FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Sikker e-post

Sikker e-post i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Man kan sende krypteret og/eller signeret e-post til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Alle elektroniske henvendelser til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – almindelig e-post og sikker e-post som er signeret og/eller krypteret - skal sendes til den officielle e-postadresse nfa@nfa.dk.

Det er ikke muligt at sende sikker e-post direkte til medarbejderes personlige e-postadresser i NFA.

Når NFA modtager en sikker e-post, vil den blive videresendt til den rette sagsbehandler, som normalt inden for 10 arbejdsdage fra modtagelsen vil bekræfte modtagelsen af e-posten eller brevet over for dig.

NFA sender svar tilbage via sikker e-post, hvis du har rettet din henvendelse til NFA via sikker e-post.  

Krypteret e-post og digital signatur
Den sikre e-post forhindrer uvedkommende i at få adgang til meddelelsens indhold. 

For at en e-post skal være sikker, kan man enten sende den som signeret og/eller krypteret.

Signering er en digital underskrift der sikrer, at indholdet i meddelelsen ikke er ændret, efter at den er afsendt, samt sikrer afsenderens identitet.

Kryptering sikrer, at en meddelelse kun kan læses af den rette modtager. Kryptering har samme funktion som en konvolut, der beskytter uvedkommende i at læse indholdet.

E-post underskrevet med en digital signatur er lige så juridisk bindende, som var den underskrevet med en traditionel underskrift.

For at sende en sikker e-post skal afsender have en digital signatur installeret på computeren. En digital signatur kan bruges til både at sende krypteret og/eller signeret e-post.

En gratis digital signatur kan hentes på www.nemid.nu

En digital signatur består af en offentlig nøgle og en privat nøgle. Den offentlige nøgle kan findes og hentes på Nets DanID, mens den private nøgle er installeret på ens egen computer.

Hvis man vil sende en signeret e-post med digital signatur til NFA, skal man bruge sin private nøgle, der er koblet sammen med den offentlige nøgle, og derved sikrer afsenderens identitet.

Hvis man skal sende en krypteret e-post til NFA, skal man hente NFA's offentlige nøgle på Nets DanID. For at sende en krypteret e-post skal både afsender og modtager have en digital signatur installeret på deres computer.

 27.02.2018
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her