| Stof |
Status |
GV DK ppm (mg/m3)a)
|
GV SCOEL ppm (mg/m3) |
Begrundelse og kommentarer
|
Methylen-chlorid Dichlor-methan |
Udbygges på baggrund af indkomne høringssvar |
35 (122) HK |
100 (353) STEL 200 (706) BLV 4% COHb H |
Stoffet er carcinogent hos mus, hvor metabolismen afviger fra menneskers. IARC har dog klassificeret stoffet som "possibly carcinogenic to humans, Group 2B". Livstidscancerrisikoen er estimeret til 5x10-5, som er en overestimering på grund af den beskyttende metabolisme i blodet hos mennesker. Biologisk monitering søges udbygget med blod og urin BLV niveauer samt CO i udåndingsluften. |
| Tetraethyl-silicat |
Tilrettes efter indkomne høringssvar |
10 (85) |
5 (44) |
Væsentligste punkter i høringssvar: kan der sættes en GV på grund af de begrænsede data? På baggrund af to konsistente dyrestudier med gentagen eksponeringer sætter SCOEL en GV. |
| Ethylacetat |
Tilrettes efter indkomne høringssvar |
150 (540) |
200 (1468) STEL 400 (1468) |
Kommentarerne påpeger mangel på langtidsstudier. SCOEL mener, at effekten på luftvejene er det væsentligste og de opståede ethanol og acetat-koncentrationer i organismen er uden biologisk relevans.
|
| Monochlor-eddikesyre |
Fortsat behandling |
- |
Ikke afklaret |
SCOEL foreslog i høringsudkastet, at der ikke blev sat en GV på grund af manglende data. Affset påpegede, at US OSHA havde sat en grænse på baggrund af en russisk undersøgelse; SCOEL får oversat undersøgelsen for at se om den kan anvendes til fastsættelse af en GV. |
| Phthalsyre-anhydrid (PA) |
Sendes til høring |
1 mg/m3 |
Utilstrækkelige data til GV? |
Henrik Nordman fra Finland havde udarbejdet et 20-siders dokument med mere end 100 referencer. I hele denne datamængde var der ikke tilstrækkeligt gode data til fastsættelse af NOAEL for irritation, sensibilisering og udvikling af øjen- og luftvejsallergi, men "among workers exposed to 8-hour TWA levels of PA below 0.1 mg/m3 rhinitis, conjunctivitis and rhinoconjunctivitis occurred in a substantial proportion of exposed, whereas no case of asthma was found."
|
| Mangan og uorganiske forbindelser (Mn) |
Fortsat behandling |
Mn pulver, støv, uorg. forbindelser: 0,2 mg Mn/m3.Mn respirabelt: 0,1 mg Mn/m3. Mn røg: 0,2 mg Mn/m3.
|
0,2 Mn/m3 (inhalerbart)? 0,05 mg Mn/m3 (respirabelt)? BLV: 15 µ/L blod? |
SCOEL har nedsat er undergruppe til at forsøge at løse: i) hvilke studier kan SCOEL lægge vægt på og hvordan udvælges de valide studier. Der er store forskelle i resultaterne fra studierne. Et af problemerne er, at partikelstørrelsen varierer; fine partikler kan nå lungerne, hvor en høj grad af absorption kan forekomme, mens grovere partikler sætter sig overvejende i næsen, hvorfra de transporteres til svælget og synkes. Mn absorptionen fra mave-tarmsystemet er kun få procent. Skal dosis udtrykkes som kumulativ eksponering eller blot middeleksponering? Da Mn har en kort halveringstid i hjernen kan dosis-hastigheden spille en rolle.
|
| o-Anisidin |
Afsluttet |
0,1 (0,5) HK |
Kan ikke sættes |
I to-års studier hos rotter og mus har stoffet fremkaldt blærecancer, men mode-of-action er ikke klar, herunder om virkningen skyldes en genotoksisk eller ikke-genotoksisk virkning. Der kan ikke sættes en "health based OEL". |
| Nikkel og nikkel-forbindelser |
Fortsat behandling |
Ni pulver, støv: 0,05 mg N /m3. K Opløselige Ni forbindelser: 0,01 mg Ni/m3. K Uopløselige Ni forbindelser: 0,05 mg Ni/m3. K |
0,01 mg Ni/m3 ? 10 µg/L urin for vandopløselige? 1,5 µg/L urin for vand-uopløselige forbindelser? |
Problemet er: Vil beskyttelse mod inflammation i lunger og næse beskytte mod cancer, hvilket synes at være den overvejende opfattelse i SCOEL.
|
| Cadmium og uorganiske forbindelser |
Fortsat behandling |
0,005 mg/m3 K |
Ikke afklaret |
Der er en tendens til, at nedgradere Cd som årsag til lungecancer. Det er ikke muligt, at udarbejde en risikovurdering på grund af co-eksponeringer i forbindelse med arbejdsmæssige eksponeringer. DECOS har anvendt NOAEL, 10 µg/m3, fra dyreforsøg og sat en OEL på 5 µg/m3. En BLV på 2 µg/g creatinin vil beskytte mod nyreskader.
|
| Nitroglycerin (GTN) |
Fortsat behandling |
0,02 (0,2) LH |
0,01 (0,095) STEL 0,02 (0,19) H |
Rekommandationen udvides med en mere grundig beskrivelse af stoffets hurtige optagelse gennem huden. I de tilfælde, hvor der også er udsættelse for ethylenglycoldinitrat, må summen af eksponeringerne ikke overstige GV for GTN. |
| Natriumazid |
Fortsat behandling |
0,1 mg/m3 H |
0,1 mg/m3 |
Det er uklart om stoffet bør have en hudnotation; døde forsøgsdyrene som følge at ætsning eller som følge af absorptive virkninger. De humane studier skal sammenlignes for at søge at opnå et konsistent billede af toksiciteten. |
| Anilin |
Fortsat behandling |
1 (4) HK |
0,5 (1.94) H STEL 1 (3.87) BLV: 4% MHb i blod |
Mangler rekommandation. |
| Acrylsyre |
Fortsat behandling |
2 (5,9) H |
10 (29,5) STEL 10 (29,5) |
Stoffet er en luftvejsirritant, der efter absorption metaboliseres til CO2 og vand. Den kritiske effekt er skade på næseslimhinden. Rotter (NOAEL: 25 ppm) og mennesker anses for, at have samme følsomhed.
|
| Furfurylalkohol |
Dokumentet er principielt accepteret |
5 (20) H |
Kan ikke sættes på grund af manglende data |
I et 2-års studie med mus og rotter gav 2 ppm anledning til skader på næsens slimhinder. Ved 32 ppm observeredes adenomer, carcinomer og pladecelle carcinomer i næsen hos hanrotter og hos hanmus adenomer og carcinomer i nyretubuli. Om tumordannelserne er forårsaget af en genotoksisk eller ikke-genotoksisk virkning er uafklaret. |
| Diacetyl |
Fortsat behandling |
- |
Ikke afklaret |
Diacetyl har givet anledning til den livstruende lungesygdom, bronchiolitis obliterans, der skyldes "tilstopning" (fibrose) af de fine luftrørsforgreninger med arvæv. En beskrivelse af sygdomsforløbet kan findes i Miljø og Sundhed, september 2008: "Smøraroma og livstruende lungeskader". |