Ikke-høreskadende støj og mental træthed i kommunikations- og koncentrationskrævende arbejde

Projektet kaldes også for projekt Skolestøj.

Projektet hovedformål

Projektets hoved­formål er at undersøge betydningen af omgivelsernes akustik, lærernes oplevelse af det psyko­sociale arbejdsmiljø samt deres hørelse for udviklingen af mental træthed i kommuni­kations- og kon­cen­trations­krævende arbejde.

Status

Projektet og dataindsamling er sluttet.

Formidling:

Den første videnskabelige artikel er blevet accepteret i tidsskriftet Journal of Environmental Psychocology (engelsk resumé her). I denne artikel rapporteres sammenhænge mellem lærernes selvrapporterede udsættelse for støj i skolen og forskellige arbejdsmiljøfaktorer, bl.a. skolernes akustiske forhold, antal børn i klassen osv.

Foreløbige resultater af projektet er blevet præsenteret på den nyligt afsluttede konference ICBEN 2011 i London. Her blev præsenteret analyser af sammenhængen mellem skolerne akustiske forhold og forskellige mål for lærernes trivsel, samt analyser af sammenhængen mellem den målte hørelse og klager over støj i klassen.

Tidligere er resultater blevet præsenteret på konferencen Internoise 2010 i Lissabon. Det er disse resultater, der nu er kommet ud i Journal of Environmental Psychology.

 29.08.2011
Kontakt: Jesper Kristiansen
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518