Forebyggelse af mobning og konflikter på arbejdspladsen

Projektet er et af i alt fem delprojekter, der alle understøtter det overordnede formål med forskningsprojektet " Mobning og chikane på arbejdspladsen".

Formål 

Formålet med dette delprojekt er, at:

  • Udvikle, afprøve og evaluere effektive strategier og værktøjer til at forebygge mobning og alvorlige konflikter på arbejdspladsen samt konsekvenserne heraf
  • Udarbejde en håndbog/pjece med konkrete værktøjer til at forebygge mobning og alvorlige konflikter

Tre arbejdspladser er udvalgt

Dette delprojekt tager udgangspunkt i den første spørgeskemarunde i hovedprojektet 'Samarbejde og arbejdsklima' (også kaldet 'Arbejdspladsundersøgelsen'). På baggrund af denne undersøgelse har vi udvalgt tre arbejdspladser, som er inviteret til at være med til at udvikle og afprøve værktøjer til at forebygge konflikter og mobning.

Evaluering undervejs

Delprojekt 'Forebyggelse af mobning og konflikter på arbejdspladsen' vil blive evalueret undervejs. Dette vil for eksempel ske gennem interviews med udvalgte ansatte og ledere samt gennem spørgeskemaer til alle ansatte. I evalueringen undersøger vi, om værktøjerne m.m. er blevet udviklet, om de er kendte i virksomheden, hvordan de virker, og hvordan processen er forløbet.

Du kan læse mere om delprojektet under Stamoplysninger, hvor der også er links til hovedprojektet og de øvrige delprojekter. Se eventuelt også under Supplerende oplysninger.

 

Nyheder  

Gruppeinterview på de deltagende arbejdspladser i forbindelse med 1-års evalueringen af interventionerne er gennemført. Data er ved at blive oparbejdet og vil derefter blive analyseret med henblik på formidling.
Den kvantitative opfølgning er gennemført via spørgeskemaundersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i hovedprojektet: Samarbejde og arbejdsklima.



 

 08.10.2009
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518