Ufrivillig barnløshed rammer 15% af alle danske
par - over 6% af de omkring 65.000 børn, som årligt fødes i Danmark er
undfanget ved kunstig befrugtning. Af børnene er 3.250 misdannede, 3.500
vejer for lidt, 1.000 kommer til verden alt for tidligt, og 500 dør ved
fødslen eller i den første levemåned. Årsagerne hertil, herunder
risikofaktorer i arbejdsmiljøet, er fortsat dårligt belyst.
Forskning i arbejdsmiljø og helbred kom for alvor i gang for godt 25 år
siden med en del undersøgelser af arbejdsmiljøets indvirkning på fertilitet
og svangerskab i Danmark. Generelt har den danske reproduktionsepidemiologi
udviklet sig og besidder i dag en betydelig styrke herhjemme og i udlandet
– men arbejdsmiljøet er lidet prioriteret på dette felt i Danmark. I en
årrække har Arbejdsmiljø-forskningsfonden prioriteret andre områder, men
der er gode grunde til at revurdere forskningsbehovet og på ny fokusere på
reproduktion og arbejdsmiljø.
For en væsentlig gammelkendt problemstilling har forskningen stadig ikke
leveret pålidelige svar, nemlig de udbredte ergonomiske risikofaktorer i
arbejdsmiljøet. Derfor sker både forebyggelse og rådgivning af gravide
kvinder i tusindtal på et løst grundlag. Lignende forhold gælder
psykosociale påvirkninger. Både arbejdsgivere og –tagere fokuserer på
psykosociale forhold på danske arbejdspladser, men selvom også mere
moderate psykiske belastninger ser ud til kunne påvirke graviditetsforløbet
negativt, så ved vi knapt om det også gælder arbejdsstress.
Opmærksomheden på det toksikologiske er fornyet, idet data fra forskellige
discipliner i de seneste 10-15 år indikerer, at selv meget beskedne
eksponeringer for visse fremmedstoffer tidligt i livet kan have langsigtede
konsekvenser for børns helbred. Hidtil har man primært fokuseret på
fremmedstoffer, som befolkning møder via kost, drikkevand og luft, mens
eksponeringer på arbejdet kun er sporadisk belyst, både her i landet
internationalt. Kemisk udsættelse af gravide kvinder på arbejdet har derfor
fornyet betydning – dels i forhold spontan abort og visse særlige
misdannelser, dels i forhold til en bred vifte af sygdomme, som først viser
sig i barneårene eller i voksenalderen (infertilitet, allergi, overvægt,
hjertekarsygdom, kræft, diabetes).
Sidst står det åbent, om paternel eksponering spiller en rolle for
graviditet og sygdom i de næste generationer. Problemstillingen er vigtig,
fordi fædre generelt er mere udsat for kemiske stoffer i deres erhverv end
kvinder. Nye opsigtsvækkende resultater indikerer, at toksiske stoffer kan
have konsekvenser for senere generationers sygelighed via epigenetiske
forandringer af sædcellens arvemateriale. Danmark har her mulighed for at
bidrage til international frontlinieforskning om paternelle risikofaktorer
i arbejdsmiljøet på basis af udbyggede registre over sygelighed og erhverv
i den danske befolkning.
