Målinger i arbejdsmiljøet

Arrangeret af BST foreningen og Arbejdsmiljøinstituttet

Temadagen blev afholdt på Arbejdsmiljøinstituttet den 1. november. Der var et flot fremmøde med 61 måleinteresserede deltagere fra BST, Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet.

Formiddag
Formiddagen var viet til temaet "hvornår skal man måle". Bent Horn Hansen (AT) indledte med at gøre klart, at AT's grænseværdier var baseret på en afvejning af sundhedshensyn overfor tekniske og økonomiske muligheder. Derfor var AT's politik, at man skulle undgå enhver unødig påvirkning. Et krav om målinger ville derfor først komme ind i billedet, når der var tvivl om påvirkningen. Men BHA ville gerne medgive, at der var et generelt behov for viden om påvirkningers størrelse og udviklingen i arbejdsmiljøet. Lone Wibroe (BST Frederiksborg Aps) gjorde rede for, at målinger i BST-regi skal have et formål i forhold ti l BST´s rådgivning af virksomhederne i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. hun havde eksempler på, at målinger kunne virke som en forhindring for tekniske forbedringer, fx hvis målingerne viser at grænseværdien er overholdt. Hvis målinger er svaret, hvad er så problemet der skal løses?, spurgte hun. LW gav selv nogle bud på nødvendige betingelser for at gennemføre målinger: Målingerne skal bidrage med nødvendig viden, for at virksomheden kommer videre med forebyggelse eller forbedringer af arbejdsmiljøet. Peter B. Mortensen (MiljøKemi) mente, at der blev lavet alt for få målinger i arbejdsmiljøet, og sammenlignede med den høje grad af målebaseret dokumentation der eksisterer for det eksterne miljø. Formålet med at måle er at indsamle information der kan danne basis for rådgivning.

Herefter var der en "cafe-debat" med mødedeltagerne fordelt ved 8 "cafe-borde". Følgende forebyggende formål med målinger blev nævnt som eksempler:
· Vurderinger af maskiner ved indkøb med hensyn til støj og ergonomi.
· Målinger i en udviklingsfase af en proces.
· Målinger der kan give tryghed blandt ansatte - forbedrer psykisk arbejdsmiljø
· Målinger i forbindelse med vurdering af gravides arbejde.

Flere havde erfaringer med, at målinger virkede reaktivt, dvs. forbedringer af arbejdsmiljøet risikerede at blive sat i stå, hvis målinger viste, at påvirkningsniveauet lå under den gældende grænseværdi. Alene af den grund var der mange BST'er, der tøvede med at anvende målinger som et redskab i rådgivningen. Desuden oplevede mange BST'er, at det forebyggende aspekt i mange tilfælde overflødiggjorde målinger: Når alle almindelige og rimelige tiltag var gjort, ville man næsten altid opleve, at eksponeringen var langt under grænseværdien. Der kom imidlertid også enkelt bud på problemstillinger, hvor målinger kunne prioriteres højere. Den ene vedrører gravides arbejdsmiljø. Gravide er særligt følsomme, og det er meget svært ud fra de almindelige forebyggelsestiltag at være sikker på, at påvirkningen er tilstrækkelig lav. Den anden problemstilling vedrører dokumentation af virkningen af de tiltag, som faktisk bliver indført, såsom effekten af et nyt ventilationsanlæg. Hvordan kan man være sikker på, at det nye anlæg har den ønskede virkning på påvirkningens størrelse uden målinger?

Flere BST'er pegede på, at det ikke er let at opnå et godt overblik over egnede målemetoder, og der manglede gode anvisninger til, hvordan målinger skal gennemføres, fx screeningsmålinger versus dokumentationsmålinger, personens eksponering versus proceskarakterisering etc. Der er behov for en opdatering af den gamle AT/AMI vejledning, der skadig anvendes.

Flere BST'er pegede endvidere på, at hurtigmetoder og især direkte visende udstyr, kan være brugbare, også ud fra en pædagogisk synsvinkel. Med et direkte visende udstyr kan man på stedet finde de arbejdsprocesser, der i særlig grad forurener, og hvor en bedre kildekontrol derfor kan være relevant. Derimod er det ofte vanskelig at se nytten af mere komplicerede målemetoder.

Endelig fremhævede flere BST'er at målinger kan og bør anskues bredere end kemiske målinger. I mange situationer vil et simpelt spørgeskema eller en god observationsmetode kunne give et bedre resultat.

