FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Kroniske muskel-skelet smerter og stress blandt laboranter

Formål

Formålet med projektet er at afdække problematikken omkring muskel/led smerter i nakke, skuldre, arm og hånd, samt undersøge graden af selvvurderet stress blandt laboranter.

Baggrund

Mange mennesker oplever problemer med helbredet såsom ondt i nakken, skuldrene og armene når de går på arbejde. Yderligere er der mange der pga. af et stigende arbejdspres følere sig mere og mere stressede.

På trods af at motion er vigtig for at holde kroppen sund og stærk, er der mange mennesker der har svært ved at indpasse motion i en travl hverdag. Yderligere kan man forestille sig tilfælde hvor styrketræning ikke er tilstrækkeligt da smerter i muskler og led kan være foranlediget af fx nerveirritation. I disse tilfælde er styrketræning muligvis ikke den bedste løsning. 

Sidst, er det også sandsynligt at graden af selvopfattet stress kan bidrage til en øget følelse af smerter. Det er derfor vigtigt at udvikle simple metoder der ikke kræver meget udstyr, og som egner sig til brug på arbejdspladser så man kan komme smerter og stress til livs og få et større fysisk og mentalt overskud.

Projektet er et interventionsstudie hvor de deltagende personer får mulighed for at indgå i en 10-uger lang intervention hvor der vil blive lagt fokus på forskellige former for fysisk træning for at afhjælpe og forebygge muskelsmerter og mindfulness for at forebygge og afhjælpe forekomsten af stress sammenlignet med en reference gruppe.

Mål

Ergonomisk uddannelse og information, der kan bidrage til at reducere den fysiske eksponering for belastende kropsstillinger, er den konventionelle tilgang til forebyggelse og behandling af sygdomme i muskler og led i forskellige arbejdsmiljøer.

At øge medarbejdernes fysiske og mentale kapacitet ved hjælp af individualiseret styrke, mobilitets- og kognitiv træning på arbejdsstedet, kan dog være en alternativ måde at reducere kroniske smerter og arbejdsrelateret handicap hos laboranter.

Den foreliggende undersøgelse vil give dokumentation til bedre at kunne guide arbejdspladsens initiativer til at mindske kroniske smerter i skuldre, arme og hænder for medarbejderne med ensidigt gentaget arbejde, og samtidig vil projektet belyse sammenhængen mellem smerter, arbejdsrelateret handicap og stress.


Støttet økonomisk af
Novo Nordisk Måløv R&D, Syddansk Universitet og NFA.

Projektperiode
01.12.2013 - 31.05.2016

Projektleder
Professor Lars L. Andersen, NFA

Kontaktperson
Ph.d.-studerende Kenneth Jay Andersen, NFA

Samarbejdspartner
Novo Nordisk


 23.05.2016
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her