FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Metode og design

Undersøgelsen er designet som en ”crossover” interventionsundersøgelse (36), hvor deltagerne eksponeres for tre forskellige måder at organisere natarbejdet - henholdsvis 2, 4 og 7 nætter i træk med en efterfølgende restitutionsperiode af samme længde. De akutte reaktioner på disse tre måder at organisere natarbejdet sammenlignes. I projektet er indlejret et ph.d.-projekt, der har særligt fokus på graden af desynkronisering af døgnrytmer for melatonin, kortisol og testosteron i spyt.

Afgrænsning af population

Projektet "Midt om natten" planlægges gennemført inden for politiet blandt mænd med en politiuddannelse. I hele politiet (inklusiv Rigspolitiet) arbejder 21 % af medarbejderne i tre-holdsskift. Arbejdet er tilrettelagt, så de fleste har både dag-, aften- og nattevagter. I politikredsene er andelen med tre-holdsskift større.

Afgrænsningen til politiuddannede medfører nogle fordele og ulemper. Fordelene er, at alle medarbejdere – både yngre og ældre uafhængigt af anciennitet – skal tage dag-, aften- og nattevagter. Derved mindskes risikoen for selektionsbias.Vi vurderer også, at risikoen for selektionsbias mindskes, fordi man formentlig ikke vælger politiuddannelsen med det formål at få natarbejde. Dvs. at natarbejde er noget, der ”følger med” jobbet. Derudover er politimedarbejderne relativt veluddannede og raske. Fordelen ved dette er, at undersøgelsen belyser, hvordan natarbejde virker på raske personer. Projektet afgrænser sig således fra at undersøge effekten blandt kvinder og i mere sårbare grupper.

Udvælgelse af forsøgsdeltagere og styrkeberegning

Til undersøgelsen tilstræbes det at udvælge tre grupper med forskellig grad af anciennitet (alle ikke-rygere):

  • 40 mænd med op til tre års fastansættelse

  • 40 mænd med tre til ti års fastansættelse

  • 40 mænd med mere end ti års fastansættelse

Det sikrer, at der er en spredning i erfaring med natarbejde.

Med det valgte design kan vi undersøge, hvordan de tre forskellige former for organisering af natarbejde virker i praksis. Det øger resultaternes validitet og generaliserbarhed i forhold til laboratorieforsøg. Det betyder dog samtidig, at der er mange forhold, der er vanskeligere at kontrollere, fx deltagernes arbejdsopgaver, eksponering for lys og ”power naps” i løbet af en nattevagt. Derfor vil vi sikre tilstrækkelig information om sådanne faktorer til, at betydningen af dem kan vurderes.

Interventioner og metoder

Da formålet med projektet er at belyse den akutte effekt af antallet af nætter i træk, gennemgår hver forsøgsdeltager kun intervention 1-3 en enkelt gang i tilfældig rækkefølge. Inden den første nattevagt i hver intervention, må deltageren ikke have haft en aften- eller nattevagt. 

Dag

Intervention

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

1 "7-7"              X              X*
2 "4-4"        X        X*            
3 "2-2"    X     X*                    

Grå farve angiver nattevagt; ingen farve angiver fridag. X angiver de seks intensive måledage med indsamling af spyt til måling af hormoner og stofskiftemarkører, HRV, træthed, restitution, stress og energi. * angiver dage med indsamling af urinprøver. Deltagerne udfylder logbøger og bærer actiwatches gennem alle tre interventioner (i alt 26 dage).

Vi måler på effekterne af natarbejde både på arbejdsdage og på fridage. Der indsamles data på alle 26 arbejds- og fridage. På seks af disse dage foretages der mere intensive målinger (markeret med ”X” i figuren ovenfor). Målingerne gennemføres ved selv-monitorering. Det gør projektet mindre udgiftstungt og er samtidig lettere at planlægge og gennemføre.

Projektet anvender interviews, spørgeskemaer, logbøger, spytprøver, urinprøver, actigrafer, actiheart og vagtplaner .

Arbejdstidspræferencer og motivation for at have bestemte arbejdstider undersøges indledningsvis i en kvalitativ pilotundersøgelse i form af fokusgruppeinterview.

På baggrund af resultaterne fra interviewene udarbejdes spørgsmål om præferencer og motivation til et baggrundsspørgeskema. Baggrundsspørgeskemaet indeholder desuden information om fx helbred, arbejdsforhold, mulighederne for at sove efter nattevagter og evnen til at sove på forskellige tidspunkter af døgnet.

På de 6 intensive måledage (den sidste arbejdsdag og fridag i hver intervention) evalueres ændringer i døgnvariationen i træthed (37), samt stress og energi (38;39) ved hjælp af logbøger, som deltagerne udfylder hver 4. time hele døgnet. Der rapporteres også tidspunkter for måltider. I forbindelse med nattevagter evalueres belastningen af arbejdet. HRV måles ved hjælp af actiheart (40), og der indsamles spytprøver til måling af stofskiftemarkører, kortisol, melatonin og testosteron hver 4. time (41;42). På sidste dagvagt i hver intervention indsamles en morgenurinprøve.

Den selvrapporterede søvnlængde, søvnkvalitet (37) og behov for restitution (43;44) rapporteres en gang om dagen på alle 26 arbejds- og fridage. Søvnlængden måles desuden ved hjælp af actigrafer (45) på de samme dage.

Ved afslutningen af projektet bedes deltagerne angive, hvilken form for organisering af natarbejdet, de bedst kunne lide og hvorfor. For at verificere den faktiske gennemførelse af de tre typer interventioner og den efterfølgende restitutionsperiode indhentes faktiske arbejdstider for hele perioden fx fra arbejdspladsens lønkontor.

I de statistiske modeller sammenlignes effekter af de tre interventioner, samtidig med at der tages højde for, at vi har flere målinger på samme personer henover døgnet og på flere dage.

Etiske overvejelser

Gener ved de anvendte metoder er minimale, og projektet igangsættes først efter godkendelse fra Videnskabsetisk Komité og anmeldelse til Datatilsynet og Rigsarkivet.

 15.11.2012
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her