FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

NanoSustain - Udvikling af bæredygtige løsninger inden for nanoteknologibaserede produkter

Formålet med NanoSustain er at udvikle innovative løsninger til bæredygtigt design, anvendelse, genbrug og bortskaffelse af nanoteknologibaserede produkter. Det skal opnås ved en omfattende dataindsamling samt generering af manglende data for udvalgte nanoprodukter. Fokus vil være på produkternes sundheds- og miljømæssige risici, som kan opstå i løbet af produkternes livscyklus. Selv om produktionen af nanomaterialer vokser hastigt, er vores viden om mulige sundheds- og miljømæssige konsekvenser i forbindelse med disse materialer stadig meget begrænset.

Denne mangel på viden kræver mere forskning. Nanopartikler opfører sig anderledes end større partikler af samme materiale og kan være årsag til bivirkninger hos mennesker og organismer. Da det er komplekst at vurdere risikoen ved de nye materialer, er der behov for nye tilgange og et tæt internationalt samarbejde.

NanoSustain vil behandle følgende spørgsmål:

  1. Hvordan og i hvilken grad vil samfundet og miljøet blive udsat for nanomaterialer og tilhørende produkter?
  2. Hvilke konsekvenser har dette for mennesker og miljø? 

Det forventes, at projektet vil forbedre vores nuværende viden om nanopartiklers virkning og skæbne efter at de bliver en del af naturlige og økonomiske kredsløb. NanoSustain har mobiliseret den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer og kompetencer til at takle dette komplekse problem.

Baseret på resultaterne fra risikovurderingen og livscyklusanalysen, vil vi på laboratorieskala undersøge nye løsninger for design af udvalgte nanomaterialer og tilhørende produkter og deres bæredygtige brug, genbrug og bortskaffelse. Da nanoteknologiindustrivirksomheder vil deltage aktivt i projektet, vil NanoSustain danne udgangspunkt for udvikling af nye bæredygtige produkter og industrielle applikationer, og dermed bidrage til at styrke konkurrenceevnen for den europæiske nanoteknologiindustri.

Du kan læse mere om projektet her på nettet eller på projektets EU-hjemmeside. Teksterne er på engelsk.

 14.10.2013
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version