Erfaringer med implementering af
lean
Formålet med denne aktivitet er at opsamle og systematisere danske og
udenlandske erfaringer med implementering af lean med henblik på
udformningen af den efterfølgende intervention. Dette sker gennem
etablering af et panel af ca. 10 virksomheder og organisationer, som har
erfaring med implementering af lean. De deltagende virksomheder besøges og
interviewes. Desuden mødes panelet til et seminar, hvor erfaringer
fremlægges og diskuteres med henblik på identifikation af de særlige
vanskeligheder og udviklingsbehov ved implementeringen af lean.
Der gennemføres et grundigt litteraturstudie af dansk og international
litteratur, hvor der gennem ansøgernes internationale netværk lægges vægt
på også at inddrage litteratur om leanerfaringer, som ikke er
videnskabeligt publiceret.
Projektet indgår desuden i et skandinavisk netværk, hvor der gennemføres
tilsvarende projekter. Herved inddrages tilsvarende nordiske erfaringer med
implementering af lean.
Drejebog for indførelse af lean
På baggrund af erfaringsopsamlingen og litteraturanalysen udvikles en
leanmodel i form af en overordnet drejebog, som indeholder de vigtigste
principper både for den indholdsmæssige del af lean og for selve
implementeringsprocessen. Da det ikke vil være muligt at foreskrive en
”bedste måde”, vil hovedvægten blive lagt på formulering af principper, som
kan sikre, at der både opnås økonomiske og arbejdsmiljømæssige
forbedringer, samtidig med at principperne introduceres på en sådan måde,
at implementeringsprocessen medvirker til opnåelse af de ønskede
resultater. Der vil specielt blive fokuseret på den langsigtede
bæredygtighed af lean. Det vil i forlængelse af disse principper være op
til den enkelte virksomhed – med støtte fra forskerne – selv at omsætte dem
til virksomhedens egen kontekst.
Intervention
Der etableres aftaler med ni virksomheder om at gennemføre en
leanintervention med integration af psykisk arbejdsmiljø. Det sikres i
forbindelse med indgåelse af forpligtende aftale med virksomhederne at de
fordeler sig på de tre prioriterede sektorer, og at der kan ske en
tilstrækkelig grad af tidsmæssig koordinering. Ud over ovennævnte
identificeres de resterende virksomheder gennem de tre
forskningsinstitutioners netværk samt gennem DI, CO-Industri, KL og KTO,
som har givet tilsagn om at etablere de nødvendige kontakter. Der vælges
interventionsvirksomheder, der udviser stor interesse i at opfylde
projektets formål. Metodisk skal de derfor betragtes som paradigmatiske
cases (28).
Udgangspunktet for samarbejdet er, at virksomhederne allerede har besluttet
sig for at implementere lean, og at virksomheden selv beholder ansvaret
derfor. Som start på projektet afholdes en tværgående workshop for alle
interventionsvirksomhederne. Her introducerer forskerne leandrejebogen, og
repræsentanterne for virksomhederne diskuterer muligheder og barrierer for
implementeringen af lean ud fra disse principper.
Derefter udformer hver virksomhed deres egen handlingsplan for
implementeringen af lean. I denne proces omsætter virksomhederne
leandrejebogen til deres egen programteori (29). Forskerne medvirker i
denne proces i en coach-rolle (30-31), hvor der gives feedback og sparring
på basis af principperne fra drejebogen. Virksomhederne fastholder selv
ansvaret for implementeringsprocessen, herunder også om der skal inddrages
eksterne konsulenter.
Effektmåling
Inden den egentlig implementering påbegyndes, gennemføres en
baselineundersøgelse, hvor der indsamles en række produktionsdata som
typisk anvendes i lean, fx produktivitet, kvalitet, cyklustider,
gennemløbstider samt tidsforbrug på kerne- og periferopgaver. Desuden
gennemføres en måling af det psykiske arbejdsmiljø baseret på NFA's
mellemlange tredækker-skema suppleret med spørgsmål om kvalitet,
værdiskabelse, medarbejderinvolvering og holdninger til forandringer.
I forløbet indsamler forskerne kvalitative data om processen, herunder
forløbet af processen, vanskeligheder, modstand, tillid og
samarbejdskompetence. Data indsamles gennem deltagerobservation af
interventionsaktiviteter, regelmæssige interview med repræsentanter for de
involverede ledere, medarbejdere og eventuelle interne eller eksterne
konsulenter, samt ved at gennemgå skriftlige materialer som udarbejdes i
løbet af processen.
Efter 12 måneder gennemføres en opfølgende undersøgelse, hvor de samme
produktionsdata indsamles igen, og målingen af det psykiske arbejdsmiljø
gentages. Desuden gennemføres interview med de involverede aktører med
spørgsmål om deres vurdering af interventionsprocessen og dens resultater.
Analyse
Som første led i analysen udarbejdes en rapport for hver virksomhed, hvor
kvantitative og kvalitative data sammenfattes. Rapporten præsenteres for
nøgleaktører på virksomheden, som giver feedback på forskernes fortolkning
af forløbet.
Analysen vil rette sig mod en afprøvning af de tre forhåndsantagelser. I
den sammenhæng vil det være væsentligt at differentiere mellem betydningen
af sektorspecifikke forhold, virksomhedens kontekst, den konkrete
leanudformning og implementeringsprocessen. Det vil bl.a. ske gennem
triangulering med kvantitative resultater, de kvalitative
procesbeskrivelser og konkrete ændringer som er gennemført (32).
Denne analyse gentages på et højere niveau gennem en sammenligning mellem
de ni deltagende virksomheder. Derved vil det blive muligt at generalisere
resultater vedrørende leanudformning og implementeringsprocesser, som kan
anvendes af andre virksomheder, der vil forbedre produktivitet og psykisk
arbejdsmiljø. Et yderligere element i analysen vil være sammenligning med
svenske og norske resultater for yderligere at øge generaliserbarheden.
