Resumé af oplæg på AMI formidlingsmøder den 30. november og 7. december 2001 om ”Nordisk spørgeskema om arbejdsbetingede hudlidelser og eksponering”
Hudsygdomme er blandt de hyppigste arbejdsbetingede lidelser. I de fleste tilfælde er der tale om kontakteksem på hænderne. Kontakteksem kan skyldes påvirkninger, der kan forårsage hudirritation eller kontaktallergi. Som led i forebyggelsen er der behov for spørgeskemaredskaber til at følge udviklingen og vise, om forskellige tiltag virker.
På mødet blev det nordiske spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser og de vigtigste aspekter omkring anvendelse af spørgeskemaer i forbindelse med arbejdsbetingede hudlidelser præsenteret. Derudover blev der præsenteret resultater om hudproblemer fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Sidste del af mødet var en introduktion til baggrunden for og ideerne bag et nystartet interventionsprojekt om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser, hvor den danske udgave af NOSQ-2002 anvendes i forbindelse med før- og efterundersøgelserne.
Resultater om hudproblemer fra NAK v. forsker Lone Borg, Arbejdsmiljøinstituttet:
Resultater om hudproblemer inden for de seneste 3 måneder på hænder eller underarme bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), hvor der indgår telefon-interviewdata fra mere end 5000 repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Denne undersøgelse giver oplysninger om arbejdsmiljøet og om eventuelle symptomer, der kan varsle om fremtidig sygdom. Hver ottende blandt lønmodtagere og selvstændige i alderen 18-59 år har haft hudproblemer på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder. Generelt har aldersgrupperne under 40 år flest hudproblemer og kvinder har flere hudproblemer end mænd. Personer med vådt arbejde rapporterer mange hudproblemer og op til halvdelen af folk med hudproblemer angiver, at hudproblemerne forekommer mest i de perioder, de er på arbejde. Der er en lige stor andel blandt kvinder og mænd, der angiver, at hudproblemerne har relation til deres arbejde.
Pjecen Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 (Flyvholm, Borg & Burr, 2001) er netop udkommet og yderligere nyhedsomtale kan ses på AMI’s hjemmesides nyhedsarkiv, hvor der også er link til download af pjecen.
Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser og eksponering v. seniorforsker Mari-Ann Flyvholm, Arbejdsmiljøinstituttet:
NOSQ-2002 (Nordic Occupational Skin Questionnaire) er et nordisk spørgeskema om arbejdsbetingede hudlidelser og eksponering, som er udarbejdet af en gruppe nordiske forskere i et projekt finansieret af Nordisk Ministerråd. NOSQ-2002 består af 2 spørgeskemaer: Et kort spørgeskema til screening (NOSQ-2002/SHORT) og et længere mere dybtgående (NOSQ-2002/LONG), hvor der også indgår spørgsmål om risikofaktorer for arbejdsbetingede hudlidelser. Alle spørgsmål fra det korte spørgeskema indgår også i det lange spørgeskema.
NOSQ-2002 udgives i en rapport fra Nordisk Ministerråd primo 2002. I rapporten indgår et litteratur review om anvendelse af spørgeskemaer til studier af hudlidelser. Herudover indgår afsnit om oversættelsesprocedure, præ-testning af spørgeskemaer samt beskrivelse af anvendelse og oprindelse for alle spørgsmål og spørgsmålssæt. Rapporten indeholder også en kommenteret udgave af spørgeskemaet - NOSQ-2002/INFO - med retningslinier og anbefalinger vedr. tilpasning af spørgsmål om job og eksponering.
NOSQ-2002 spørgeskemaerne er udarbejdet på engelsk og er i forbindelse med projektet oversat til dansk, svensk, finsk og islandsk. Alle udgaver af spørgeskemaerne indgår rapporten, det vil sige den korte og den lange version på engelsk, dansk, svensk, finsk og islandsk samt NOSQ-2002/INFO versionen, som kun foreligger på engelsk.
Alle spørgeskemaerne bliver tilgængelige fra AMI’s hjemmeside, når rapporten er udkommet. Se www.arbejdsmiljoforskning.dk/nosq.
Udgivelse af rapporten og WEB-adgang til NOSQ-2002 spørgeskemaerne vil blive annonceret via AMI’s sædvanlige nyhedskanaler.
Vidensbaseret forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser v. farmaceut Karen Mygind, Arbejdsmiljøinstituttet:
Ved vidensbaseret forebyggelse forstås her anbefalinger om god forebyggelse på baggrund af dokumenterede og relevante risikofaktorer i kombination med en dokumenteret metode til at indføre og forankre anbefalingerne på arbejdspladsen. Inden for forebyggelsen af hudproblemer har udviklingen de sidste 20 år nærmet sig mere og mere vidensbaseret forebyggelse i denne forstand. Eksperimentelle studier og undersøgelser af udvalgte faggrupper har gjort det muligt at opstille en række vidensbaserede anbefalinger for forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Derudover har man i en del år afprøvet forebyggelseseffekten af forskellige tiltag og i de sidste år ved deciderede interventionsstudier.
