Baggrund
Undersøgelser viser, at revisor er mindre
virksomheders foretrukne og ofte eneste eksterne rådgiver. Revisor
opfattes både som uafhængig ekspert og nær sparringspartner som taler
virksomhedens sprog, og der eksisterer en særlig tillidsrelation mellem
virksomhed og revisor. Revisor har derfor via sin unikke adgang som
rådgiver i mindre virksomheder potentiale til at blive ændringsagent i
forhold til arbejdsmiljøarbejdet ved at skabe øget forståelse for dette og
fremme konkrete arbejdsmiljøbeslutninger i virksomheden.
Ved at overføre viden fra arbejdsmiljøaktører til revisor gennem uddannelse
og dialog og benytte revisor som indgang til at ændre arbejdsmiljøarbejdet
ses arbejdsmiljø gennem en økonomisk betinget og ikke en regulativ optik.
Da mindre virksomheder er kendetegnet ved knappe ressourcer og har fokus
på økonomien, vil den foreslåede tilgang ikke være præget af eventuelle
fordomme mod arbejdsmiljøarbejdet som et regulativt og fordyrende element,
men som en del af driften. Fokus på arbejdsmiljøarbejdet ud fra et
økonomisk perspektiv åbner op for en bredere tilgang til feltet og giver ud
fra et ændringsperspektiv mulighed for at påvirke adfærden i
virksomhederne. Dette styrkes yderligere gennem den tillidsbaserede
relation, der eksisterer mellem revisor og virksomheden, da tillid er en
væsentlig forudsætning for og incitament til, at organisatorisk adfærd
kan ændres.
Det synes altså klart, at der er et unikt sammenfald, der bør underkastes
nøjere studier, hvilket leder til nedenstående forskningsspørgsmål og
arbejdshypoteser.
Formål og forskningsspørgsmål
Projektets formål er således at opnå viden om de praktiske muligheder for
at anvende revisorer i den forebyggende arbejdsmiljøindsats. For at opfylde
dette formål skal projektet svare på følgende overordnede
forskningsspørgsmål:
Forskningsspørgsmålet bygger på følgende hypoteser:
Revisor kan spille en central rolle som ændringsagent i forhold til
arbejdsmiljøarbejdet i mindre virksomheder.
Revisor kan gennem videnoverførsel fra erfarne arbejdsmiljøkonsulenter
opnå et basalt kendskab til og forståelse for arbejdsmiljø, herunder
den økonomiske effekt og konsekvens af arbejdsmiljøarbejdet.
Gennem anvendelse af en ændringsagent, som tager udgangspunkt i en
eksisterende tillidsrelation uden for arbejdsmiljøapparatet, skabes ny
viden om, hvordan den forebyggende arbejdsmiljøindsats kan fremmes i
mindre virksomheder.
Design
Interventionsmetoden udvikles. Det omfatter fire faser, og gennem
double-loop learning udvikles en robust interventionstilgang.
Refleksion: Et lille antal statsautoriserede revisorer (maks.
10) konsulteres for indledningsvist at opnå viden om/inspiration til,
hvordan revisor motiveres til at fremme arbejdsmiljøarbejdet og deltage
i eksperimentet, samt hvilke metoder og værktøjer, der vil kunne
forventes at fungere bedst i forhold til revisors arbejdsform. Denne
konsultation sker via fokusgruppeinterviews.
Pilotprojekt: På basis af konsultationen udvikles et
interventionsforløb, som vil omfatte træning af revisorer i konkrete
metoder og værktøjer til at fremme arbejdsmiljøarbejdet i mindre
virksomheder og revisors afprøvning af disse metoder i praksis hos et
antal eksisterende klienter. Interventionsforløbet gennemføres som et
pilotprojekt med et mindre antal (5) revisorer som deltagere. Disse
rekrutteres i samarbejde med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
(FSR).
Refleksion/læring: Forløbet evalueres i samarbejde med de
deltagende revisorer for at optimere kurset før interventionen rulles
ud i fuld skala. Dette sker gennem en 'interessentevaluering'
med fokus på læring gennem dialog, hvor der indsamles informationer der
vil danne grundlag for de tilpasninger der skal foretages i forhold til
det endelige interventionsforløb.
