Ny viden om muskelsmerter
Et nyt studie viser, at kvindelige patienter, der i gennemsnit har udført fysisk monotont arbejde i 5½ år, har lokale muskulære forandringer. Studiet er netop blevet offentliggjort i det anerkendte amerikanske tidsskrift PAIN. Kvinderne havde kroniske skulder-nakke smerter.

| FMA = Fysisk Monotont Arbejde |
Muskel- og ledsmerter udgør 47 % af de anmeldte arbejdsrelaterede sygdomme i Danmark og er en svær lidelse for dem, som rammes. Smerterne opstår oftest i skulder-nakke-musklerne, og det er primært arbejdstagere med fysisk monotont arbejde, som rammes. Desuden udgør kroniske muskelsmerter en betydelig økonomisk byrde for samfundet pga. øget sygefravær, sundhedsudgifter og førtidspensioner. Smerterne er meget svære at behandle. Det lykkes sjældent at holde de ramte smertefrie til trods for intense behandlinger med fysioterapi, akupunktur, smertestillende medicin og diverse alternative behandlinger.
Her kan du læse mere om Ph.D.-afhandlingen der omhandler undersøgelser af den kroppens fysiologiske effekt på fysisk monotont arbejde. Her kan afhandlingen også downloades.
Og her kan du downloade et faktaark om muskelsmerter.
I undersøgelserne er musklerne blevet undersøgt med mikrodialyse - se her hvordan mikrodalyse udføres.