Repetitivt arbejde

Teknologiske ændringer, der har til formål at mindske den muskuloskeletale belastning og øge produktionen, medfører mindsket kontrol i arbejdet, øger graden af søvnighed, mindsker graden af positiv aktivering og ændrer udskillelsesmønsteret af stresshormoner

Der introduceres hele tiden nye produktionssystemer, og gamle forbedres, så produktionen øges. Disse ændringer vil ofte stille nye psykosociale og muskuloskeletale krav til arbejdstagerne. Det er derfor vigtigt løbende at beskrive og analysere organisationer og produktionssystemer detaljeret og relatere disse oplysninger til den fysiske eksponering og kroppens akutte fysiologiske respons.

På dette møde blev der informeret om et projekt som er udført på en parket-fabrik i Sverige. Udgangspunktet er, at der er observeret en række arbejdsmiljøproblemer primært af ergonomisk og psykisk karakter på nogle sorteringslinier på parketfabrikken. Sorteringslinierne adskiller sig hovedsageligt i graden af automatisering. Formålet med studiet var at undersøge effekter af ensidigt gentaget arbejde, herunder forskellige grader af automatisering på selvrapporteret træthed og stress og døgnrytmen af 'stresshormoner'. Projektet er et samarbejde mellem Yrkes- og Miljömedicinsk Klinik på Lunds Universitet og Arbejdsmiljøinstituttet.

I det første indlæg gennemgik overlæge Palle Ørbæk, Lunds Universitet, psykologiske og fysiologiske aspekter på aktivering af stressreaktioner. I forskningssammenhænge defineres stress som en individ tilstand, hvor der er en ubalance mellem de krav, der stilles til en person og dennes kapacitet til at opfylde kravene. De krav, der kan føre til stress, kaldes stressorer. Psykosociale stressorer er fx krav i arbejdet om hurtighed og kvalitet, manglende kontrol over arbejdssituationen og manglende social kontakt. Hvorvidt en stressor medfører stress afhænger af personens ressourcer, og hvordan personen håndterer situationen (coping). Der er en lang række symptomer på stress. Man kan dog godt opleve et eller flere af disse symptomer uden egentlig at være syg. Psykiske symptomer kan være ulyst, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, angst, irritabilitet og depression.

Sortering af parketstave sker i princippet ved to typer linier, hovedlinier og omarbejdslinier. Arbejdet ved linierne har været genstand for mange forandringer dels på grund af ergonomiske problemer og dels for at øge produktiviteten. Belastningsergonom (Dr.Med.) Kerstina Ohlsson, Lunds Universitet fortalte om de fysiske forhold omkring sorteringslinierne.

For at forbedre metoder til at belyse ergonomiske og psykosociale problemer på arbejdspladsen er der i studiet anvendt en struktureret dagbog. Dagbogen indeholder spørgsmål omkring søvnighed, fysisk anstrengelse og positiv og negativ aktivering. Forsker (Dr.fil.Psykologi) Roger Persson, Lunds Universitet fortalte om resultaterne fra besvarelse af dagbøgerne. De anvendte skalaer udviser en udtalt døgnrytme, mønsteret kan reproduceres på samtlige arbejdsdage, mens både lørdage og søndage viste et afvigende mønster. Arbejdet ved den mest automatiserede linie udviste lavere positiv aktivering og højere grad af søvnighed.

Samtidig med dagbogsregistreringer blev foretaget målinger af fysiologisk respons i spyt- og urinprøver. Forsker (Ph.D) Anne Helene Garde fortalte om resultaterne af måling af fysiologisk respons. Sorteringslinien med den højeste grad af automatisering medfører: mindre udskillelse af adrenalin i urin, mindre udskillelse af noradrenalin i urin, og ændret døgnprofil for kortisol i spyt. Dette kan være et udtryk for en mindre grad af aktivering og understøtte dermed dagbogsdata. Ændringerne er uafhængige af selvrapporteret træthed og aktivitetsniveau.

Download Anne Helene Gardes overheads.

Download Roger Perssons overheads.

Hvis du ønsker kopi af øvrige specifikke overheads fra formidlingsmødet, så send en mail til ibl@ami.dk, hvor du gør opmærksom på, hvilke oplæg du konkret ønsker overheads fra.