Møde i SCOEL 15. - 16. december 2004

Principielle meddelelser og diskussioner:

Grænseværdier for carcinogene stoffer

EU/-Kommissionen vil først i det nye år indkalde til et møde om fastsættelse af grænseværdier for carcinogene stoffer. Området har stor praktisk betydning. SCOEL vil formodentlig få mulighed for at sende 1-2 medlemmer med speciel indsigt, og som vil få mulighed for at give et indlæg. MAK- Kommissionens system har international gennemslagskraft (professor Greim fra Tyskland samt en mere forventes at deltage). Bench mark dose divideret med 1000 (~no major concern) er en anden foreslået fremgangsmåde. EUROTOX har en løbende debat i Toxicological Sciences. Der er nedsat en international arbejdsgruppe  om anvendelse af dyrestudier i forbindelse med risikovurderinger. 

Biomonitering og biologiske grænseværdier

SCOEL fortsatte diskussionen af kriterier for biomonitering og biologiske grænseværdier (Biological Limit Values (BLVs)), som forventes at komme til at spille en meget større rolle i fremtidens arbejdsmiljøpolitik.

Nødvendigt at vurdere de nye varianter af sten- og glasuld

Der fremstilles mange nye varianter af sten- og glasuld. Derfor  er det nødvendig med en fremgangsmåde til at vurdere de nye fibre. At udføre toksikologiske langtidsstudier på alle fibre er umuligt såvel teknisk som økonomisk. Professor Greim havde sammenlignet valide langtidsstudier på dyr for ikke- carcinogene MMMF og anvendet DECOSs kriterier, hvor tolerabel eksponering var sat til NOAEL/10 eller LOAEL/20. Den laveste værdi viste sig at være 1 f/cm3. Denne værdi tænkes  anvendt som en generel værdi af SCOEL. Hvis en producent vil have en højere værdi, skal der foreligge de nødvendige toksikologiske undersøgelse. Der mangler stadigvæk at blive opsat kriterier til at adskille  carcinogene og ikke- carcinogene fibre. Det kan formodentlig gøres ved på tilsvarende måde at sammenholde halveringstiderne (carcinogene fibre har lang mens ikke-carcinogene har kortere) og vælge en passende kort halveringstid for fibrene.

Grænseværdier for sensibiliserende stoffer

Diskussion af muligheden for at sætte grænseværdier for sensibiliserende stoffer er i stigende grad kommet op i litteraturen. Det er SCOEL’s hensigt, at tage hul på dette vanskelige emne ved at begynde med hvede- mel-estøv, da der ligger en meget stor DECOS vurdering på området. DECOS’s vurderingen tager alene udgangspunkt i sammenhæng mellem eksponering og sensibilisering (dannelse af specifikke IgE antistoffer). Der er flere vanskeligheder: arvelige forhold er vigtige for sensibiliseringen (atopi versus ikke-atopi), måling af allergener i luften er vanskelig og i tilfældet melstøv, er der udsættelse for mange samtidigt forekommende allergener (DECOS vurderingen anvender melstøv som proxy for allergeneksponering). Sensibiliseringen foregår ofte hurtigt efter udsættelsen og langsommere senere i eksponeringsforløbet. Ydermere er sensibilisering nok en risikofaktor for udvikling af allergiske luftvejssygdomme men er ikke i sig selv udtryk for sygdom.

Stoffer, der blev diskuteret på mødet

a)       Hudoptagelse er vist med H, loftsværdi med L, carcinogen effelt med K, antal fibre per cm3 som f/cm3 og biologisk grænseværdi (Biological Limit Values) som BLV.

Andre meddelelser:

• Oversigten, Bello et al. Polyisocyanates in occupational environments: a critical review of exposure limits and metrics. Am. J. Ind. Med. 2004; 46: 480-491, var fremsendt for, at den kan indgå i SCOEL’s videre arbejde med  isocyanater. Artiklen foreslår, at alle isocyanater vurderes ud fra luftens massen af isocyanatgrupper (den biologiske aktive del af molekylerne). Dette vil passe med, at de almindelige grænseværdier for monomere diisocyanater opretholdes og omregnes til 17 mg CNO/m3 (TWA) med en loftsværdi på 70 mg CNO/m3. Samme værdi kan så anvendes for præpolymere isocyanater eller, der kan sættes en fælles højere værdi for disse forbindelsers CNO grupper, hvis de har en lavere toksicitet.
• Der var indkommet to indsigelser mod SCOEL’s grænseværdi for svovlsyre ( 50 mg/m3 og loftsværdien på 100 mg/m3). Den ene var en socioøkonomisk analyse for batteriindustriens mulighed for at overleve i Europa. Denne indsigelse hører hjemme over SCOEL’s niveau, hvorfor den blev videresendt til EU Kommissionen. Den anden benægtede, at det var muligt at måle loftsværdien. Dette ville udgøre et problem, da SCOEL skal sikre, at de værdier SCOEL foreslår, skal kunne måles. SCOEL var klar over det vanskelige i opgaven, men mente, at det var muligt.
• Der var kommet indsigelser mod SCOEL’s risikoberegninger (leukæmi) for butadien. Kritikpunkterne vil blive gennemgået af professor Pier Alberto Bertazzi fra Italien, som har stået for beregningerne. 

Dato: 19.12.2004

Gunnar D. Nielsen