Revision: Interventionsforløbet tilpasses.
Intervention
I samarbejde med FSR rekrutteres 250 revisorer til at deltage i
interventionsforløbet, hvis detaljer udvikles gennem ovenstående
designforløb.
Undervisning: Revisor modtager fire timers træning lokalt af
erfarne arbejdsmiljøkonsulenter. Der vil være 10 hold. Fokus vil være
på træning i metoder og værktøjer til fremme af arbejdsmiljøarbejdet i
virksomhederne. Stoffet, der formidles til revisorerne, har fokus på
APV, sikkerhedsorganisationen og klargøring til screening.
Praksis: Revisor afprøver metoderne hos klienter over en kortere
periode med adgang til løbende rådgivning og støtte hos underviserne.
Løbende evaluering via web-surveys, hvor deltagerne benytter en
webbaseret platform til at give input. Dette er let at udføre i praksis
og er med til at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag.
Opsamling: Revisorer og undervisere reflekterer over
erfaringerne i grupper. Fokus vil være på, hvordan forløbet har
fungeret i praksis, og om revisors indsats har ført til konkrete
beslutninger i virksomhederne (klienten har fx udarbejdet APV, nedsat
SiO eller opsøgt ekstern arbejdsmiljørådgivning). Revisorer, som ikke
deltager i opsamlingssessioner eller er faldet fra, kontaktes direkte.
Tre hold gennemfører forløbet før de øvrige med henblik på at justere og
kvalitetssikre interventionen yderligere. Herefter følger de resterende
syv hold.
Afsluttende analyse
Efter interventionen gennemføres en afsluttende meta-analyse for at kunne
be- eller afkræfte projektets hypoteser. Det betyder, at den viden, som
skabes i projektet, fremkommer dels i den løbende refleksion og opsamling
under interventionen, og dels i den afsluttende vidensopsamling og analyse.
De data der konkret vil blive indsamlet omfatter spørgsmål om revisorerne
har benyttet de konkrete værktøjer de har fået, til at rette
virksomhedernes opmærksomhed mod arbejdsmiljø som en central økonomisk
faktor for virksomhedens overlevelse og fremdrift, herunder opfordret til
kontakt til arbejdsmiljørådgivere. Yderligere vil der blive indsamlet data
der viser i hvilket omfang disse aktiviteter har ført til en vækst i
antallet af arbejdsmiljøbeslutninger.
Det vil blive evalueret hvilke faktorer der var positive i forhold til
ændrede holdninger, og hvilke der var negative, samt hvad den samlede
gennemslagskraft har været, og hvordan den står i forhold til
ressourceforbruget. Analyserne bl.a. fokusere på læring, hvor kan der
identificeres single og double loop læring. Den samlede ændring i adfærd
hos revisorer og virksomheder vil også blive analyseret i forhold til øget
fokus på arbejdsmiljø som en strategisk parameter og ressource.
Forskningstilgangen er en kombination af klassiske kvalitative metoder og
organisationssociologiske modeller og antagelser. Det nye er at bruge en
klassisk interessent for virksomheden, revisoren, og en ny tilgang til
arbejdsmiljøarbejdet som har den økonomiske optik som indgang til at skabe
en ændret holdning til arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne.
Resultater
Udfordringen, og dermed også der, hvor der vil foregå metode- og
teoriudvikling, er i forhold til, hvordan man får motiveret
ændringsagenterne og givet dem værktøjer, der på samme tid er
tilstrækkeligt enkle til at kunne indlæres på kort tid og samtidigt dybe
nok til at kunne ændre adfærden. I andet led er udfordringen, hvordan der
løbende kan indsamles viden og gennem en inkrementel tilgang raffinere
denne viden og lade den indgå i forløbet.
I forhold til teoriudviklingen vil projektet give næring til at udfordre
både traditionel arbejdsmiljøforskning og en økonomisk, strategisk funderet
forståelse for virksomhederne, særligt i forhold til en ressourcebaseret
tilgang.
Projektet udføres af Capacent.
Projektleder: Bo Bager, bbager@capacent.dk