Stress i arbejdsliv, familieliv og børneliv……….

Det var temaerne for eftermiddagsarrangementet på AMI d. 3. marts. Initiativtager var Dansk Selskab for Psykosocial Medicin, som er et forum for tværvidenskabelig diskussion mellem fagene medicin, psykologi og sociologi (se mere om foreningen nederst).

Der var to oplægsholdere, som leverede input til diskussion blandt tilhørerne. Sektionschef Agi Csonka fra TDC (tidligere forsker ved Socialforskningsinstituttet) talte om stress i arbejds- og familieliv, mens Seniorforsker Pia Haudrup Christensen talte om stress set fra børnehøjde.

Fleksibilitet og stress

Agi Csonka startede med et historisk tilbageblik over begrebet fleksibilitet, som har domineret diskussionen vedrørende udviklingen af arbejdslivet.

I 70’erne var der en tilstrømning af kvinder ind i mandefag. For at dette skulle lykkes søgte man at skabe fleksibilitet i planlægningen af arbejdstiden, som en væsentlig forudsætning.

I 90’erne blev fleksibilitet derimod et problem. Indførsel af fx hjemmearbejdspladser resulterede i det såkaldte ’grænseløse arbejde’, og hvor arbejdstiden ofte er flydende. Fleksibilitet er ikke i sig selv en løsning i forhold til at skabe mindre stress i familierne. Den betyder bare, at arbejdstiden kan ligge på flere tidspunkter af dagen. Og det viser sig da også, at den reelle arbejdstid ofte bliver forøget.

Nu er der så opstået en situation, hvor behovet for at navigere eller rettere at håndtere fleksibilitet er blevet det centrale.

Det at have fleksibilitet stiller store krav til den enkelte medarbejders evne til at vide, hvad man vil i fht. arbejde og familie. At man ved, hvordan man vil have det og gå efter dette og benytte sig af den fleksibilitet, der er rum til. Man kan sige, at fleksibilitet er blevet individualiseret.

Interessant er det, at de unge ikke ser det som et problem, at deres arbejdstid er flydende. De mener ikke, at de har problemer med at navigere. Det er samtidig interessant, at det typisk er de mellem- og lavtuddannede, der har klare mål, og som ved, hvad de vil.

De højtuddannede har derimod problemer, som ifølge Agi Csonka skyldes, at ’de elsker deres arbejde, og et lidenskabeligt forhold til såvel arbejde som familieliv kan give problemer’. De højtudannede er ’imprægneret med, at deres arbejde er den væsentligste bidragyder til deres egen selvforståelse. De højtudannede er brændemærket af deres egne arbejdsforestillinger.’

Agi Csonka opsummerede udviklingen med hensyn til typer af stress på følgende måde:

Agi Csonka refererede til den nyeste stressforskning og sammenfattede:

- Stress er ikke en sygdom, men en tilstand, som kan føre til sygdom.

- Stress opstår i samspillet mellem det objektive (stresskilder fx arbejdsmængde, mange afbrydelser, tvungen overarbejde, manglende udviklingsmuligheder, ’hårde’ deadlines mm) og det subjektive (det personlige beredskab i forhold til at håndtere stress)

- Stress er kroppens svar på en fysisk eller psykisk belastning.

- Det kan være OK (måske ligefrem sundt) med kortvarig stress. Problemet er de langvarige belastninger, som fortsætter uden ophør.

Som konkret eksempel på forskning omkring arbejds- og familieliv refererede Agi Csonka herefter til IDAundersøgelsen, som bestod af 12 arbejdspladsanalyser, spørgeskema til 1400 ingeniører og 9 familieinterviews. Undersøgelsen viste bla., at det stadig var de kvindelig ingeniører, der påtog sig det nære og daglige omsorgsarbejde; dvs. hentede børn, vaskede tøj, lavede mad mm. Endelig viste undersøgelsen at mellem 60-80% af ingeniørerne ikke havde ændret arbejdsadfærd af hensyn til familien.

Hvad kan arbejdspladsen så gøre for at forhindre stress?

Men man kan gøre noget for at imødegå stress. Agi Csonka peger på udviklingen af den familievenlige arbejdsplads som en nødvendig vej.

Det handler om at formulere og efterleve en politik, som indeholder følgende

- mulighed for deltid – på alle niveauer i organisationen

- fleksibel arbejdstid

- mulighed for afspadsering

- evt. mulighed for at arbejde hjemme i ny og næ. (bemærk at hjemmearbejde i høj grad blot er en afspejling af den arbejdskultur der hersker på arbejdspladsen. Det kan både forstærke stress hvis der er tale om en - eller gentagne - udvidede arbejdsdag. Men der kan også være tale om en aflastning. Typisk oplever lederne at hjemmearbejdsplads er en belastning for familielivet.)

