Stof |
Status |
GV DK ppm (mg/m3) a) |
GV SCOEL ppm (mg/m3) |
Begrundelse og kommentarer |
Acrylamid |
Afsluttet efter anden høring |
(0,03) HK |
Kan ikke sættes (genotoksisk og carcinogent). |
I rotteforsøg giver acrylamid anledning til nerveskader, mutationer i kønsceller, nedsat fertilitet hos hanner, adenocarcinomer (thyreoidea og uterus) og mesotheliomer i testikler. Hos mennesker er der ikke set en klart øget forekomst af cancer, men derimod alvorlige nerveskader. Acrylamid passerer let gennem huden, som er en vigtig eksponeringsvej. Inden for det næste år vil SCOEL komme med et forslag til biologisk monitering (Addendum). |
Diacetyl |
Afsluttet efter høring |
- |
0,1 (0,35) |
Smøraroma. Stoffet giver alvorlige lungeskader (permanent forsnævring af luftveje; bronchiolitis obliterans). Stoffet er særdeles lumskt, da det lugter behageligt. Det giver ikke irritation ved koncentrationer, der giver alvorlige lungeskader (Larsen et al. Inhalation Toxicol 2009, 21, 1123-1128). ”Rekommandationen” ville blive restruktureret for at blive mere logisk i den endelige version. Herefter afsluttet. |
Hexamethyl-phosphoraid |
Afsluttet efter høring |
- |
Kan ikke sættes (carcinogent) |
Stoffet (opløsningsmiddel) er et overordentligt potent carcinogen i næsen hos rotter, der udviklede tumorer efter en meget lav koncentration (50 ppb i 12 måneder). |
Lithium-hydrid |
Behandling efter høring. Op igen. |
(0,025) |
(0,02) Inhalerbart støv |
Stærkt reduktionsmiddel, som reagerer med vand og danner brint og lithiumhydroxid (stærk base). Nyere dokument end det tilsendte til mødet? STEL? |
Octabromo-dipthenyl-æter, kom-merciel blanding |
Op igen |
- |
(0,1) |
Flammehæmmer, som nu er forbudt i EU. Eksponering forekommer i forbindelse med elektronikskrotning. Stoffet har lav akut toksicitet, men bioakkumuleres. Induktion af leverenzymer og makrofaginfiltration i lunger ved kronisk indånding (kritiske effekter). Op på næste møde (animal effects, liver changes og human effects) |
Svovldioxid (SO2) |
Afsluttet efter høring og små ændringer, der accepteres via mail. |
0,5 (1,3) |
0,5 (1,3) STEL (15 min): 1 (2,7) |
Hos raske, voksne personer er SO2-eksponeringer på = 0,5 ppm ikke relateret til irritationssymptomer i øjne og øvre luftveje, samt bronchokonstriktion (kritiske effekter). Astmatikere er i almindelighed mere følsomme og reagerer ofte med bronchokonstriktion ved ~0,5 ppm, men i almindelighed ikke ved < 0,2 ppm. SCOEL mener ikke at alle sensitive grupper kan beskyttes fuldt ud, selv om de fleste astmatikere vil være beskyttet ved den foreslåede OEL-værdi. |
Hydrogen-peroxid |
Behandling af hørings-svar. Op på næste møde |
1 (1,4) |
1 (1,39)? STEL 2 (2,78)? |
Kritisk effekt er irritation af øjne og øvre luftveje. Evaluering af et nyt studie med henblik på at se, om der kan opnås en bedre fundering af OEL-forslaget. |
Nitrogen-dioxid |
Behandling af hørings-svar. Op igen. |
2 (4) Loftsværdi (ceiling) |
0,5 ? |
Kritisk effekt er dybe lungeskader. Epidemiologiske undersøgelser fra arbejdspladser samt de fleste ælder dyrestudier betragtes ikke som informative. BASF har derimod udført et nyt 3-måneders inhalationsstudie på rotter, hvor NOAEL var 2,15 ppm. Dette studie er udgangspunktet for SCOELs ændring af OEL for NO2. |
Cyanider som cyanidion (CN-) |
Behandling af hørings-svar |
(5) H Loftsværdi (Ceiling) |
(1 CN-) STEL (5 CN-) Skin |
Cyanidionen reagerer med trivalent jern i cytochrom C oxidase, hvorved mitokondriernes ATP-dannelse blokeres og cellerne dør. Celler (CNS, nyrer, hjerte) med højt stofskifte er derfor specielt følsomme. Cyanidionen metaboliseres til thiocyanat, der hæmmer optagelsen af iod i skjoldbruskkirtlen, medførende struma. Cyanider passerer let hudbarrieren. CN- i urin kan ikke anvendes til biologisk monitering, da der kommer CN- fra føden. |
Man made mineral fibres (MMMFs), som ikke er klassificeret som carcinogene |
Behandling af hørings-svar. Op igen på næste møde. |
Glasulds-, slagge- og stenuldsfibre, klassificeret som carcinogene: 1 fiber/ml |
1 fiber/ml, for ikke carcinogene fibre |
