Beskrivelse af projektet

Hovedprojektet samler og formidler viden på tværs af projekterne, både videnskabeligt og populært. Der planlægges fx en systematisk formidlingsindsats på virksomhedsniveau som et element i forebyggelse af mobning og chikane på arbejdspladsen. Vidensdeling og -generering mellem projekterne fore­går på tre seminarer i projektets løbetid, med deltagelse af alle forskere og danske samt internationale sam­arbejdspartnere.

Formålet med de tre seminarer er at forholde sig til de overordnede forskningsspørgsmål og at sikre vidensoverføring og inspiration mellem hovedprojektet og de fem projekter.

  1. Det første seminar foregår, når kontakten til virksomhederne er etableret og data i ’baselineundersøgelsen’ er indsamlet og de første analyser foreligger. Resultater fremlægges, det videre forløb planlægges og delprojekternes detaljerede protokoller diskuteres og finjusteres.
  2. Det andet seminar afholdes efter udvikling og implementering af interventioner, hvor disse diskuteres og interventionerne revideres.
  3. På det tredje og afsluttende seminar efter opfølgningsundersøgelsen samles og diskuteres resultater fra alle delprojekter. For hvert seminar vil der blive skrevet en rapport, som samles i en hovedrapport, der udgives, når projektet afsluttes. Formidling nationalt og internationalt foregår desuden via de enkelte projekter.
 28.09.2009
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518