FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Observationsstudie af plejehjemsarbejde og muskelskeletbesvær - DOSES

SOSU-ansatte har generelt et fysisk krævende arbejde, og mange oplever på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv at få muskel- og skeletbesvær (MSB). MSB har stor betydning for medarbejdernes arbejdsevne, livskvalitet og risikoen for langtidssygefravær.

Der er flere forskellige årsager til, at man udvikler MSB. På NFA har vi opbygget en stor viden inden for området. Selvom der er gennemført initiativer til forebyggelse af MSB i ældreplejen, ved vi fra undersøgelser, at forekomsten af MSB blandt SOSU-ansatte er forblevet på et uforandret højt niveau. Der er behov for større indblik i og forståelse af faktorer, der er afgørende for, at MSB opstår samt hvilket forløb og konsekvenser, det har. Med dette projekt vil vi angribe tre centrale begrænsninger af den tidligere forskning:

  • Vi måler arbejdsmiljø med direkte arbejdspladsobservationer og ikke alene ved hjælp af de ansattes selvvurderinger.
  • Vi måler MSB løbende gennem hele den periode, dataindsamlingen foregår og ikke kun ved start - og sluttidspunkt.
  • Vi undersøger både hvordan de fysiske og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer alene og tilsammen har betydning for MSB.
 12.11.2013
Kontakt: Kristina Karstad
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her