Baggrund
Det har længe været kendt og dokumenteret, at inhalation af partikler kan
forårsage lungelidelser, som kan forårsage udvikling af kræft og for tidlig
død. Med nanoteknologiens udvikling i de kommende år, vil vi se en øget
produktion af nanopartikler og efterfølgende en øget eksponering af
mennesker og miljø. Dette har skabt bekymring for sikkerheden på
arbejdspladser og for forbrugere. Årsagen er at nanopartikler i kraft af
deres ringe størrelse og evne til at forårsage dannelse af reaktive ilt
forbindelser og inflammation kan være mere farlige end større partikler.
I dette speciale undersøges toksikologiske virkningsmekanismer af såkaldte
multi-walled carbon nanotubes, som er en ny type af nanomaterialer. Carbon
nanotubes forventes at blive blandt de mest benyttede nanopartikler i
fremtiden og en toksikologisk vurdering er derfor af betydning. En lang
række andre nanomaterialer er tilgængelige og kan evt. testes i løbet af
projektet.
Metoder
Specialet inkluder laboratoriearbejde, som omfatter undersøgelse af hvordan
forskellige partikler påvirker produktionen af reaktive iltforbindelser,
cytotoksicitet (celledødelighed), skader på DNA, ændringer af
genudtrykkelse ved RT-PCR og proteinniveauer (ELISA). Der vil primært være
tale om sterilt arbejde med celler, men analyser kan også foretages in
vitro (på levende væv) afhængig af specialets varighed. Laboratoriearbejdet
udføres på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Vejledning og tilknytning
NFA er en offentlig forskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet
med ~200 ansatte. Du bliver tilknyttet projektgruppen for nanoteknologi,
som består af 3 teknikere, 3 ph.d.-studerende, 2 forskere samt 1 professor.
Det vil desuden være muligt at samarbejde interdisciplinær med fx kemikere,
farmaceuter, statistikere m.m. fra andre projektgrupper på NFA.
Indskrivning og samarbejde vil foregå enten på Københavns Universitet eller
Danmarks Tekniske Universitet.
Kontaktperson
Forsker
Nicklas Raun Jacobsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
tlf. 3916 5279, nrj@arbejdsmiljoforskning.dk
Multi-walled carbon nanotubes er lange, stive fibre bestående af en række
kulrør lagt indeni hinanden. Hvert kulrør består af en rullet grafitplade.