Projektets forskningsspørgsmål besvares i et
sociologisk studie af leverandørkæder knyttet til Københavns Kommune (KK).
Til sammenligning af offentlige og private virksomheders CSR-krav benyttes
sammenligneligt empirisk materiale fra hovedprojektets undersøgelse af
Scandic.
Det centrale genstandsfelt for ph.d.-studiet er interaktioner mellem
virksomheder og internt i virksomheder, hvor det er muligt at studere,
hvordan virksomhederne påvirker hinanden og hvori påvirkningen består.
Interaktionerne foregår både i konkrete møder mellem mennesker og via
dokumentmateriale. Der benyttes kvalitative metoder, da de netop åbner op
for analyse af forskellige typer data og dermed for studiet af forskellige
interaktionsformer (12, 33). Fremgangsmåde og analyser vil bygge på en
organisationssociologisk begrebsramme bestående af følgende tre elementer:
-
Interaktionsteoretiske begreber (34-39) benyttes til forståelse af
relationer mellem aktører og netværk.
-
Magt- og styringsteori (40-41), herunder teori om governmentality (42-44)
benyttes i analysen af nye magt¬relationer og i sammenligning af KK og
Scandics regulering via leverandørkæder.
-
Nyere arbejdslivssociologi (45-48) benyttes til at analysere
arbejdsmiljø.
I KK handler CSR-krav til leverandører om miljø, arbejdsmiljø, etiske
hensyn og en række sociale klausuler. Med disse krav benytter kommunen sin
magt som køber til at gennemføre sin politik, f.eks. på miljø- og
beskæftigelsesområdet. Nogle leverandørkrav er ufravigelige, andre er
bløde, og der er mulighed for at indgå frivillige aftaler om social
ansvarlighed.
For at undersøge hvordan KK stiller krav til leverandører og hvilke
bevæggrunde der er for kravenes udformning, indsamles og analyseres
dokumenter (19, 49), som beskriver og formidler KK’s leverandørkrav. Hos
fire leverandører og fire underleverandører til KK indsamles og analyseres
dokumenter som f.eks. personalehåndbøger. I KK gennemføres interviews
(16-17) med indkøbschefen, medarbejdere der arbejder med kontakt til
leverandører, samt med politikere med indblik i de politiske mål med
leverandørkravene. Hos leverandører og underleverandører interviewes
ejere/ledere for at få indblik i hvordan virksomheden håndterer de
kundekrav, den står overfor. Medarbejdere interviewes for at lære om
arbejdsmiljøet i virksomheden.
For at opnå indsigt i kommunens rolle overfor leverandørerne og hvordan
hhv. hårde og bløde krav om CSR udøves i praksis gennemføres
observationsstudier i KK’s indkøbsafdeling og hos leverandører og
underleverandører (18, 50). Studierne vil vare mindst 12 uger fordelt i
perioder primært i projektets første år. Her stu¬deres de arbejdsgange,
hvor mindre virksomheder møder CSR-krav fra kommunen og forhandler med
kommunen. Den ph.d.-studerende vil deltage i møder mellem leverandører og
KK og studere arbejdsmiljø hos leverandørerne (51). Det tilstræbes at
studere leverandørvirksomheder, som kommunen aktuelt er i kontakt med, for
således at følge CSR-kravene fra kommunen ud i virksomhederne.
I sammenligningen af KK og Scandic kan det blive relevant at tilføje
empiriindsamling hos Scandic eller Scandics leverandører, som rækker ud
over det, der indsamles i hovedprojektet.
