Datagrundlaget for studierne er to
forskningsdatabaser, som benyttes eller udvikles som led i opbygningen af
det nationale forskernetværk:
Den nationale fødselskohorte (DNBC) omfatter godt 100.000
gravide kvinder og deres børn fra hele DK i perioden 1995-2004 [26].
Kvinderne er interviewet to gange under og tre gange efter barnets fødsel.
Kvinderne blev spurgt om bl.a. erhverv og psykisk og ergonomisk belastning
på arbejdet. For udvalgte fag er der data om erhvervseksponering (fx maling
og lakering, tøjrensning, gartneri og landbrug, hospitaler, laboratorier,
grafisk branche). Data om graviditetsforløb og børnenes helbred er
indhentet dels ved interview, dels fra det Medicinske fødselsregister (MFR;
fødselsvægt, gestationsalder og misdannelser) og Landspatientregisteret
(LPR; indlæggelser med sygdom i barneårene samt misdannelser). Kohorten
bestyres af forskere ved Epidemiologisk
Grundforskningscenter med professor Jørn Olsen som formand.
Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus har oparbejdet erhvervsklassifikationen
(DSCO-88) og har bidraget til udviklingen af specifikke spørgsmål om
eksponeringer i arbejdsmiljøet. Der er i forbindelse med et Ph.d.-projekt
publiceret flere DNBC-studier om arbejdsmiljø [10; 27-29], men hidtil udgør
arbejdsmiljø kun ca. 12% af publikationerne på DNBC (jf. Statens Serum Institut).
Erhverv- og fødselsregisteret (EFR)
udvikles ved at supplere Medicinsk Fødselsregisters oplysninger om alle
fødsler i Danmark fra 1973 (bl.a. fødselsvægt, misdannelser,
graviditetslængde, fødselskomplikationer) med landsdækkende data om
forældres erhverv fra Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) samt barnets
hospitalskontakter fra Landspatientregistret (LPR). Data om migration og
dødsfald påføres fra CPR-registret. Medicinsk Fødselsregister (MFR) var i
perioden 1973 til 1995 baseret på skemaindberetning til Sundhedsstyrelsen.
Fra 1995 indberettes fødsler på hospital elektronisk via LPR. Registret
oplyser desuden om rygning hos moderen. Siden 1995 indgår alle
hospitalskontakter i LPR (mod tidligere kun indlæggelser). Det er tænkt, at
EFR skal dække fødselsdata m.v. fra 1995 og fremover, samt erhvervsdata fra
1994. Tidligere perioder kan også komme på tale. Danmarks Statistik
administrerer AKM, der har eksisteret siden 1975. Sundhedsstyrelsen
administrerer LPR og MFR. Etablering af EFR forudsætter godkendelse fra
Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen og Datatilsynet. Registret
giver i lighed med Erhvervs- og hospitalsbehandlingsregistret [30]
mulighed for at koble begge forældres erhverv med reproduktionsskader.