SCOEL har klassificeret alle MMMFs, som ikke er undersøgt eksperimentelt og som opfylder kravet om en hurtig halveringstid i lungevæv (inhalation T1/2< 10 dage; intratracheal instillering T1/2 < 40 dage) og derfor ikke skal klassificeres som carcinogene. Industrien har udtrykt bekymring over forslaget, som den mener er en voldsom overvurdering af de nye hurtigt opløselige fibres toksicitet. Der er intet incitament til at udvikle ikke farlige fibre, hvis ”alle” er lige farlige. |
Nikkel (Ni) og uorganiske forbindelser |
Behandling af hørings-svar. Fortsat behandling. |
Ni-pulver/støv: (0,05) K, Opløselige Ni-forbindelser: (0,01) K, Uopløselige Ni-forbindelser: (0,05) K |
(0,01) Inhalerbart støv? |
Nikkel har to egenskaber, carcinogen effekt og fremkaldelse af inflammation i lunger ved indånding af lave koncentrationer. SCOEL mener, at den carcinogene effekt skyldes en indirekte effekt. SCOEL har sat værdien på baggrund af inflammation i lungerne, som menes også at beskytte mod cancer. SCOEL vil udbygge begrundelsen for synspunktet, at cancereffekten skylde en indirekte mekanisme. Luftvejsallergi er ikke en kritisk effekt. Nikkel er derimod et potent hudallergen. |
Cadmium (Cd) og urorganiske forbindelser |
Behandling af hørings-svar. Afsluttet. |
(0,005) K |
(0,004) respirabel fraktion. Carcinogent, men med NOAEL BLV: 2 µg Cd/g creatinin i urin. |
IARC: type 1 carcinogen - lungecancer hos forsøgsdyr. SCOEL anser Cds carcinogene egenskaber for at skyldes indirekte mekanismer (oxidative DNA skader, inhibering af DNA-reparation, deregulering af celleproliferation). Nyreskader anses for at være det mest sensitive endpoint. |
Naphthalen |
Behandling af hørings-svar. Afsluttet midlertidigt. |
10 (50) K |
Formodentlig et carcinogen, hvor der kan sættes et NOAEL. |
Ikke-genotoksisk carcinogen. Der er dog ikke data til at fastsætte et NOAEL. Hvis sådanne data kommer, vil SCOEL tage stoffet op på ny. SCOEL vil se på naphthalen om 2 år. |
2-Ethylhexanol |
Til godkendelse før høring. Godkendes via mail og sendes til høring. |
- |
1 |
Lav systemisk toksicitet. Kritisk effekt er irritation af øjne og øvre luftveje. Et nyere kammerstudie (1,5, 10 og 20 ppm) er et key-studie. NOAEL var 1,5 ppm og LOAEL 10 ppm. |
But-2-yne-1,4-diol |
Til godkendelse før høring |
- |
0,14 (0,5) |
Stoffet indgår som mellemprodukt i kemiske synteser. Kritisk effekt er lokal irritation/inflammation i de øvre luftveje. Der var minimale til lette focale forandringer i larynx ved 5 mg/m3, men ingen forandringer ved 0,5 mg/m3 (NOAEL) |
Keramiske fibre |
Til godkendelse før høring. Op på næste møde. |
1 fiber/ml K |
0,2 fiber/ml? Den carcinogene effekt er via en ikke genotoksisk mekanisme (kromosombrud, ROS-dannelse og inflammation). |
Fibrene anvendes som substitut for asbest til højtemperatur varmeisolering (>1.000-1.425°C). I dyreforsøg er der set udvikling af lungefi-brose, lungetumorer og mesotheliomer. IARC klassificerer fibrene i gruppe 2B. Mekanismen er formodentlig indirekte; clastogen (kromosombrud), reaktiv oxygendannelse (ROS) og inflammation. Hos mennesker er der ikke fundet påvirkning af lungefunktionen ved = 1 fiber/ml. Der er heller ikke set øget dødelighed, øget forekomst af luftvejscancer eller mesotheliomer. Keramiske fibre er således væsentlig minder carcinogene end asbest. |
Kobber og uorganiske forbindelser |
Planlagt præliminær diskussion |
Pulver og støv: (1,0) Røg: (0,1) |
- |
Udskudt til næste møde, da behandling ikke kunne nås. |
Gummidampe og kemikalier |
Planlagt præliminær diskussion |
- |
- |
Udskudt til næste møde, da behandling ikke kunne nås. |
MOCA: 4,4’-methylenbis-(2-chloroaniline) |
Præliminær diskussion. Op på et senere møde. |
0,01 (0,11) K |
Kan ikke sættes, da stoffet er et genotoksisk carcinogen |
Stoffet anvendes til hærdning af polyurethanpolymerer. Stoffet er et multipotent carcinogen hos gnavere (hæmangiosarkomer, lymphosarkomer, adenocarcinomer i lunger og brystkirtler, pleurale mesotheliomer samt hepatocellulære og Zymbal-kirtelcarcinomer). Kort tids arbejdsmæssige eksponering har medført blærecancer. Stoffet optages let gennem huden. SUM-dokumentet mangler beskrivelse af biologisk monitorering før det er færdig. |
Nitrogen monoxid |
Planlagt præliminær diskussion |
25 (30) |
- |
Udskudt til næste møde, da behandling ikke kunne nås. |