- og ikke mindst sikre at der er et fornuftigt forhold mellem arbejdsmængde og arbejdstid

Sørg samtidig for at organisere familievenlige arbejdsrutiner; fx mødekultur, der siger, at møder kun må placeres i tidsrummet 9.00-15.00.

Gør familien synlig og legitim; fx familiearrangementer.

Skab mangfoldighed i opfattelsen af den gode medarbejder!

Det er afgørende, at ledelsen går forrest i dette. Og husk at man ikke skal indrette den familievenlige arbejdsplads med småbørnsfamilierne som udgangspunkt. Alle har familier! ’Undgå børnefamilievældet’!

Agi Csonkas foredrag mundede ud i en diskussion af om stress overhovedet er et stigende problem. Endvidere blev det diskuteret i hvilket omfang folks egen rapporterede stress var en indikator for om de reelt var stressede. Det blev fremført, at man godt kunne udvise fysiologiske indikatorer for stress uden at de selv oplevede sig som stressede. Det endelige budskab var, at der var behov for en differentieret strategi i forhold til stress. Fx var der aktuelt behov for en særlig indsats indenfor IT-området.

Stress set fra børnehøjde

Hvor Agi Csonka tager udgangspunkt i arbejdslivet og den måde, det påvirker og stiller krav til familieliv og stress, så tager Pia Haudrup Christensen udgangspunkt i, hvordan børn oplever stress i deres liv og primært familielivet.

Billedet af nutidens familie ses som en fragmenteret størrelse, hvor forældre og børn tilbringer mere tid hver for sig end sammen. Ved at spørge børn, har man fundet ud af, hvilke værdier børnene ligger vægt på, når de taler om den ’berømte’ kvalitetstid:

- Hverdagens almindelige rutiner

- Tid som hygge (udpræget dansk fænomén)

- Tid som at ’der altid er en for dig’

- At kunne bestemme over sin egen tid

- At have tid til fred og ro

- At planlægge sin egen tid

Som en af børnene siger i undersøgelsen om det at kunne bestemme over sin egen tid:

‘Hanna get down here for your tea.’ (Hanna imitates her mum’s commanding tone of voice). ‘Mum, I’m doing my homework.’ (Hanna is now using a voice pleading with her mum thus imitating her own usual response) ‘I don’t care’, my mum does that (Hanna seems struck by the hardness of her mum’s response). I say: ‘Mum, I’m doing my homework’ (Now, in a firm tone Hanna attempts to guard her time for homework) and she (mum) goes: ‘I don’t care get down here for your tea. Now!’ (Hanna).

I den efterfølgende diskussion blev der bl.a. trukket paralleller mellem voksnes og børns oplevelse af mangel på indflydelse og oplevelsen af stress. Forholdet mellem kvantitetstid på den ene side, det at ”der altid er en for dig”og så kvalitetstid med større nærvær og samvær imellem børn og voksne blev også diskuteret. Det blev konstateret, at børnenes og de voksnes interesser langt fra altid var sammenfaldende her.

Dansk Selskab for Psykosocial Medicin (DSPM)

Foreningen holder møder og symposier samt formilder kontrakter mellem medlemmerne. Medlemmerne vil løbende blive informeret om nationale og internationale begivenheder på området samt modtage informationer om kongresser, konferencer, kurser mm. Desuden modtager medlemmerne et internet-abonnement på tidsskriftet International Journal of Behavioural Medicine. Kontingentet er 300 kr. pr. år.

Adresse: Dansk Selskab for Psykosociale Medicin

c/o Kirsten Zachariassen

Svanemøllevej 25

2100 København Ø

tlf. nr.: 39 20 77 77 eller kiz@si-folkesundhed.dk

Karen Albertsen og Marianne Borritz deltager i bestyrelsen og har mere materiale om foreningen.

Kommende arrangementer i foreningen:

I hele 2004 kører en foredragsserie om Stress i selskabet. Det næste møde i serien afholdes i maj, og kommer til at handle om psykiske og immunulogiske aspekter af stress. Møderne i efteråret kommer til at handle om stress, social ulighed og køn og stressinterventioner.

Litteratur:

’Arbejdets nye ansigter – ledelse af fremtidens medarbejder’. Christian Bason, Agi Csonka og Nicolaj Ejler. Børsens Forlag 2003.

Ingeniørforeningen i Danmark (2002): Ingeniører mellem arbejdsliv, familieliv og stress.

Tak for en inspirerende eftermiddag!