FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

BIOBRAND – Biomonitering af brandmænd og røgdykkere: måling af markører for eksponering, intern dosis og effekt før og efter brandslukning

Bliver danske brandfolk udsat for sod og røgpartikler, når de iført røgdykkerdragt og øvrige værnemidler er på brandindsats og øvelser? Og øger det så brandfolkenes risiko for at få kræft eller hjertekarsygdom? Det skal dette forskningsprojekt afdække.

I løbet af projektet vil vi indsamle og analysere biologiske prøver før og efter brandslukning fra

  • op til 80 unge, raske, ikke-rygende værnepligtige, der gennemgår røgdykkeruddannelsen,
  • op til 20 brandfolk på tre udvalgte vagter hos et brandvæsen.

Vi måler, om deltagerne bliver udsat for sod og partikler fra røgen under brandslukning

  • i indåndingszonen tæt ved munden inde i røgdykkerdragten
  • i den omgivende luft
  • på huden.

Derudover indsamler vi blod- og urinprøver fra deltagerne før og efter udsættelsen samt relevante data om deltagernes livsstil.

Vi har udvalgt en række følsomme markører, som vil kunne indikere, om udsættelse for røg under brug af værnemidler øger risikoen for kræftfremkaldende påvirkninger gennem hud og ved indånding, samt om indånding af partikler fra røg fra brande er forbundet med målbart forøgede niveauer af risikomarkører for hjertekarsygdom og akut inflammation.

Projektet bliver gennemført i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Falck Region Øst og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer samt et brandvæsen i hovedstadsområdet.

BIOBRAND har en følgegruppe med repræsentanter for de vigtigste interessenter på området:

  • Arbejdstilsynet
  • BAR Transport og Engros
  • Beredskabsstyrelsen
  • BrandFolkenes Cancerforening BFC
  • Chaufførernes Fagforening
  • Københavns Brandvæsen, Roskilde Brandvæsen og Gladsaxe Brandvæsen
  • 3F, Fagligt Fælles Forbund
  • FOA, Foreningen af Offentligt Ansatte
  • Falck
  • Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
 18.08.2015
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her