Job Quality - callcentre

Fremtiden for manuelt/timelønnet arbejde- et projekt finansieret af Russell Sage Foundation og Rockefeller Foundation i USA.

Hvordan skal fremtiden forme sig for manuelt arbejde og service arbejde? Forsvinder disse jobs eller ændrer de afgørende karakter i de kommende år? Hvordan klarer medarbejderne sig i denne overgang? m.m.

Problemet er fælles for de vestlige lande og har allerede været genstand for en intens debat i USA. Der har været forskningsprojekter om spørgsmålet og der er udgivet bøger om emnet. Et af disse projekter er sat i gang af Russell Sage Foundation baseret i New York. Fondet har nu sammen med Rockefeller Foundation ønsket at udvide forskningsprojektet til også at omfatte Europa for at se, om man ikke dér har bedre måder at lede og udvikle de manuelle jobs, som er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Man har derfor udvalgt 5 lande, som man mente kunne bidrage. Det er England, Tyskland, Frankrig, Holland og Danmark.

Ideen i det internationale projekt er at sammenligne indflydelsen fra institutionelle forhold som løn- og ansættelsesforhold, uddannelsesmuligheder i og uden for jobbet og arbejderbeskyttelse med forholdene i USA. Alt sammen med det formål at finde elementer, man kan overføre fra ét land til et andet .


Der skal dermed tilvejebringes et grundlag for at formulere anbefalinger for politik og erhvervsliv med henblik på at forbedre ansættelseforhold og karrieremuligheder for de, der i dag er timelønnede medarbejdere, samtforbedre virksomhedernes muligheder for at rekruttere og fastholde denne type arbejdskraft.

Projektets opbygning

I de 5 europæiske lande består projektet af tre dele:

  1. En oversigt over vigtigheden af de forskellige arbejdsmarkedsinstitutioner som fx overenskomst­systemet, efteruddannelse, skat og sociale forhold.
  2. Seks branchestudier, der beskriver de specielle forhold på hospitaler, detailhandel, hoteller, fødevareindustri, callcentre og vikarbureauer.
  3. Omkring 40 case-studier på udvalgte virksomheder og hospitaler. Disse skal omfatte interviews med ledere, medarbejdere i nogle specifikke stillingstyper og fagforeninger.

Case-studierne skal foregå efter det samme overordnede system i alle lande og virksomheder, således at man bagefter kan foretage en sammenligning på tværs af lande og virksomheder.

Tidsplan

Projektet blev afsluttet foråret 2008.

Projektledelse og -deltagere

I Danmark har Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus koordineret projektet, mens Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har bidraget til projektet.

Læs mere 

Læs mere om low-wage projektet på CCP's hjemmeside.

Kontakt forskerne

Omtale af resultaterne

Resultaterne fra projektet har blandt andet været omtalt i udsendelsen "Big Brother bor på kontoret", som blev sendt på DR P1 Morgen den 16. juli 2008 kl. 07:30.

Opdateret 03.09.2008
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518