I disse år vokser interessen for CSR og for at
skabe sundere arbejdspladser. Den samfundsmæssige interesse for CSR har
ikke afspejlet sig i arbejdsmiljøforskningen i Danmark, med undtagelse af
CREWe-projektet, der påviste sammenhænge mellem CSR og arbejdsmiljøindsats
i mindre virksomheder samtidig med væsentlige forskelle i årsagerne til
CSR-engagement. Det nye projekt undersøger, hvad disse forskelle betyder
for arbejdsmiljøindsatsen og anvender det til en differentieret model for
arbejdsmiljøfremmende CSR. Projektet har stort potentiale for at styrke
arbejdsmiljøindsatsen i mindre virksomheder.