Hvad er mobning?

 

Det er mobning, når en person gentagne gange og over længere tid, bliver udsat for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som det er svært at forsvare sig imod. De gentagne handlinger kan opleves som mobning uanset om den, der mobber, er ubetænksom eller mobber med vilje.

Drillerier, der af begge parter opleves som godmodige eller enkeltstående negative handlinger, er ikke mobning.

Person- og arbejdsrettet mobning

De handlinger, som forekommer i forbindelse med mobning, kan være målrettet en person eller vedkommendes arbejdssituation. Arbejdsrettet mobning er f.eks. usaglig fratagelse af ansvar, tilbageholdelse af nødvendig information, overdreven overvågning af ens arbejde, at få uoverkommelige opgaver eller urimelige mål og tidsfrister.

Personrettet mobning er f.eks., at man bliver ignoreret eller udelukket fra det sociale fællesskab, at der bliver spredt sladder og rygter om en, at blive skældt ud, råbt af, latterliggjort, hele tiden at blive mindet om fejltagelser, eller blive mødt med fjendtlighed eller tavshed, når man spørger om noget eller vil starte en samtale.

 

To typer mobning

Mobning udspringer ofte af konflikter, som opstår mellem kolleger eller mellem en leder og en medarbejder. Det kan f.eks. være konflikter om, hvordan man løser en konkret arbejdsopgave, eller hvordan man prioriteter begrænsede ressourcer. Bliver sådanne konflikter ikke løst, kan de udvikle sig til alvorlige personkonflikter, hvor parterne bekæmper hinanden med alle midler.  

En anden type mobning er kendetegnet ved, at en (eller flere) tilfældig person bliver offer for andres aggression. Denne person har ofte ikke gjort noget, for at udløse mobningen. Han eller hun er bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. 

Årsager til mobning

Der kan være mange grunde til, at mobning forekommer på arbejdspladsen. Mange tilfælde af ’tilfældig’ mobning skyldes at arbejdspladsen har en tradition for, at man er grov ved nyansatte eller folk, der skiller sig ud. Det kan f.eks. gå ud over personer, som tilhører en minoritetsgruppe. Den konfliktrelaterede mobning kan skyldes ringe organisering og planlægning af arbejdet. Den kan også have rod i et dårligt psykisk arbejdsmiljø kendetegnet ved f.eks. lav indflydelse og lav kontrol over arbejdet, højt arbejdspres, dårlig information, eller en uklar eller autoritær ledelsesstil.

Hvem kan mobbe?

Mobning udøves både af kolleger og ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt. Mobning af en leder opleves oftest ekstra belastende, fordi der kan lægges magt bag krænkelsen. F.eks. ved at det ikke er muligt at få lederens hjælp. Ledere kan også blive mobbet af underordnede.

Konsekvenserne af mobning

At blive udsat for mobning på ens arbejdsplads er en meget belastende oplevelse. Konsekvenserne for den mobbedes psykiske og fysiske helbred er meget alvorlige og desværre ofte langvarige.

Bliver der hurtigt sat en stopper for mobningen er reaktionerne som regel midlertidige. Sker det ikke, kan de psykiske og fysiske reaktioner blive kroniske og resultere i, at personen bliver uarbejdsdygtig. 

Alle kan blive påvirket af mobning

Det er ikke kun de mobbede, der påvirkes. Kollegernes trivsel kan også falde. Faktisk kan hele organisationen blive påvirket. På arbejdspladser, hvor der er mobning, er der f.eks. ofte lavere produktivitet og øget sygefravær. Mobning kan derfor være en økonomisk belastning for organisationen.

Hvad kan du selv gøre?

Det er en god idé at tænke på, hvad man siger til andre, og hvordan man siger det. Er man usikker på, om nogen har misforstået noget, man har sagt, kan man spørge. Det kan være, at det ikke er alle, der synes, at en vittighed er sjov. Respekten for andre er vigtig - også hvis de er anderledes end én selv. 

Man kan på et personalemøde snakke om omgangstonen, og om hvordan man løser uenigheder. Stress øger ofte risikoen for mobning og konflikter. Man kan derfor tage en snak om, hvordan man håndterer stress.

Er man kollega til nogen, der mobbes, bør man lytte til det, de siger og tage dem alvorligt. Man kan sammen gå til ledelsen eller sikkerhedsrepræsentanten for at få gjort noget ved problemet.

For suplerende litteratur se Arbejdstilsynets vejledning om mobning og seksuel chikane her.

 31.01.2008
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518