne havde adjuvanteffekt som formodet i den norske undersøgelse. Adjuvanteffekten af nedbrydningsprodukterne MEHP, MINP og MnOP blev påvist med æggehvideprotein som modelallergen. Adjuvanteffekterne må formodes også at udspille sig i forbindelse med helt almindelige allergener som husstøvmider, pollen og dyrehår. Hvis dette er tilfældet, er der risiko for, at monophthalaterne spiller en rolle i forbindelse med stigningen i allergi.

Forskningschef Otto Melchior Poulsen fremhævede, at der her forelå en farlighedsvurdering, dvs. om vi kunne eftervise, at monophalater overhovedet virker som adjuvanter. En risikovurdering forudsætter resultater fra forsøgsomstændigheder, der minder mere om dem mennesker udsættes for. Farlighedsvurderinger kan også anvendes til at vurdere, om man kan lave blødgørere, der er uden adjuvanteffekt.

En af tilhørerne mente, at vi var for tidligt ude og, at vi burde have afventet testresultaterne fra selve phalatblødgørerne (diphthalater). Årsagen til, at instituttet gik ud med resultaterne nu, var at der var set adjuvanteffekt af visse overfladeaktive stoffer, og at monophthalaterne havde netop denne egenskab, at den carcinogene virkning og virkningen på testiklerne skyldes nedbrydningsprodukterne (monophthalater) fra diphthalaterne, samt at den norske undersøgelse netop pegede på, at en potentiel adjuvanteffekt kunne skyldes monophthalaterne.

Lars-Georg Hersoug nævnte, at han og Leif Øie fra Norge havde fremsat den hypotese, at monophthalaterne kunne fremkalde en inflammation i lungerne. Ville den hypotese blive undersøgt? OMP nævnte, at det ville blive undersøgt i et Ph.D. projekt (Christian Glue) hos laboratoriechef Lars K. Poulsen, Rigshospitalet.

Det sidste indlæg (seniorforsker Per Axel Clausen) berettede om phthalatkoncentrationen i støv i danske hjem. Phthalatindholdet i støv fra danske hjem ligger tæt på de koncentrationer, der er målt i norske boliger. Hvis den norske undersøgelse har ret i, at phthalaterne er en medvirkende årsag til udvikling af astma hos børn, må det forventes også at være tilfældet i Danmark.

Et af spørgsmålene var, hvor hurtigt afgasser phthalaterne fra PVC? Blødgørerne skal helst blive i materialet i rigtigt mange år. Hertil kommer, at med de lave afgasningshastigheder er det vanskeligt, at forklare de relativt høje phthalatkoncentrationer i indeklimastøvet. Man kan forestille sig, at der er andre kilder til phthalater i støv, hvilket er ved at blive undersøgt på Arbejdsmiljøinstituttet. Professor Tore Syversen fra Norge nævnte, at phthalater bl.a. anvendes i maling. I Sverige havde man fejlagtigt tilsat ca. 10 gange så meget phthalat til en vandbaseret maling som normalt. Dette resulterede i et højt indhold af phthalater i støv, men ikke i luften. Per Axel Clausen viste data for fordeling af phthalater i støv og luft og mente, at de kortkædede phthalater havde et højere damptryk, hvorfor der var mere i luften end på støv, mens de langkædede næsten udelukkende fandtes på støvet. Frimann Hansen (Miljøstyrelsen) nævnte, at de phthalater der fandtes i maling og lim i Danmark var dibutylphthalat og butyl benzyl phthalat, og at koncentrationerne var under 5%. Diethylphthalat anvendes til at denaturere sprit, hvorfor det kan forekomme i visse rengøringsmidler.

Per Axel fremhævede mødets hovedkonklusion: PVC gulve er nemme at rengøre. De afgiver phthalater, hvor formodentlig størsteparten afsættes på støv. Ved at rengøre så støvet fjernes, fjerner man både allergener og de frigjorte phthalater.

Klik på billedet for at downloade pjecen "Allergi og plastblødgørere" i PDF Download pjecen Allergi og plastblødgørere.

Pjecen giver en introduktion til Allergi og plastblødgørere og til de forskningsprojekter, der i øjeblikket undersøger eventuelle arbejdsmiljømæssige problemer i forbindelse med brugen af dem.






07-07-2005
 29.11.2014
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version