Med Regeringens 2010-prioriteringer vil det
fremover være ligeså relevant at forebygge sygefravær og arbejdsophør som
arbejdsbetingede sygdomme. Projektet har potentiel stor betydning for
arbejdsmiljøet gennem den massive satsning på interventionsprojekter, der
bidrager med ny viden, som kan anvendes i konkret forebyggelse af nedsat
arbejdsevne og sygefravær knyttet til muskel/skeletbesvær.
Hidtil har forskningen været domineret af undersøgelser af sammenhænge
mellem fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger og forekomst af smerter og besvær i
muskler og led. Derimod mangler viden om, hvordan muskel/skeletbesvær er
knyttet til nedsat arbejdsevne, sygefravær og arbejdsophør i forløbet af
nedslidning. Det er fx langt fra alle personer, der har
muskel/skeletbesvær, som har øget sygefravær eller nedsat arbejdsevne.
Projektet har således stor nyhedsværdi ved at fokusere på de
forskningsspørgsmål, som omhandler sammenhænge mellem smerter i muskler og
led og nedsat arbejdsevne samt øget sygefravær, herunder betydningen af
smertekognition og frygtsom adfærd.
Læs nyheden
Fysisk aktivitet i fritiden er nødvendig - især hvis du har hårdt fysisk
arbejde. Her finder du også link til en videnskabelig artikel om emnet.