Et andet aspekt i debatten var samfundets behov for dokumentation af udviklingen i arbejdsmiljøet. Som Otto Melchior Poulsen (AMI) formulerede det, så er man i øjeblikket henvist til "at tælle lig" hvis man vil evaluere arbejdsmiljøet. Dette er en ekstremt bagudskuende metode, der slet ikke er i overensstemmelse med den forebyggelsesanskuelse, der normalt hersker i Danmark. Dette synspunkt var der stor enighed om.. Der var et forslag oppe om at AMI og AT i fællesskab tager initiativet mht. til at udvikle et permanent overvågningsprogram, der også omfatter målinger af påvirkninger. BST ville i så fald gerne være behjælpelig med at skabe adgang til de virksomheder, som skulle deltage i et sådant program, men udførelsen af denne type målinger er ikke en del af BST forebyggende arbejde på virksomhederne.

Eftermiddag
Eftermiddagen havde overskriften "hvornår er målinger af god kvalitet?". For at kunne anvende målinger optimalt som et redskab i rådgivningen af virksomheder, er det nødvendigt at kende "redskabets" muligheder godt. Erik Olsen (AMI) præsenterede logbogsmetoden, der er en metode til at beregne eksponeringen baseret på en logbog, dvs. det personlige tidsforbrug på de enkelte arbejdsprocesser. Styrken i metoden er, at det er langt nemmere og billigere at opgøre tid frem for at udføre målinger. Et andet redskab er biologisk målinger. Biologiske målinger er en fordel frem for andre typer målinger, hvis eksponeringen varierer meget, eller hvis andre eksponeringsveje end indånding er vigtige. Jesper Kristiansen (AMI) præsenterede eksempler på dette, samt eksempler på, hvordan kroppens fysiologiske reaktioner kan anvendes til at vurdere psykosociale påvirkninger ("stress"). Der er dog også ulemper ved biologiske markører, og før man vælger sit "måleredskab" må man afveje fordelene og ulemperne mod hinanden.

En nødvendig betingelse for at kunne anvende målinger, er at målingerne er af god og dokumenteret kvalitet. Kirsten Byrialsen (AMI) opstillede tre kriterier for målinger af god kvalitet: Måden måleresultaterne er opnået på skal være gennemskuelig, måleresultaterne skal være sporbare og sammenlignelige og med angivet måleusikkerhed, og endelig skal målingerne være relevante, dvs. de skal dække klientens behov. En måde at hæve kvaliteten på af målinger i arbejdsmiljøet på kunne være at indføre en godkendelsesordning, som man kender det fra målinger af ekstern støj. Knud Skovgård Nielsen (DELTA) redegjorde for Miljøministeriets godkendelsesordning for støjmålinger. Ordningen omfatter krav til kompetencen hos personer og laboratorier der udfører støjmålinger samt krav til målemetoder, måleudstyr og rapportering. Overført til arbejdsmiljømålinger ville et sådant system øge troværdigheden af måleresultater, og måleresultaterne ville dermed give et bedre beslutningsgrundlag. Blandt ulemperne er omkostningerne ved at initiere og vedligeholde en sådan godkendelsesordning.

Det fremskredne tidspunkt gav desværre ikke meget tid til efterfølgende debat. I et resumé af dagens synspunkter, nævnte Jesper Kristiansen (AMI) at god kvalitet fordrer at man fokuserer på brugerens/klientens behov, og med hensyn til målinger i arbejdsmiljøet havde dagens debat vist, at der var to brugere af målinger, nemlig virksomhederne og samfundet. Virksomhederne har brug for kvalificeret rådgivning fra BST til at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer, og målinger udgør ét af redskaberne i denne rådgivning. Årsagen til at vi i Danmark ikke måler ret meget i arbejdsmiljøet sammenlignet med lande omkring os, må søges i at vi har en anden opbygning af vores arbejdsmiljøapparat. Dette behøver ikke at betyde at vi måler for lidt. Fra BST side blev der af flere givet udtryk for at man lavede tilstrækkeligt med målinger, hvilket klart viser, at BST synes at kunne løse sine rådgivningsopgaver baseret på forebyggelsesstrategier, fx eliminering af unødige påvirkninger, der ikke er væsentligt målebaserede. Især direkte visende udstyr kan dog være en god hjælp i nogle situationer, og flere BST'er efterlyste et kvalitetsvurderet overblik over, hvad der i dag findes på markedet.

Dette løser imidlertid ikke behovet for målinger hos den anden bruger (samfundet). Der er et behov for at vide, i hvilken retning påvirkningerne i arbejdsmiljøet bevæger sig. Konklusionen på temadagen er, at udviklingen af et overvågningsprogram og udvælgelse af relevante brancher er en opgave for AMI og AT i fællesskab. Flere fra BST indikerede, at i dette tilfælde ville BST gerne være behjælpelige med udførelsen af et sådant overvågningsprogram, fx med udvælgelse og kontakt af virksomhederne.