Centeret

Fælles aktiviteter

De fælles aktiviteter i forskningscenteret har til opgave er at skabe sammenhæng og synergi mellem de tre selvstændige projekter samt eventuelt andre tilknyttede projekter.

De tværgående aktiviteter skal sikre, at projekterne løbende gensidigt udnytter den viden, der skabes i det samlede projekt.

Dernæst skal centeret fungere som ramme for, at viden og resultater bedst muligt formidles og bringes i anvendelse blandt andre forskere – nationalt og internationalt – samt blandt andre relevante målgrupper.

I fællesskab gennemføres således tre kerneaktiviteter:

  • Udvikling af begreber og teorier på baggrund af empiri fra projekterne med fokus på arbejdsmiljøets betydning i relationen mellem mindre virksomheder og de centrale omverdensaktører, samt begivenheder der reelt kan ændre opfattelsen af arbejdsmiljø blandt ejere og medarbejdere.
  • Vidensdeling mellem de deltagende forskere og projekter.
  • Formidling af resultater til andre forskningsmiljøer og til relevante aktører.

Teoriudvikling

Teoriudviklingen er rettet mod en større strategisk forståelse af varetagelsen af arbejdsmiljøet i mindre virksomheder. Denne opgave varetages af centerets forskningsfaglige ledelse samt gennem en række fælles aktiviteter i centeret.

Vidensdeling

Vidensdelingen sikres gennem afholdelsen af tre seminarer for samtlige deltagende forskere. Det første seminar har til formål at skabe en fælles referenceramme og problemdefinition ud fra en gennemgang af den viden, der allerede findes om temaet (9), samt at sikre en fælles dialog om valg og brug af teorier og metoder, som kan anvendes i en gensidig og løbende evaluering inden for centerets rammer. Det andet seminar vil have fokus på de empiriske studier af den mindre virksomhed og relationerne til dens omverden. Fællestræk og forskelle vil danne baggrund for en fælles formulering af muligheder og barrierer for at fremme arbejdsmiljøarbejdet. Det tredje seminar vil have til formål at skabe nye teorier om, hvad der gør arbejdsmiljøet til en relevant problemstilling i den mindre virksomhed, og under hvilke vilkår en positiv indsats for et bedre arbejdsmiljø fremmes.

Ved afslutningen af bevillingsperioden afholdes en international videnskabelig konference, hvor formidlingen af centerets resultater får en fremtrædende rolle. Konferencen har endvidere til formål at skabe fremadrettede samarbejdsrelationer mellem de danske forskningsmiljøer og relevante internationale samarbejdspartnere.

Formidling

Formidlingen af projekterne, ud over det enkelte projekts forpligtelse til at afrapportere fremdrift, organiseres gennem centeret. Det vil først og fremmest ske ved at sikre at de videnskabelige artikler, som projekterne skal levere, bliver udarbejdet, at den nødvendige faglige kvalitetskontrol foretages undervejs, samt at centerets samlede øgede erkendelse afspejles i de enkelte artikler. Den afsluttende internationale konference vil bidrage til, at den danske forskning inden for feltet formidles bredt og på denne måde markeres i en international sammenhæng. Endelig sker der formidling til en række direkte brugere.

Ledelse

Ledelse og administration af centeret ligger på Arbejdsmiljøinstiuttet. 

Delprojekter

Tilknyttede projekter

 13.07.2010
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518