På et japansk kyllingeslagteri indførte man f.eks. én-gangs-plastichandsker og forbedrede personalefaciliteter herunder lyse og rengjorte bade- og toiletrum. Initiativerne blev fulgt op af en skriftlig forebyggelsesmanual. Interviews og kliniske undersøgelser ca. to år før og to år efter tiltagene, viste at disse forebyggelsestiltag medførte et fald fra 65% til 26% af ansatte med hudsymptomer (Hayashi et al. 1989).
På Audi fabrikkerne i Tyskland gennemførtes en forebyggelseskampagne, hvor man uddannede teamlederne til at rejse diskussionen om risikoadfærd på teammøderne. Samtidig uddelte man en folder til alle med en række spørgsmål til selvevaluering af risikoen for at udvikle håndeksem i forbindelse med arbejdet. Kampagnens form og indhold medførte et signifikant højere forbrug af håndcreme hos en gruppe medarbejdere, der ikke tidligere havde anvendt creme i tilstrækkeligt omfang (Funke et al. 1996)
På en stor kemisk fabrik i England med over 1000 ansatte gav man samtlige ansatte et kort undervisningsprogram indeholdende en kort introduktion til arbejdsbetingede hudlidelser og en 20 minutters video. Undervisningen blev fulgt op af plakater med kampagnens centrale budskaber. Umiddelbart efter kampagnen var der en tydelig effekt, idet antallet af nye tilfælde af hudlidelser faldt signifikant. Der var dog tegn på at kampagnen kun havde en kortvarig forebyggelseseffekt og ikke opnåede at blive forankret på arbejdspladsen (Heron 1997).
Et dansk interventionsstudie med elever fra Social- og sundhedsassistentskoler, bekræfter at undervisningsprogrammer, der udelukkende satser på at højne den enkelte ansattes forståelse for god forebyggelse, ikke kan hamle op med eksponeringer og måske uhensigtsmæssige vaner og rutiner, der allerede findes på arbejdspladsen. Et 2 x 2 timers intensivt undervisningsforløb, der bl.a. indeholdt en teoretisk og praktisk præsentation af et vidensbaseret hudplejeprogram, givet til social- og sundhedsassistentelever, umiddelbart før et 10 ugers praktikophold på en hospitalsafdeling, kunne ikke stille ret meget op mod de hudbelastninger, der var på praktikafdelingerne. Omkring halvdelen af forsøgsdeltagerne udviklede nye hudproblemer eller fik en forværring af eksisterende hudproblemer i løbet af praktikperioden. Der var ingen signifikant forskel mellem de praktikanter, der havde fået undervisning og dem, der ikke har fået undervisning. Der var dog et signifikant mindre forbrug af hånddesinfektion hos interventionsgruppen, svarende til et af undervisningsprogrammets anbefalinger om kun at anvende hånddesinfektion, når det var anbefalet af hygiejniske grunde (Held et al. 2001).
Det går noget bedre i et andet dansk interventionsstudie. Her retter uddannelsesindsatsen sig mod arbejdspladsens vaner og rutiner i dagligdagen. Der uddannes en række ressourcepersoner, der omfattede sikkerhedsorganisationen og andre nøglepersoner. De uddannede ressourcepersoner skal dels støtte og vejlede deres kolleger i dagligdagen og dels implementere et vidensbaseret hudplejeprogram, som en del af et arbejdsmiljøledelsessystem. Ressourcepersonerne udviklede bl.a. en hudpolitik og udarbejdede skriftlige retningslinjer for de enkelte afdelinger (studiet forventes publiceret internationalt om kort tid).
Et kommende interventionsstudie inden for Nærings- og nydelsesmiddelindustrien vil måle effekten af de lærings- og forebyggelsesmuligheder, der ligger i at sikkerhedsorganisationen og andre nøglepersoner/særligt udvalgte personer opbygger og vedligeholder arbejdsmiljøledelsessystem inden for området forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Målet er således at sikre en ressourceopbygning på alle niveauer i organisationen gennem et uddannelses- og udviklingsforløb. Der udføres før- og eftermålinger med det nordiske spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser og eksponering. Interventionsaktiviteterne udføres i samarbejde med branchens bedriftssundhedstjenester.
Referencer:
1. Funke U, Diepgen TL & Fartasch M. Risk-group-related prevention of hand eczema at the workplace. Curr Probl Dermatol 1996: 25: 123-132.
2. Hayashi M, Saitoh M, Fujii N, Suzuki Y, Nishiyama K, Asano S & Hayashi H. Dermatoses among poultry slaughterhouse workers. Am J Ind Med 1989: 15: 601-605.
3. Held E, Wolff C, Gyntelberg F & Agner T. Prevention of work-related skin problems in student auxiliary nurses An intervention study. Contact Dermatitis 2001: 44: 297-303.
4. Heron RJ. Worker education in the primary prevention of occupational dermatoses. Occup Med (Lond ) 1997: 47: 407-410.
